De kommende generationer vil drive ny udvikling på arbejdsmiljøområdet

For Morten Skov Christiansen har arbejdsmiljø været hjerteblod, siden han som nyudlært elektromekaniker påtog sig tjansen som sikkerhedsrepræsentant. Dét hverv banede vejen videre ind til Arbejdsmiljørådet og fagbevægelsen, hvor han senest er gået fra at være næstformand i LO og FH til nu at være formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

Hvad, tror du, vil kunne skabe den størst mulige positive effekt på arbejdsmiljøet de næste 25 år?

- Jeg tror særligt, der er to ting, der vil være forandret, når vi kigger på arbejdsmiljøet i 2050:

Den ene ting er, at vi til den tid vil være langt bedre til at se på arbejdsmiljø som en investering. Vi kommer til at betragte arbejdsmiljøet som den faktor, der skal skabe det store arbejdsudbud. Det bliver nøglen til at skabe arbejdskraften til de visioner, vi har for vores samfund, til den grønne omstilling, til vores velfærdssamfund, til vores produktionssamfund osv.

Den anden ting er, at arbejdspladserne kommer til at se arbejdsmiljø som et konkurrenceparameter. Det bliver de tvunget til af de nye generationer, som vil være meget optagede af et bedre arbejdsmiljø. De generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet i dag, vil skulle være der i 60 år, når de kommer ud efter folkeskolen. Seks årtier er rigtig lang tid, og selvom arbejdsmiljø måske ikke lige er ”top of mind” hos alle, så tror jeg, de hurtigt lægger mærke til, hvordan nogle kolleger ser ud i slutningen af arbejdslivet i den branche, de nu måtte vælge.

Det vil betyde, at arbejdspladserne ikke længere kun vil skulle konkurrere på løn, men også på ordentlige arbejdsvilkår - og dermed på arbejdsmiljø. De næste generationer forlanger at have det godt, når de er på arbejde, og samtidigt have mulighed for rum og overskud til et fritidsliv og tid til familien. De bliver en drivkraft, der kommer til at skubbe på udviklingen. Det bliver nødvendigt som virksomhed at kunne sige: ”Godt arbejdsmiljø er en del af vores brand. Hos os værdsætter vi dit helbred, din sikkerhed og din sundhed”.

Det, tror jeg, bliver drivende for udviklingen og noget, der kommer til at være en positiv – og tiltrængt forandring set med nutidens briller.

Hvad skal der til for, at det kommer til at ske?

- Det afgørende bliver at gøre arbejdsmiljø som konkurrenceparameter til en topprioritet for alle ledelseslag og i det hele taget hos alle, der har personaleansvar. Vi bliver nødt til at betragte arbejdsmiljø som en måde, hvorpå vi kan konkurrere både internt i Danmark og med resten af verden. Vi skal sikre, at de ansatte ikke bliver syge af at gå på arbejde, og så skal virksomhederne mindske sygefraværet.  Det skal vi gøre bedre end i dag.  

Jeg tror også, at arbejdsmarkedets parter kommer til at få et større ansvar i forhold til at løfte de her dagsordener. Vi så det i 2020, hvor man lavede den første trepartsaftale om arbejdsmiljø med de nationale mål for arbejdsmiljøet. Her spillede Arbejdstilsynet også en stor rolle.  Det var en trepartsaftale med parterne og regeringen, og jeg tror, at hele tanken om aktivt at bruge den danske aftalemodel også i forhold til arbejdsmiljøet kommer til at fylde mere og vil blive nøglen til at skabe et bedre arbejdsmiljø i 2050.

Forestil dig, at vi er i 2050, og du ser tilbage på de sidste 25 års udvikling af arbejdsmiljøet i Danmark: Hvad, tænker du, har haft betydning for de største ændringer i arbejdsmiljøet?

- Jeg tror særligt, der er tre ting, vi vil kigge tilbage på:

1. I 2050 vil virksomhederne vide præcis, hvad der skal til for at skabe det gode arbejdsmiljø og skabe en virksomhed, der kan konkurrere på netop dét parameter bl.a. ved hjælp af Arbejdstilsynets vejledninger og regler.
2. Jeg tror også, at vi kommer til at se en meget bedre håndhævelse fra Arbejdstilsynet på nogle af de måske svære arbejdsmiljøproblemstillinger, vi ser i dag. Det kan fx være muskel-skeletbesvær eller det psykiske arbejdsmiljøområde, fx stressområdet, som, vi kan se, fylder meget på arbejdsmarkedet.
3. Endelig tror jeg også, vi vil se, at arbejdsmarkedets parter kommer til at spille en større rolle, fx i forhold til at håndhæve reglerne på det organiserede arbejdsmarked. Det har vi set en bevægelse i retning af med trepartsaftalen, hvor vi fik plads og mulighed for at tage endnu mere ansvar. Jeg tror, det er noget, der kommer til at udvikle sig meget mere i de kommende 25 år. Parterne kommer til at spille med og understøtte det arbejde, som Arbejdstilsynet allerede laver.

Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Hvilke emner og temaer i arbejdsmiljøet, tror du, vil være på dagsordenen om 25 år?

- I takt med samfundsudviklingen kommer der hele tiden nye arbejdsmiljøtemaer og udfordringer. Så snart vi leverer en løsning på ét område – det kan være en teknologisk løsning – så opstår der som konsekvens andre arbejdsmiljøudfordringer fx ift. det psykiske arbejdsmiljø. Så vi skal hele tiden holde øje med de nye  arbejdsmiljøproblemstillinger, der opstår i det fremtidige arbejdsmarked.

Jeg tror, at noget af det vi vil se, er en stor forandring i engagementet og opmærksomheden i forhold til at have et godt arbejdsmiljø. I fremtiden tror jeg ikke, at arbejdsmiljøet bliver sådan et konfliktområde, som det er nogle steder i dag.  Spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at investere i arbejdsmiljøet,  kommer vi ikke til at høre i lige så høj grad. I stedet kommer diskussionen om arbejdsmiljø til at fylde lige så meget som diskussionen om bundlinjen ude på virksomhederne.

Man skal selvfølgelig også være opmærksom på, hvordan nye arbejdsmiljøproblemstillinger som algoritmeledelse og platformsøkonomi kommer til at påvirke arbejdsmiljøet. Også hér er det vigtigt at se på, hvordan parterne kan understøtte dén dagsorden. På den måde kan vi hele tiden fokusere på, hvor Arbejdstilsynet og deres håndhævelse giver mest mulig værdi, og hvor parterne i endnu større grad kan udrulle den danske aftalemodel.