Kemi, støv og asbest i bygge og anlæg

Det kan give kræft, skade evnen til at få sunde børn, skade nervesystemet eller give allergi, når I arbejder med farlige kemiske produkter eller arbejder, hvor der udvikles farlige stoffer fra byggematerialer.

De farlige stoffer kommer ind i kroppen ved indånding, gennem munden eller optagelse gennem huden, og skaderne viser sig ofte først efter mange år. Derfor er det vigtigt, at I forebygger skaderne allerede nu.

Arbejde med farlige kemiske produkter

Der anvendes mange forskellige farlige kemiske produkter i byggeriet afhængigt af fagområdet. Det gælder fx cement og mørtel i murerfaget, lime, fugemasser og træbeskyttelse i tømrerbranchen og bitumenprodukter i tagdækkerbranchen.

Skal I arbejde med farlige kemiske produkter, er det vigtigt, at I kender de rigtige sikkerhedsforanstaltninger og I skal overveje, om der i stedet kan anvendes mindre farlige produkter. Læs sikkerhedsdatabladene fra leverandørerne af de kemiske produkter, I skal arbejde med, og følg som minimum de anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet heri. Det gælder bl.a. i forhold til ventilation og personlige værnemidler.

Udvikles der støv, dampe, røg og lignende ved arbejdsprocesserne, skal det altid imødegås effektivt så vidt muligt med procesudsugning og eventuelt med rumventilation. Det kan også være nødvendigt at benytte egnet åndedrætsværn.

Farlige stoffer, støv og asbest i byggematerialer

Der kan være farlige stoffer i byggematerialer, som I kan blive udsat for. Vær særlig opmærksom på støv som anses for at være kræftfremkaldende. Det gælder især træstøv og respirabelt kvarts fx fra boring i beton og røg fra svejsearbejde.

Ved renovering, ombygning og reparationsarbejde kan der fx være asbest, PCB, klorerede paraffiner, bly og kviksølv. Ved gravearbejde skal der altid være fokus på, at der kan være risiko fra farlig forurening i jorden.

Asbest kan forekomme i bygninger opført før 1989. For PCB gælder det bygninger opført før 1978 og kortkædede klorede paraffiner i bygninger før 2012. Bly kan bl.a. forekomme i maling i ældre bygninger og kviksølv i fx gulve og vægge i virksomheder, hvor der har været anvendt kviksølv i produktionen.

Bed bygherren om den forundersøgelse, der i de fleste tilfælde skal være lavet, og tag højde for disse problemer, når I påtager jer arbejdsopgaver i ældre bygninger.

Hvad er dine pligter som arbejdsgiver

Du skal sikre dig, at arbejdet kan udføres forsvarligt – og at det bliver det. Derfor er det dit ansvar at:

Sørge for at du ved, om der er farlige stoffer i de byggematerialer, dine ansatte skal bearbejde. Giv din viden videre til dine ansatte.
Planlægge arbejdet sammen med dine ansatte, herunder hvordan I sikrer, at de farlige stoffer ikke spredes på arbejdsstedet, og de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.
Ved arbejde med farlige kemiske produkter skal du læse leverandørens sikkerhedsdatablad, så I ved, hvordan I skal forholde jer ved brug af produkterne.
Sørge for effektivt processug bl.a. på maskiner samt eventuel tæt afskærmning, rumventilation og undertryk.
Sørge for at egnede personlige værnemidler er til stede og anvendes, samt at nødvendige arbejdshygiejniske foranstaltninger iagttages afhængigt af arbejdet. Det kan fx være vask af hænder og ansigt før spisning eller badning og omklædning før spisning.
Orientere dig om forudsætningerne for jeres arbejde i projektmaterialet og i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) i forhold særligt farligt arbejde og særlige risici, herunder bl.a. i forhold til foranstaltninger mod spredning af støv til andre på byggepladsen.

Hvad er dine pligter som medarbejder

Du skal medvirke til, at arbejdet udføres forsvarligt. Derfor er det dit ansvar at:

Følge den instruktion du har fået af din arbejdsgiver eller arbejdsleder om, hvordan arbejdet skal udføres forsvarligt.
Anvende de arbejdsmiljøforanstaltninger du har fået udleveret, herunder sug på maskiner, støvsuger, personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger.
Kontakte din arbejdsgiver eller arbejdsleder øjeblikkeligt, hvis der opstår uforudsete problemer.

De vigtigste AT-vejledninger

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordan man kan forebygge eller begrænse risikoen for at blive udsat for farlige stoffer og materialer.

Asbest - AT-vejledning C.2.2

Vejledningen oplyser om reglerne for ethvert arbejde med asbest og ethvert arbejde i øvrigt, der kan være forbundet med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

Arbejde i forurenet jord - AT-vejledning D.2.23

Denne vejledning oplyser generelt om nødvendige overvejelser og foranstaltninger ved arbejde i forurenet jord, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Metallisk bly og blyforbindelser - AT-vejledning C.0.8

Vejledningen omfatter arbejde for en arbejdsgiver, hvor der vurderes at være risiko for påvirkning af metallisk bly og dets ionforbindelser.

Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter - AT-vejledning 9.3.3

At-vejledningen oplyser om sundhedsfarer ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater (primær udsættelse) og om de foranstaltninger, der skal træffes for at imødegå dem.

Produktvalg til bygningsmalearbejde - AT-vejledning C.0.10

At-vejledningen informerer om, hvordan man - i overensstemmelse med kravet om substitution - ud fra produktvalgsskemaerne vælger det produkt med lavest muligt kodenummer, som kan klare den foreliggende maleopgave.

Trykimprægneret træ - AT-vejledning C.1.1

At-vejledningen oplyser om de sundhedsfarer og gener, der er forbundet med arbejde med trykimprægneret træ, og om de foranstaltninger, der skal træffes for at imødegå dem.

Åndedrætsværn - AT-vejledning D.5.4

Vejledningen oplyser om åndedrætsværn, hvornår og hvordan det skal bruges, og hvilke krav der stilles til mærkning mv.

Øjenværn - AT-vejledning D.5.8

Vejledningen informerer om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med anskaffelse og brug.