One size does not fit all

Hvad (tror du) vil kunne skabe den størst mulige positive effekt på arbejdsmiljøet de næste 25 år?

- Der sker så store og hastige bevægelser på arbejdsmarkedet i disse år, at det er svært at spå om fremtiden. Men der er flere megatrends, sådan som jeg ser det:

Det første, som jeg vil pege på, er de kvantespring inden for automatisering, digitalisering og nu også kunstig intelligens, som vi oplever i disse år. Exoskeletter, robotter, automatisering, og velfærdsteknologi vil drive en fortsat positiv udvikling i arbejdsmiljøet. Det vil bl.a. betyde færre arbejdsulykker og dødsulykker, og det vil betyde færre ergonomiske belastninger.

Det andet, der kommer til at drive en fortsat positiv udvikling i arbejdsmiljøniveauet, er de stigende krav til virksomhederne om bæredygtighed, som vedrører alle dele af deres forretning, lige fra CO2-aftryk, diversitet i ledelsen og medarbejdersammensætning til arbejdsmiljøpolitik. Alle virksomheder vil i fremtiden blive mødt af disse ESG-krav (red. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige krav) – og det vil betyde, at det i endnu højere grad bliver et konkurrenceparameter for virksomhederne at have et højt arbejdsmiljøniveau.

Hvad skal der til for, at det kommer til at ske?

- Udviklingen er i gang. Så det kommer helt af sig selv.

Men det bliver afgørende, at vi formår at tage teknologien ind på den rigtige måde, i forhold til både produktionen og medarbejdernes trivsel, hvis vi skal høste de gevinster, der ligger i de teknologiske muligheder.

Det bliver også afgørende, at vi politisk har fokus på at skabe nogle rammer, der muliggør, at virksomhederne kan høste de mange fordele af udviklingen. Og det gør vi kun, hvis vi accepterer, at virksomhederne er forskellige - altså, at ”one size does not fit all”.

Helt konkret skal vi skabe stærke rammer, der muliggør, at virksomhedens egenindsats kan tilpasses de konkrete arbejdsmiljøudfordringer, som de står med på den enkelte arbejdsplads, uanset om vi taler om en industrivirksomhed, et supermarked eller en byggeplads.

Forestil dig, at vi er i 2050, og du ser tilbage på de sidste 25 års udvikling af arbejdsmiljøet i Danmark: Hvad, tænker du, har haft betydning for de største ændringer i arbejdsmiljøet?

- I 2050 vil det som nævnt være teknologien, der har drevet arbejdsmiljøniveauet frem i Danmark. Det vil også være drevet frem af de ESG-krav, der bliver stillet til virksomhederne, ikke bare politisk, men også af kunder, leverandører, medarbejdere og andre virksomheder, business to business.

I 2050, hvis vi er lykkes med at flytte arbejdsmiljøet til et endnu bedre sted, end det er i dag, vil det også være, fordi man har sluppet egenindsatsen fri ude på virksomhederne. Dvs. at de kræfter, der er hos ledelsen og i medarbejderstaben, har fået mulighed for at håndtere de risici og muligheder, der er i arbejdsmiljøet ude på den enkelte virksomhed.

Og samtidig vil Arbejdstilsynet i højere grad have fokus på at understøtte både arbejdsgivere og medarbejdere i deres respektive pligter og ansvar. Det, der kommer til at fylde, er nemlig arbejdsliv snarere end arbejdsmiljø. Hvordan passer du ind på din arbejdsplads? Er den fleksibel nok? Trives du med de følelsesmæssige krav, der stilles til dig? Og de gode arbejdsliv har både arbejdsgiveren og medarbejderen et fælles ansvar for at skabe.

Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Hvilke emner og temaer i arbejdsmiljøet tror du vil være på dagsordenen om 25 år?

- Jeg tror, der er tre temaer, der vil være på dagsordenen:

1. Fokus vil ikke længere være snævert på arbejdsmiljø. Fokus vil være på arbejds Det samlede arbejdsliv, hvor det miljø, du arbejder under, vil være en del af det, men det vil indeholde andet og mere end en klassisk arbejdsmiljødagsorden. Fx det fleksible arbejdsliv.
2. Sundhed og folkesundhed vil fylde mere på arbejdspladserne. Vi er så småt begyndt på det i dag – tag bare drøftelserne om sundhedsmiljø. I fremtiden vil arbejdspladsen i endnu højere grad blive betragtet som en oplagt forebyggelsesarena for sundhedsfremme. Og der vil være langt større fokus på den enkelte medarbejders egen sundhedsadfærd.
3. Det sidste, jeg tror, der vil være på dagsordenen, er det psykiske arbejdsmiljø. Med den teknologiske udvikling vil det fysiske arbejdsmiljø være løftet i en sådan grad, at det primært vil være medarbejdernes mentale sundhed, der er i fokus.

Det bliver de unge og de kommende generationer, der kommer til at sætte denne dagsorden. Allerede i dag kender unge ikke til ordet ’arbejdsmiljø’. De er optaget af hele deres arbejdsliv. De går op i, om de trives, og om der er et godt kollegaskab og en god ledelse. De går op i deres work-life-balance. De går op i deres personlige sundhed. De går op i, om der er mening i arbejdet, og om det giver noget tilbage til samfundet. Og i fremtiden tænker jeg, at hele det sociale og samfundsmæssige aspekt af virksomheden vil være endnu vigtigere for dem.