Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø samlet, så det er nemt for virksomhederne at se, hvilke regler der er særligt centrale, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø. Der er ingen nye krav i bekendtgørelsen, men bekendtgørelsen indeholder mange nye regler, der præciserer kravene til det psykiske arbejdsmiljø.

Nedenfor finder du en video fra et temamøde om bekendtgørelsen, som blev holdt d. 30. oktober 2020. I videoen bliver bekendtgørelsen præsenteret nærmere.

Du kan se de tilhørende Power point-slides her

Videoer fra temamøde den 30. oktober 2020

I videoerne får I en introduktion til baggrunden for og formålet med bekendtgørelsen, samt en gennemgang af et bredt udsnit af reglerne. Til sidst beskrives, hvordan Arbejdstilsynet fører tilsyn med psykisk arbejdsmiljø.

 

Du kan se bekendtgørelsen her:

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelsen er også oversat til engelsk

De to eksisterende AT-vejledninger om hhv. vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er blevet opdateret efter bekendtgørelsen trådte i kraft. Her kan I finde gode råd til, hvordan I kan forebygge og håndtere problemer:

AT-vejledning om vold

AT-vejledning om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane

Der arbejdes i øjeblikket på AT-vejledninger om:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres.
  • Uklare og modstridende krav i arbejdet.
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

Vejledningerne vil udkomme uafhængigt af hinanden i løbet af 2021 og 2022.

Hvis I vil vide mere om psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø handler bl.a. om den måde, arbejdet er tilrettelagt på, kravene i arbejdet og sociale relationer i arbejdet. På Arbejdstilsynets temaside om psykisk arbejdsmiljø kan I læse mere om udvalgte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Om psykisk arbejdsmiljø

Hvis I vil vide mere om tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø adskiller sig fra tilsyn med andre arbejdsmiljøproblemer, da det sjældent vil være muligt at afdække området ved udelukkende at kigge på det arbejde, der udføres, eller arbejdsstedets indretning.

I kan læse mere om Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø her

 

 

Spørgsmål og svar om bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

  • Dækker bekendtgørelsen alle påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø?

    Bekendtgørelsen dækker hele det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at alle påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø er reguleret i bekendtgørelsen. Det gælder både de påvirkninger, der er særregler om i kapitel 3, og de påvirkninger, der ikke er særregler om.
    De påvirkninger, der er særregler om i kapitel 3, er de påvirkninger, som Arbejdstilsynet typisk træffer afgørelser om. Det gælder fx stor arbejdsmængde og tidspres og krænkende handlinger.

    De påvirkninger, der ikke er særregler om, er fx natarbejde, høje krav til koncentration og opmærksomhed, manglende mening i arbejdet og jobusikkerhed. De påvirkninger er reguleret i § 5 i bekendtgørelsen. Her fremgår det overordnede krav om, at medarbejderne hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

    Definitionen af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø i § 7 gør det tydeligere, hvad det er, arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge eller kommer til skade af. Det defineres, at påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø ikke kun handler om det konkrete arbejde, men også om de sociale relationer i arbejdet og de organisatoriske forhold, der har betydning for medarbejdernes arbejde. Det kan fx være arbejdstid, pauser, ledelsesmæssige forhold, kommunikation og muligheder for indflydelse og samarbejde på organisatorisk niveau.

  • Hvordan vurderer man, om medarbejdere kan blive syge eller komme til skade på grund af problemer i det psykiske arbejdsmiljø?

    I kapitel 3 er der for hver af påvirkningerne en regel, der fastlægger, hvad I især skal lægge vægt på, når I vurderer, om påvirkningen indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed. Det vil altid være en konkret vurdering, om en påvirkning indebærer en risiko. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor I skal tage en række forhold med i betragtning for at vurdere, om der er tale om en risiko.

    Helt overordnet skal I vurdere, om der er balance mellem forekomsten af fx stor arbejdsmængde og tidspres og virksomhedens forebyggelse. Forestil jer en vægt , hvor den ene skål indeholder forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres, og den anden indeholder virksomhedens forebyggelse. Når de to skåle er i balance, er der ingen risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Hvis skålen med stor arbejdsmængde og tidspres derimod er tippet, skal der igangsættes forebyggende tiltag, der kan genskabe balancen.

    Forekomsten af en påvirkning handler både om omfanget og karakteren af påvirkningen. Ved stor arbejdsmængde og tidspres handler omfanget om, hvor meget travlheden fylder, både over dagen og over ugen, og hvor længe det har stået på. Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres handler om arten af travlhed, fx om der er tale om stramme deadlines eller mange akutte uforudsete opgaver.

    Virksomhedens forebyggelse handler om, hvad virksomheden konkret har gjort for at forebygge, at fx stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko. Det handler bl.a. om, hvordan arbejdet er planlagt og tilrettelagt, hvordan medarbejderne er oplært og instrueret i arbejdet, og hvilke muligheder medarbejderne har for støtte og indflydelse i arbejdet.

    I skal derudover også vurdere, om der er andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, som forværrer risikoen ved den pågældende påvirkning. Det kan fx forværre risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres, hvis medarbejderne samtidig skal arbejde meget præcist og koncentreret eller har svært arbejde, der kræver fordybelse. Disse forværrende faktorer vil få skålen med stor arbejdsmængde og tidspres til at tippe yderligere, og der vil derfor være behov for forebyggende tiltag, som også tager højde for de forværrende faktorer, for at genskabe balancen.

     

  • Hvilke krav stiller bekendtgørelsen til virksomhedernes forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø?

    Bekendtgørelsen stiller krav om, at medarbejderne hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder med andre ord, at arbejdsgiver er forpligtet til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø.

    I bekendtgørelsen stilles krav om, at virksomhedernes forebyggelse skal have fokus på organisatoriske og kollektive tiltag frem for individuelle tiltag. I det forebyggende arbejde skal der bl.a. være fokus på planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, på oplæring og instruktion af medarbejderne og på medarbejdernes muligheder for støtte og indflydelse i arbejdet. Virksomhederne kan selv bestemme, hvilke konkrete metoder de vil benytte.

I kan læse mere om, hvordan man kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø her:

Et godt psykisk arbejdsmiljø

og I kan finde gode råd og værktøjer til APV-arbejdet her:

Arbejdspladsvurdering (APV)

I kan også finde gode råd og værktøjer på: Branchefællesskaberne for arbejdsmiljøs hjemmesider

Øvrige links

På temamødet om bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø blev der stillet spørgsmål til andre af Arbejdstilsynets områder. Herunder kan I finde links til mere viden om nogle af de emner, der blev bragt op under mødet:

Et godt psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

Arbejdsmiljøorganisation

Klag over arbejdsmiljøet

 

Arbejdstilsynets reaktioner ved tilsyn 

Data om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser

Anmeldelse af arbejdsulykker

Anmeldelse af erhvervssygdomme

Certificerede virksomheder

Partsaftaler

Kontakt Call Center

Hvis I har yderligere spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte vores Call Center på 70 12 12 88 eller sende en mail til at@at.dk