G� til hovedindholdet

Bilag 5 - Den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og tekniske foranstaltninger til forebyggelse heraf

Bilag 5 til IN-16-1 Passiv rygning

Dette bilag beskriver den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og nogle af de tekniske foranstaltninger, der kan iværksættes på faste arbejdssteder for at forhindre ansatte i at blive udsat for påvirkninger fra passiv rygning.

1. Sundhedsmæssig risiko

Passiv rygning er udsættelse for "genbrugsrøg", dvs. en blanding af den røg, som den aktive ryger udånder, og den sidestrømsrøg, som afgår fra det tændte tobaksprodukt ind imellem rygerens inhalationer - fortyndet i den omgivende luft. Passiv rygning indebærer en vis indånding af kræftfremkaldende stoffer, men i koncentrationer, som er en hel del lavere end rygerens.

Tobaksrøg er en blanding af ca. 4000 forskellige kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige, ca. 200 af dem er giftige og 40-50 af dem - fx arsenik, benzen og formaldehyd - er kræftfremkaldende.

Den røg, som passive rygere indånder, har endda en mere giftig sammensætning end den røg, som rygerne inhalerer. Det skyldes primært, at røgen fra selve gløden - sidestrømsrøgen - er resultat af en forbrænding ved en lavere temperatur - men også at denne røg ikke er blevet filtreret ved at gå gennem cigaretten og et eventuelt filter.

Passiv rygning er optaget på WHOs kræftliste under kategori 1, hvilket betyder, at påvirkning fra passiv rygning anses for at være kræftfremkaldende hos mennesker.

Undersøgelser har vist en øget risiko for lungekræft i størrelsesordenen 12-19 % hos aldrigrygere udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Da lungekræft er en meget sjælden sygdom hos aldrig-rygere, og da risikoen desuden falder med faldende udsættelse for passiv rygning, er der dog kun ganske få tilfælde af lungekræft fremkaldt af passiv rygning.

Flere enkeltundersøgelser har desuden vist, at udsættelse for passiv rygning medfører øget risiko for udvikling af hjertesygdomme, astmatisk bronkitis samt lungebetændelse.

Der findes herudover adskillige undersøgelser, der viser, at udsættelse for passiv rygning afstedkommer en række symptomer, hvoraf de hyppigste er irritation af øjne og slimhinder i de øvre luftveje samt hovedpine.

Når gravide kvinder udsættes for passiv rygning indebærer det ifølge flere internationale undersøgelser en mindre reduktion i fødselsvægten. Reduktion i fødselsvægt kan forårsage alvorlige helbredsproblemer for barnet.

Endelig giver passiv rygning lugtgener hos både rygere og ikke-rygere selv i små koncentrationer. Disse lugtgener kan opleves som meget kraftige.

2 Foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg

2.1 Forbud, begrænsning eller opdeling i ryger- og ikke-ryger områder

Et totalt forbud mod rygning på virksomheden eller en begrænsning af rygningen til ganske få områder, vil i meget høj grad beskytte de ikke-rygende medarbejdere mod passiv rygning.

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer med senere ændringer (rygeloven) forbyder rygning på de fleste arbejdspladser. Hvor rygning stadig tillades, er der som hovedregel tale om opdeling i ryger- og ikke-rygerområder.

Rygeloven har således i vidt omfang sikret de bedste foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg.

Rygeloven foreskriver som hovedregel, at rygning, hvor den tillades, skal foregå i rygerum eller rygekabiner. Et rygerum er et lukket rum. En rygekabine er en fritstående enhed med loft og lukket på 3 sider, som er forsynet med effektiv ventilation.

I de tilfælde, hvor rygning stadig tillades, er der risiko for, at røgen breder sig til andre områder, hvor der ikke ryges. Det skal sikres, at røgen fra de områder, hvor rygning er tilladt, ikke i nævneværdigt omfang breder sig til de øvrige områder. Bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven kan sikre mod gener fra denne røg.

I enkelte tilfælde tillader rygeloven stadig, at der ryges, hvor der er ikke-rygende ansatte til stede.

Opholder ikke-rygerne sig i samme lokaler som rygerne (andre ansatte, kunder eller klienter) i længere tid, vil ventilation normalt være en nødvendig foranstaltning. Den form for ventilation der vælges, kan være afgørende for, om der sker en rimelig beskyttelse.

2.2 Ventilation i rum hvor der ryges, samtidig med, at der er ansatte til stede

Hvis der må ryges i arbejdslokalerne, eller hvis ansatte skal opholde sig sammen med rygere i længere tid, er det nødvendigt med en god ventilation. Er der meget røg, vil det normalt være nødvendigt med mekanisk rumventilation.

Der vil ikke være tale om procesventilation, hvorfor der ikke er krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.

Rumventilation kan udformes efter to forskellige hovedprincipper opblandingsventilation og fortrængningsventilation.

2.2.1 Opblandingsventilation

Formålet med opblandingsventilation er at skabe en effektiv omrøring i rummet, således at koncentrationen af luftforurening bliver den samme overalt i rummet. For at sikre en effektiv omrøring er det nødvendigt at indblæse luften med stor hastighed. En stor lufthastighed kan give gener på grund af træk. Derfor indblæses luften ofte fra åbninger anbragt i nærheden af loftet.

Da opblandingsventilation ikke afgrænser forureningen, men kun fortynder den, er det ikke den mest velegnede ventilationsform, hvor der ryges meget.

2.2.2 Fortrængningsventilation

Formålet med fortrængningsventilation er at opdele rummet i en ren zone og en snavset zone. Denne opdeling opnås ved at indblæse kølig luft med en lav hastighed. Kold luft er tungere end varm luft. Derfor vil den kølige luft søge mod gulvet. Efterhånden som den kølige luft opvarmes, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet. Under denne opstigning transporterer luften forureningen op mod loftet, hvor luften udsuges. Luften kan indblæses i opholdszonen eller over opholdszonen.

Indblæsning i opholdszonen

Ved diffus indblæsning "træder" den friske luft ind i rummet med en lav hastighed, eksempelvis 0,2 - 0,6 m/s. Hvis luften er kølig, vil luften falde mod gulvet og fordele sig i et tyndt lag ud over gulvet, og den største lufthastighed i strømningslaget vil være i højden 3-5 cm over gulvet. Når den kølige luft opvarmes af varmekilder, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet, hvor luften suges ud. Luftstrømningen mod loftet vil transportere varme og forurening op mod udsugningen. Hvis den stigende luftstrøm er større end den udsugede luftmængde, vil der dannes en dyne af varm forurenet luft under loftet.

Ved dimensionering af ventilationsanlægget er det vigtigt, at denne dyne af varm og forurenet luft er placeret over hovedhøjde. Fortrængningsventilation kræver indblæsning af store luftmængder svarende til mindst 100 m3/time pr. person. Denne indblæsning kan give ubehag i form af træk, såfremt personer opholder sig tæt på indblæsningsåbningerne. Det er en nødvendig betingelse for at fortrængningsventilation virker, at den indblæste luft er koldere end rumluften. Set i forhold til opblandingsventilation kan fortrængningsventilation give en bedre luftkvalitet.

Indblæsning over opholdszonen

Erfaringer fra industrien viser, at koncentrationen af luftforurening på faste arbejdspladser kan reduceres ved diffus indblæsning af kølig luft. Indblæsningen foretages via et stort armatur placeret over arbejdspladsen. I den internationale litteratur betegnes denne form for indblæsning som OASIS (Overhead Air Supply ISland). Efter OASIS-princippet opnås, at frisk luft tilføres personer, som opholder sig under indblæsningen. Forurening opstået i området under indblæsningen transporteres bort af den kølige luft. Hvis denne luftstrøm ikke opfanges af en lokaludsugning, vil forureningen strømme ud i omgivelserne, hvor forureningen opblandes med rumluften.

For værtshuse og udskænkningssteder kunne diffus indblæsning af kølig luft over eksempelvis baren muligvis være en metode til at reducere personalets eksponering for tobaksrøg. Herved begrænses personalets passive rygning til kun at omfatte perioder med arbejde væk fra baren.

Ved projektering af diffus indblæsning af kølig luft er det væsentligt at forebygge trækgener.

Andre metoder

Der er udviklet forskellige former for ventilation, fx i form af lufttæpper, der kan adskille personalet i en bar, fra gæsterne. I det omfang disse metoder er effektive, kan de naturligvis også bruges.

Filtrering

Som supplement til ventilation kan man filtrere luften.

Betingelsen for, at Arbejdstilsynet finder filtrering acceptabel, er, at den er effektiv, det vil sige, at der er et forfilter, der fanger de grove partikler, et finfilter, der fanger de små røgpartikler og et gasfilter, fx et kulfilter, der fanger gasserne. Da levetiden af kulfiltre er begrænset overfor den type gasser, der findes i tobaksrøg, skal de skiftes med korte mellemrum.

Såfremt der anvendes recirkulation af rumluften, skal den recirkulerede luft filtreres for at undgå gener.

2.3 Rum i tilslutning til rum, hvor der må ryges

Hvis røgen breder sig fra rum hvor der må ryges, til tilstødende rum i andet end uvæsentligt omfang, skal påvirkningen fra røgen i de(t) tilstødende rum begrænses.

I princippet kan dette ske på to måder:

  • Der kan udsuges/ventileres kraftigere i det rum, hvor der ryges. Dette vil oftest være den bedste måde, som kræver de mindst omfattende foranstaltninger.
  • Der kan ventileres mere i de(t) tilstødende rum. Dette vil oftest være en måde, der kræver mere omfattende og vanskeligere foranstaltninger, end ovennævnte metode.

Henter PDF