Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelsen dækker hele det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at alle påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø er reguleret i bekendtgørelsen. Det gælder både de påvirkninger, der er særregler om i kapitel 3, og de påvirkninger, der ikke er særregler om.

De påvirkninger, der er særregler om i kapitel 3, er de påvirkninger, som Arbejdstilsynet typisk træffer afgørelser om. Det gælder fx stor arbejdsmængde og tidspres og krænkende handlinger.

De påvirkninger, der ikke er særregler om, er fx natarbejde, høje krav til koncentration og opmærksomhed, manglende mening i arbejdet og jobusikkerhed. De påvirkninger er reguleret i § 5 i bekendtgørelsen. Her fremgår det overordnede krav om, at medarbejderne hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Definitionen af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø i § 7 gør det tydeligere, hvad det er, arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge eller kommer til skade af. Det defineres, at påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø ikke kun handler om det konkrete arbejde, men også om de sociale relationer i arbejdet og de organisatoriske forhold, der har betydning for medarbejdernes arbejde. Det kan fx være arbejdstid, pauser, ledelsesmæssige forhold, kommunikation og muligheder for indflydelse og samarbejde på organisatorisk niveau.

Psykisk arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1406 - 2020

Psykisk arbejdsmiljø - Ændringsbekendtgørelse 1864 - 2023 - Retsinformation

I kapitel 3 er der for hver af påvirkningerne en regel, der fastlægger, hvad I især skal lægge vægt på, når I vurderer, om påvirkningen indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed. Det vil altid være en konkret vurdering, om en påvirkning indebærer en risiko. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor I skal tage en række forhold med i betragtning for at vurdere, om der er tale om en risiko.

Helt overordnet skal I vurdere, om der er balance mellem forekomsten af en påvirkning og virksomhedens forebyggelse. Forestil jer en vægt, hvor den ene skål indeholder forekomsten af påvirkningen, og den anden indeholder virksomhedens forebyggelse. Når de to skåle er i balance, er der ingen risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Hvis skålen med påvirkningen derimod er tippet, skal der igangsættes forebyggende tiltag, der kan genskabe balancen.

Forekomsten af en påvirkning handler både om omfanget og karakteren af påvirkningen. Virksomhedens forebyggelse handler om, hvad virksomheden konkret har gjort for at forebygge at påvirkningen indebærer en risiko. Det handler bl.a. om, hvordan arbejdet er planlagt og tilrettelagt, hvordan medarbejderne er oplært og instrueret i arbejdet, og hvilke muligheder medarbejderne har for støtte og indflydelse i arbejdet.

I skal derudover også vurdere, om der er andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, som forværrer risikoen ved den pågældende påvirkning. De forværrende faktorer vil få skålen med påvirkningen til at tippe yderligere, og der vil derfor være behov for forebyggende tiltag, som også tager højde for de forværrende faktorer, for at genskabe balancen.

Psykisk arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1406 - 2020

Psykisk arbejdsmiljø - Ændringsbekendtgørelse 1864 - 2023 - Retsinformation

Bekendtgørelsen stiller krav om, at medarbejderne hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder med andre ord, at arbejdsgiver er forpligtet til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I det forebyggende arbejde skal der bl.a. være fokus på planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, på oplæring og instruktion af medarbejderne og på medarbejdernes muligheder for støtte og indflydelse i arbejdet. Virksomhederne kan selv bestemme, hvilke konkrete metoder de vil benytte.

Psykisk arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1406 - 2020

Psykisk arbejdsmiljø - Ændringsbekendtgørelse 1864 - 2023 - Retsinformation

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø gælder også i forhold til hjemmearbejde. Det er bl.a. et krav til hjemmearbejdet, at arbejdet i alle led bliver planlagt, tilrettelagt og udført så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt.

Bekendtgørelsens regler om stor arbejdsmængde, tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet gælder også for hjemmearbejde, ligesom reglerne om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane (sexchikane), arbejdsrelateret vold i arbejdet i og uden for arbejdstid, også gælder ved hjemmearbejde, da de også er relevante i forhold til arbejde, der indebærer telefonsamtaler, udveksling af e-mails m.v.

Psykisk arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1406 - 2020

Psykisk arbejdsmiljø - Ændringsbekendtgørelse 1864 - 2023 - Retsinformation