Dynamikkerne vil være de samme i fremtiden

Hvad (tror du) vil kunne skabe den størst mulige positive effekt på arbejdsmiljøet de næste 25 år?

Jeg tænker, det helt afhænger af, hvordan arbejdsmarkedet som et hele udvikler sig sammenholdt med, hvad den opvoksende generation forventer sig af det arbejdsmarked, de skal ud på.

Jeg kan godt forestille mig, at den generation, der er på vej, kommer til at stille et fundamentalt krav til deres arbejdsgivere om, at der skal være en høj grad af fleksibilitet i arbejdet. Fremtidens arbejdsmarked kommer i højere grad end tidligere til at bære præg af det forhold, der er mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Med den udvikling vi generelt har – også på arbejdsmarkedet – tror jeg også, at det særligt bliver det psykiske arbejdsmiljø, der vil være fokus på i fremtiden. Men det er selvfølgelig afhængigt af, hvordan arbejdet komme til at forme sig, og hvilke sektorer vi snakker om: Kommer vi til at se en servicesektor, der vokser? En produktionssektor, der får vind i sejlene igen? Hvad vil den grønne omstilling betyde? Vil transportsektoren skrumpe til fordel for mere lokal produktion? Det er svært at spå om, hvilke krav forbrugerne vil stille i fremtiden og dermed, hvilken indflydelse det vil have på fremtidens arbejdsmarked.

Hvad skal der til for, at de forventninger bliver indfriet?

De forventninger, der vil være til arbejdsmiljøet i fremtiden, og de forbedringer, der ønskes, vil kræve samarbejde og dialog for at kunne indfries. Så når det kommer til midlet frem for målet, så tror jeg faktisk ikke, at fremtiden vil divergere voldsomt fra fortiden. Det vil være et spørgsmål om samarbejde fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside, hvor man enten når frem til et regelsæt, der er tidssvarende for fremtiden eller nogle standarder, der skal leve op til de forventninger begge sider har 25 år frem i tiden.

Jeg kan ikke se andet end, at dynamikkerne vil være de samme som dem, vi har set de foregående 150 år. Omend bølgerne nok ikke kommer til at gå lige så højt. Jeg synes generelt ikke, at vi ser, at man på arbejdsmarkedet i dag er lige så parat til at gå så konfrontatorisk til værks som i tidligere generationer, når det kommer til udfordringer eller deciderede konflikter. I dag hører det fx til sjældenhederne, at man ser nogen lave overenskomststridige arbejdsnedlæggelser sammenlignet med 70’erne og 80’erne, hvor den slags skete på ugentlig basis.

Det interessante bliver at se, hvordan de fremtidige generationer vil betragte det at gå på arbejde. De kan både vise sig at blive mere krævende, men også mindre krævende afhængigt af, hvordan arbejdet former sig.

Forestil dig, at vi er i 2050, og du ser tilbage på de sidste 25 års udvikling af arbejdsmiljøet i Danmark: Hvad, tænker du, har haft betydning for de største ændringer i arbejdsmiljøet?

Der er flere ting, der kommer til at spille ind både nationalt og internationalt. Regler på og for arbejdspladser kommer til at fylde mere og mere og vil blive taget op i multinationale fora fx EU. Jeg tror, EU vil komme til at spille en større rolle også på de enkelte landes interne arbejdsmarkeder. Tiden vil vise, om det er EU eller interne dynamikker på det danske arbejdsmarked, der vil have haft størst indflydelse på situationen på arbejdsmarkedet 2050.

Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Hvilke emner og temaer i arbejdsmiljøet tror du vil være på dagsordenen om 25 år?

Det, man særligt kan gøre sig bekymringer om, er det psykiske arbejdsmiljø. Den internationale konkurrence fra eksempelvis Fjernøsten vil bl.a. lægget pres på de arbejdstider, vi er vant i Skandinavien. Det tror jeg bliver et område, der vil blive behov for at forhandle en del om og måske se anderledes på, end man gør i dag.

Det bliver også interessant at se, hvilken del af Arbejdstilsynets virke, der kommer til at fylde i fremtiden sammenlignet med det, der oprindeligt var meningen tilbage i 1873. Dengang handlede det om den fysiske sikkerhed for den enkelte medarbejder på fabrikken. Det vil naturligvis stadig fylde uanset, hvilken kurs arbejdsmarkedet kommer til at tage. Så kernen i Arbejdstilsynet og sikkerheden på arbejdspladserne vil altid være til stede og altid være til debat. I 2050 vil man stadig tale om regler for sikkerhed på både stilladser og fabriksgulve.

Som historiker vil jeg dog altid være meget forsigtig med anlægge et progressivt eller regressivt historiesyn, hvor alt bliver enten bedre, når man ser frem i tiden, eller værre når man ser bagud i tiden. Det er ikke nødvendigvis hele sandheden. Men jeg vil håbe, at debatten om arbejdsmiljøets betydning bliver mindre i fremtiden, fordi betingelserne bliver mere optimale, simpelthen fordi begge parter på arbejdsmarkedet er indstillet på det.