Organiseringen af arbejdet bliver mere kompleks, men røg, møg og støj vil stadig være på dagsordenen
I forbindelse med Arbejdstilsynets 150 år jubilæum har vi spurgt en række eksperter i arbejdsmiljø om, hvad de tror, der skal til for at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser i fremtiden. I dag har vi talt med Christian Uhrenholdt, som er partner i TeamArbejdsliv og er ekspert i arbejdsmiljøcertificering og arbejdsliv og samarbejder pt. i forskningsprojekt med NFA og SDU.
Hvad, tror du, vil kunne skabe den største positive effekt på arbejdsmiljøet de næste 25 år?
- Jeg synes, det er for lang tid siden, at der har været en diskussion af, hvad den gode organisering af arbejdet er i dag. Her tænker jeg fx på en organisering, hvor medarbejderne har indflydelse på deres hverdag og opgaveløsning. Jeg tror virkelig på, at mange af de arbejdsmiljøproblemer, vi ser i dag, ville blive mindre, hvis vi bliver bedre til at diskutere, hvordan man skaber rammer for et godt arbejde.
Hvad skal der til for, at det kommer til at ske?
- I Skandinavien har vi en lang tradition for, at man på tværs af parterne laver eksperimenter med arbejdsformer og –organisering. Sidste gang, vi gjorde et seriøst forsøg på det, var tilbage i 90’erne med det, der blev kaldt ”Det udviklende arbejde”.
Jeg synes, der er behov for en ny aftale på tværs af parterne og staten, hvor der kunne eksperimenteres med at skabe det gode og udviklende arbejde i 2030.
Jeg tror eksempelvis, at der i den offentlige sektor ulmer en stor frustration over krav udefra og manglende indflydelse på egen hverdag og organisering. Vi ser også talrige eksempler på reaktioner over manglende bemanding og over tidspres. Dét pres tror jeg, der vil kunne dæmmes op for, hvis man lavede en langsigtet strategi for organiseringen af det gode arbejdet i fremtiden.
Det er tankevækkende, at vi på den ene side har et politisk Danmark, der er enige om, at vi ikke skal arbejde mindre fremover. Samtidigt med at de eneste svar, der kommer fra den offentlige debat, handler om 4-dages arbejdsuge, om nedsat tid, om borgerløn osv. Den del, der handler om, hvordan vi kan arbejde på en måde, der er mindre slidsom, så vi kan holde til det, er mere eller mindre fraværende fra diskussionen.
Jeg synes, at der er en brobyggende opgave mellem de to meget modsatrettede positioner i at arbejde for et udviklende arbejde fremfor at arbejde for mindre arbejde eller bare mere af det samme lønarbejde.
Forestil dig, at vi er i 2050, og du ser tilbage på de sidste 25 års udvikling af arbejdsmiljøet i Danmark: Hvad, tænker du, har haft betydning for de største ændringer i arbejdsmiljøet?
- Jeg tror den udvikling, vi allerede ser med, at arbejdsopgaver og produktion er fordelt over regions- og landegrænser, vil blive forstærket og fortsætte. Vi kommer til at se mere komplekse organisationsformer på tværs af landegrænser og kulturer. Derfor vil kravene til organiseringen af arbejdet også blive forstærket. Et godt arbejdsmiljø kommer til at spille en afgørende rolle i denne proces.
Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Hvilke emner og temaer i arbejdsmiljøet, tror du, vil være på dagsordenen om 25 år?
- Jeg tror, at ulykker, ergonomi og farlige stoffer stadig vil være dagsorden om 25 år – og med god mening.
Selvom nye teknologier vil komme til, vil udfordringen stadig være, at alle skal kunne gå sikkert på arbejde. Der har været en fortælling om, at vi er forbi epoken med røg, møg og støj, men fx den genopståede fokus på asbest viser os, at det ikke er slut med det fysiske arbejdsmiljø.
Også i virksomheder med god trivsel vil gulvet kunne blive glat. Så udfordringer med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø vil stadig eksistere side om side om 25 år.