Kampagne: Ulykker

Arbejd sikkert – også i lav højde
Hver dag er der tre personer, der falder ned fra en stige, mens de er på arbejde. Når I arbejder på tag eller fra stiger og stilladser, skal I vurdere risikoen for ulykker, inden I starter arbejdet. Selv et fald fra lav højde kan nemlig have alvorlige konsekvenser.
”Min egen søn er håndværker, og det første jeg tænkte var: Det kunne have været ham".
— Det fortæller Søren, der kom helt tæt på en alvorlig faldulykke. Hør hans historie i videoen.Ingen planlægger at falde ned. Har I planlagt, hvordan I undgår det?
- Stiger må kun bruges til kortvarigt og let arbejde.
- Medarbejderen skal kunne holde fast ved stigen eller en bygningsdel.
- Brug stilladser, rækværker, tagstiger og gangbroer ved tagarbejde.
- Betræd kun pladetage, hvis I har undersøgt, at pladerne sikrer mod gennemstyrtning.
- Når I anvender rullestilladser, skal I sikre, at der er rækværker, og de ikke kan vælte.
