Passiv rygning

At-intern instruks IN-16-1. Arbejdsmiljøemne: Områder uden for arbejdsmiljøloven. Ansvarlig enhed: AFC, KUI. Ikrafttræden: 15. august 2012. Senest revideret: 1. januar 2020.

1. Emne og baggrund

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019 om røgfri miljøer (rygeloven) forbyder som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Denne instruks beskriver i Del I rygelovens bestemmelser, samt hvornår og hvordan der skal reageres ved overtrædelse af reglerne i rygeloven.

Efter rygeloven er det stadig tilladt at ryge enkelte steder. Dette medfører, at ansatte kan blive udsat for passiv rygning, enten ved ophold i områder, hvor der må ryges, eller fra røg der breder sig fra rygeområder til områder, hvor der ikke må ryges.

Denne instruks beskriver i Del II hvor, hvornår og på hvilke betingelser, arbejdsmiljølovens bestemmelser anvendes.

Del I – Området for lov om røgfri miljøer - 2. Instruks

2.1 Hvornår finder instruksen anvendelse?

Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i rygeloven på arbejdspladser hvor der er ansatte. Trafikstyrelsen og Energistyrelsen fører tilsyn med loven indenfor deres områder.

Loven gælder også indenfor områder, hvor der ikke er ansatte. På disse områder fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn, og instruksen finder derfor ikke anvendelse på disse områder.

2.2 Hvad siger reglerne?

Rygeloven indebærer følgende:

A. Krav om, at der skal udarbejdes en rygepolitik. En rygepolitik skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig:

Den skal være skriftlig
Den skal være tilgængelig for alle medarbejdere
Den skal indeholde oplysninger om, hvorvidt man må ryge på arbejdspladsen, og i givet fald hvor der må ryges
Den skal indeholde oplysninger om konsekvenserne af at overtræde virksomhedens rygepolitik. Konsekvenserne vil være ansættelsesretslige bestemmelser, og
Den skal være i overensstemmelse med lovens regler.

B. Krav om, at der som hovedregel ikke må ryges indendørs på arbejdspladser. Dog kan den enkelte arbejdsplads beslutte, at der må ryges følgende steder:

I kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen
I rygerum (et særligt lukket lokale med dør og med gode udluftningsmuligheder eller ventilation)
I rygekabiner (en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem).

Der en lang række særbestemmelser og undtagelser fra det generelle rygeforbud i rygeloven, fx om, at udendørs rygning er forbudt visse steder, eller at rygning er tilladt visse steder indendørs. Særbestemmelserne og undtagelserne er beskrevet i bilag 2.

C. Krav om, at der skal sættes skilt op, der advarer mod forurenet luft. Skiltet skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig:

Det skal sættes op på arbejdspladser, der har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner
Det skal sættes op i tilknytning til rygerum eller rygekabiner
Det skal være synligt, og det skal umiddelbart være muligt at læse budskabet på skiltet
Det skal informere om, at luften i omgivelserne udenfor rygerummet eller rygekabinen kan være sundhedsskadelig.

2.3 Hvornår skal der reageres?

A. Overtrædelse af kravet om rygepolitik

Hvis det konstateres, at virksomheden ikke har udarbejdet en rygepolitik, eller at rygepolitikken ikke er skriftlig, ikke er tilgængelig for medarbejderne, eller ikke har det fornødne indhold, der opfylder kravene til en rygepolitik, reageres der med påbud med frist. Fristen fastsættes typisk til 3 måneder. Ved særlige forhold kan den forlænges op til 6 måneder.

Virksomheder, som i øvrigt overholder det generelle rygeforbud, men ikke har udarbejdet en rygepolitik, eller denne ikke lever op til reglerne, får mulighed for at udarbejde/tilrette rygepolitikken, inden tilsynsbesøget afsluttes. Der reageres i disse tilfælde således ikke med påbud, da problemet er løst ved besøgets afslutning.

B. Overtrædelse af reglerne om rygeforbud

Konstateres det, at der ryges indendørs på en arbejdsplads, hvor det ikke er tilladt, eller konstateres det, at der sandsynligvis ryges på grund af tydelige tegn herpå, reageres der med strakspåbud, jævnfør intern instruks 4/2006 om anvendelse af strakspåbud, punkt A.4.

Tydelige tegn på rygning kan fx være, at der lugter af frisk røg, er fyldte askebægre, ligger cigaretter, cigarer eller lignende fremme. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal bekræfte Arbejdstilsynets observationer og de oplysninger, som tilstedeværende personer har givet til Arbejdstilsynet om de forhold, som Arbejdstilsynet ikke ved selvsyn har iagttaget.

Der reageres ikke, hvis der ryges i de områder, hvor det ifølge loven kan besluttes, at rygning er tilladt. I bilag 2 er der en oversigt over områder, hvor det kan besluttes, at rygning kan tillades.

C. Overtrædelse af kravet om skiltning

Konstateres det, at der mangler synlig skiltning ved rygerum eller rygekabine, gives altid strakspåbud om opsætning af skilt.

Skiltene, som består af coated papir med selvklæbende bagside, kan rekvireres gratis hos Sundhedsstyrelsen af den enkelte arbejdsplads. Kopi af skiltene for rygerum og rygekabiner vedlægges som bilag 3 og 4.

2.4 Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019 om røgfri miljøer (rygeloven). Bekendtgørelse nr. 832 af 7. august 2012 om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser.

Del II – Området for arbejdsmiljølovgivningen - 3. Instruks

3.1 Hvornår finder instruksen anvendelse?

De områder, hvor der efter rygeloven må ryges, kan deles op i to typer, der har betydning for arbejdsmiljølovens bestemmelser. Denne instruks finder anvendelse på begge typer:

Lokaliteter, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede:
1. Små værtshuse, hvor det er besluttet, at der må ryges (§ 22)
2. Private hjem og plejeboliger, hvor det ikke som forudsætning for ydelsen er pålagt beboeren ikke at ryge, medens personalet opholder sig der (§ 11 og § 12)
3. Væresteder, varmestuer og lignende tilbud, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, og hvor det er besluttet, at der må ryges (§ 13)
4. Sygehuse og lignende institutioner, hvor det i ganske særlige tilfælde kan besluttes at lade patienter og pårørende ryge (§ 10)
Lokaliteter, hvor det kan besluttes, at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede.
1. Rygekabiner og rygerum, hvor arbejdsgiveren har besluttet, at rygning må finde sted (§ 6, stk. 3)
2. Kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, hvor arbejdsgiveren har besluttet, at det er tilladt at ryge (§ 6, stk. 2)
3. I institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, må man ryge i rygerum, rygekabiner og udendørs på den institution, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år - hvis denne institution er en geografisk selvstændig afdeling (§ 7, stk. 2 og 3)
4. På anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at de unge må ryge udendørs på institutionens område (§ 7, stk. 4)
5. På sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan det besluttes, at de unge må ryge udendørs på institutionens område (§ 7, stk. 5)
6. I tjenesteboliger, som er beliggende på området for en børneinstitution, skole, kostskole, efterskole, en institution med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, må der ryges i tjenesteboligen, hvis børn og unge, der er optaget på institutionen, ikke samtidigt opholder sig i tjenesteboligen (§ 7, stk. 6)
7. I den enkelte beboers værelse på plejehjem og lignende institutioner, hvor den enkelte beboer har besluttet, at der må ryges (§ 11 stk. 1)
8. I arbejdslokale i privat bolig uden for ekstern arbejdskrafts arbejdstid (§ 16 stk. 2)
9. I rygekabiner og rygerum på indendørs lokaliteter med offentlig adgang, hvor det er besluttet, at der må ryges (§ 18, stk. 2)
10. I rygekabiner og rygerum på serveringssteder, hvor det er besluttet, at rygning kan finde sted (§ 21, stk. 3).
Der kan opstå problemer med ikke-rygeres arbejde i lokaler, hvor der må ryges, udenfor de tidspunkter, hvor der arbejdes. Det kan fx være ikke-rygere, der arbejder på skift med rygere, i lokaler, der er arbejdsplads for en person ad gangen, og hvor det er besluttet, at
der må ryges, eller personale der skal gøre rent og rydde af i lokaler, hvor der må ryges.

3.2 Hvornår skal der reageres?

Det forudsættes, at der er taget stilling til rygeforbud og øvrige handlemuligheder efter rygeloven, inden der afgives reaktioner efter arbejdsmiljøloven.

1. Lokaliteter, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede

De tilsynsførende skal reagere med påbud, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen virker generende eller irriterende på slimhinderne.

Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge af patienters, klienters eller kunders rygning.

Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke være tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko.

Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale i forbindelse med deres arbejde af og til hjælper en plejekrævende patient til rette i særlige rygerum.

Bestemmelsen om, at patienter og pårørende må ryge i ganske særlige tilfælde, er en konduitebestemmelse, der skal give patienter og pårørende mulighed for at ryge i kritiske situationer. Der skal ikke gives påbud i disse tilfælde.

2. Lokaliteter hvor det kan besluttes, at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens

Der reageres ikke ved røg inde i disse lokaler.

Der reageres, hvis røgen breder sig til andre lokaliteter i andet end uvæsentligt omfang. Det vil sige, at røgen i hele eller dele af tilstødende lokaler virker generende eller irriterende på slimhinderne.

Ved arbejde i lokaler, hvor der ryges, når den ansatte ikke er til stede, fx personer, der skal rydde af og gøre rent i rygerum, eller skal arbejde på skift med rygere i en arbejdslokalitet, hvor det er besluttet, at der må ryges, kan der stilles krav om ventilation, før lokalet tages i brug og under brugen. Kriterierne er de samme som ved arbejde i lokaler, hvor der må ryges, det vil sige, at røgen skal virke generende eller irriterende på slimhinderne, før der reageres.

3.3 Sikring mod udsættelse for passiv rygning

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

1. Lokaliteter hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede

Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation.

Faste arbejdssteder

Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.

Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder, når der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.

Skiftende arbejdssteder

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted, fx ved personlig og praktisk hjælp i et privat hjem. Hvis det ikke er stillet som en betingelse for modtagelse af hjælpen, at der ikke må ryges (rygeloven § 12), skal arbejdsgiveren, fx kommunen, sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelse for passiv røg. Dette kan fx ske ved at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg.

2. Lokaliteter, hvor det kan besluttes at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens

Faste arbejdssteder

Hvis røgen breder sig til tilstødende lokaler i mere end uvæsentligt omfang, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation.

Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder, hvor der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.

Skal der gøres rent i rygelokaler, eller skal der arbejdes af en ikke-ryger i et lokale, der er arbejdsplads for én person ad gangen, og det er besluttet at der må ryges, kan røgen forblive i lokalet, ligesom der kan afgives røg (gasser og partikler) fra overflader.

Der kan stilles krav om ventilation på faste arbejdssteder, tilsvarende som på områder, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygere tilstede. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en grundig udluftning, inden lokalet tages i brug af ikke-rygeren.

Det vil i praksis være umuligt at fjerne lugten helt. Der stilles som hovedregel ikke krav alene på grund af lugt, men krav om hyppig rengøring kan være aktuelt.

Skiftende arbejdssteder

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted. Arbejdsgiveren, fx kommunen, skal sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for passiv røg ved fx at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg.

Arbejdspladsvurdering

Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om der er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i arbejdspladsvurderingen.

Bilag 5 indeholder en beskrivelse af den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og nogle af de tekniske foranstaltninger, der kan iværksættes til forebyggelse heraf.

3.4 Hjemmel

På faste arbejdssteder anvendes § 34, § 41, § 42, § 48, stk. 4, og § 57, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer.

Desuden kan § 15 i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet med senere ændringer anvendes.

På skiftende arbejdssteder anvendes § 5 eller § 8 i bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

Samtidig ophæves At-intern instruks nr. 23 af 29. november 2007 om passiv rygning, området for lov om røgfri miljøer, samt At-intern instruks nr. 15 af 14. august 2007 om passiv rygning, arbejdsmiljølovens område.