Jubilæum: 1873-2023

Arbejdsforhold i Danmark før og nu

Mange arbejdsfunktioner har ændret sig radikalt gennem tiden. Før computeren blev allemandseje og et almindeligt arbejdsredskab havde man på større arbejdspladser for eksempel skrivestuer, hvor særligt kontoruddannede kvinder sad og tydede ulæselige håndskrevne sedler. Vi har i anledningen af Arbejdstilsynets 150-års jubilæum været på ”fjernlageret” og genfundet en række historiske billeder af arbejdssituationer og –funktioner, som I dag ser helt anderledes ud. Tag med på en historisk tidsrejse og oplev eller genoplev svundne tiders arbejdsmarked og se sammenligningen med nutidens:

Børnearbejde gennem tiden

I år runder Arbejdstilsynet 150 år. Vores lange historie startede i 1873 da Fabriksloven blev vedtaget. I slutningen af 1800-tallet arbejdede de fleste børn fra de fattigste familier nemlig på fabrikker. De havde ofte en arbejdstid på 4-6 timer ud over den almindelige skoletid. Børn i industrien arbejdede ofte i toholdsskift, et hold om morgenen før skoletid, og et hold om eftermiddagen, når skolen var slut.

Med fabriksloven blev det vedtaget, at børn under 10 år ikke må arbejde på fabrik, og at arbejdsgiverne har pligt til at undersøge barnets alder.

I dag må børn under 13 år som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. De kan dog undtagelsesvist, og kun med politiets tilladelse, få lov til at arbejde i forbindelse med kulturelle eller lignende aktiviteter.

Her kan du læse mere om reglerne for unges arbejde

Før og efter billede. Før billedet viser en gruppe børn der har arbejdet på en fabrik i 1800-tallet. Nu billedet viser to drenge på en legeplads.

Arbejde i højden

Mange arbejdsmetoder har ændret sig siden Fabriksloven trådte i kraft i 1873 og forløberen til Arbejdstilsynet blev grundlagt.

Et område, der igennem tiden har været meget fokus på, er arbejde i højden.

Det skyldes, at fald fra højden ofte giver alvorlige skader og indimellem desværre også dødsfald. Ofte sker ulykkerne, fordi der mangler et rækværk.

På før-billedet fra slutningen af 1960’erne nedenfor er et par malere i gang med at udføre arbejde fra en stige, der balancerer i en tagrende! Det trænede øje vil dog hurtigt spotte, at denne opstilling ikke er den eneste uhyrlighed på billedet.

Selvom, der i dag er regler for både brug af stilladser og stiger, sker der stadig alt for mange ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan I forebygger de hyppigste ulykker og arbejdsskader i bygge- og anlægsbranchen.

Hvis du spotter en farlig situation et sted, vil vi meget gerne have et kald på Arbejdstilsynets Call Center på:

70 12 12 88

Før og nu billeder af tagarbejde. Før billedet er to mænd der arbejder usikker på et tag. Nu billedet er en mand der arbejder på et tag, stående på et stillads.

Traktorer

Mange arbejdsfunktioner har ændret sig siden Fabriksloven trådte i kraft i 1873 og forløberen til Arbejdstilsynet blev grundlagt.

Et eksempel er i landbruget, hvor traktoren igennem tiderne har været et vigtigt redskab bl.a. når jorden skulle dyrkes.

Før det blev lovpligtig, at der skulle være førerhus på en traktor, var mange traktorer konstrueret uden. Det betød, at når en traktor ulykkeligvis væltede under arbejdet, kunne landmanden komme alvorligt til skade under vægten af køretøjet.

Derfor vedtog man i 1966 en traktorbekendtgørelse, der fastslog, at hjul- og bæltetraktorer ”skulle være forsynet med et styrtsikkert førerværn, som sikrer føreren tilbørligt, hvis traktoren vælter sidelæns eller bagover”.

I dag er landbruget desværre stadig en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker. Mange af ulykkerne kunne være undgået gennem f.eks. en bedre planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan forebygge de gængse ulykker i landbruget

Billede af brug af traktorer før og nu. Før billedet viser en gammel traktor uden sikkerhedsudstyr. Nu billedet viser en moderne traktor.

Gravearbejde

Siden Arbejdstilsynet, blev grundlagt i 1873, har vi desværre set mange grelle eksempler på farlige arbejdssituationer.

Et af de områder, hvor der både før og nu er uddelt en del påbud er i forbindelse med farligt gravearbejde.

Hvert år er der ansatte, der kommer alvorligt til skade eller dør, når de udfører gravearbejde. Ulykkerne sker, fx hvis jorden skrider sammen eller hvis den ansatte styrter ned i udgravningen. På før-billedet, hvordan graverne arbejder i en rendegrav uden afstivning.

I dag findes der præcise regler for, hvordan man forebygger jordskred.

Alligevel bliver reglerne ikke overholdt alle steder, og alene sidste år afgav vi over 50 afgørelser i forbindelse med gravearbejde.

Når fjernvarmenettet de næste par år skal udvides og renoveres, vil vi i Arbejdstilsynet sætte ekstra fokus på god planlægning og grundig forberedelse, inden gravearbejdet går i gang. Det er nemlig vigtige elementer for at forebygge arbejdsulykker.

Læs mere om, hvordan man planlægger gravearbejde og afstiver fx rendegrave korrekt i vores vejledning om gravearbejde