Bilag 2 - Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006

I dette bilag er praksis indenfor de områder, hvor der hyppigst anmodes om vurdering eller dispensation, søgt beskrevet. Beskrivelsen kan anvendes, hvor der er tale om en egentlig dispensation. Den vil ofte skulle anvendes, når der er tale om en afgørelse ud fra en vurdering af en fortolkning af en bestemmelse, da det er sådanne forhold, der ofte søges om dispensation for.

1. § 3 Lejlighedsvis eller kortvarigt

"§§ 23-28 og 31, stk. 1 kan for arbejdsrum, hvori der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver, fraviges i det omfang, det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt. Det kan være tilfældet eksempelvis for depotrum, arkiv- og redskabsrum, teknikrum og ingeniørgange."

Det vil sige, at bestemmelserne i

• § 23 om isolering mod fugt, kulde, varme og støj
• § 24 om gulvareal, rumhøjde og rumindhold
• § 25 om dagslys og udsyn
• § 26 om gulves niveau og belægning
• § 27 om akustik
• § 28 om overflader på vægge, gulve og lofter, samt
• § 31, stk. 1 om temperatur,

i et vist omfang kan fraviges, hvis arbejdet kun foregår kortvarigt eller lejlighedsvis.

De i § 3 nævnte eksempler på lokaler er ikke udtømmende.

Ifølge Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt efter omstændighederne op til ca. 1 time dagligt.

Arbejdsrum, hvor der i perioder foregår arbejde af længere varighed, kan efter omstændighederne falde ind under § 3, såfremt der kun foregår arbejde, der kan karakteriseres som lejlighedsvist. Efter Arbejdstilsynets praksis vil dette fx kunne være tilfældet ved opgaver som oprydning i arkiv eller lignende.

Ovennævnte grænse er kun vejledende. Spørgsmålet må afgøres konkret. Således skal der ved afgørelsen af, om der kun foregår arbejde lejlighedsvis eller ganske kortvarigt, tages hensyn til ikke blot omfanget og varigheden af det arbejde, der udføres i vedkommende rum, herunder til antallet af beskæftigede, men også til arbejdets art, ligesom der kan være anledning til at tage lokalets beskaffenhed i øvrigt i betragtning.

Sagsbehandleren i tilsynscentret vurderer om forholdet kan rummes indenfor den beskrevne fortolkning af bestemmelsen. Hvis forholdet ikke kan rummes, kan centret give en dispensation, bortset fra, når det gælder kravene til dagslys.

2. § 24 Gulvareal, rumhøjde og rumindhold

2.1 Bekendtgørelsens indhold

"Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der."

2.2 Vurdering af gulvareal og rumindhold

Arbejdstilsynets praksis følger generelt kravene i bygningsreglementet kap. 3.4

Gulvarealet i et arbejdsrum skal som minimum normalt være på 7 m2. Herudover skal arbejdsrum have et rumindhold på mindst 12 m3 pr. person. Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, fx mekanisk ventilation, kan det accepteres, at rumindholdet nedsættes, dog aldrig til under 8 m3 pr. beskæftiget. Se i øvrigt At – vejledning 1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder og
ældreboligvejledningen, jf. At - cirkulæreskrivelse nr. 3/1997.

Større gulvareal og rumindhold vil efter omstændighederne kunne kræves. Arbejdstilsynet lægger i vurderingen heraf vægt på, om der er tale om velventilerede lokaler, og antallet af personer, der normalt skal opholde sig i lokalerne. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, hvor mange timer dagligt de pågældende lokaler skal anvendes, samt på inventaret og de processer, der skal foregå i arbejdsrummet.

For normalklasserum i folkeskoler, gymnasier og tilsvarende lokaler følger det videre af bygningsreglementet, at der stilles krav om et rumindhold på 6 m3 pr. person, når der er etableret effektiv mekanisk ventilation.

For daginstitutioner vil Arbejdstilsynet betragte bekendtgørelsens krav som efterkommet, når bygningsreglementets krav på 2 m2 gulvareal pr. barn i opholdsrum i børnehaver og 3 m2 pr. barn i vuggestuer er opfyldt. For andre institutionstyper kan der ligeledes hentes vejledning i disse krav.

Bygningsreglementet gælder kun ved nybyggeri, om- og tilbygning, samt væsentlig ændring af brug.

2.3 Vurdering af rumhøjde

Arbejdstilsynets praksis følger bygningsreglementets krav, hvorefter rumhøjden skal være mindst 2,5 m.

Der foreligger fra tidligere en omfattende praksis om dispensationer fra rumhøjde. Denne praksis kan danne basis for vurderinger efter § 24 i bekendtgørelsen.

Bemærkninger til skemaet:

Generelt er det ikke nødvendigt at fravige det generelle krav om rumhøjde ved nybyggeri, mulighederne for accept af lave rumhøjder er derfor meget begrænsede.

1. Højder under 2,5 kan accepteres når det drejer som om mindre arbejdslokaler indrettet i parcelhuse, hvor bygningsreglementet accepterer rumhøjder ned til 2,3 m. Accepten er begrundet i, at man ikke vil forhindre mindre liberale erhverv i at have lokaler i forbindelse med arbejdsgiverens bolig. Det kan fx dreje sig om arkitekter, ingeniører revisorer m.m.
   
   Efter gammel praksis kan denne højde desuden accepteres for små fritliggende kioskbygninger, kontrollørrum ved fx betalingsanlæg og billetkontorer, oversætterbokse og lignende. Det er en forudsætning at der kun beskæftiges få, og at ventilationsforholdene er gode.
   
   
2. Højder under 2,5 m accepteres principielt ikke, men i det færdige byggeri, ikke på projekteringsstadiet, kan der accepteres ned til 2,45 m.
   
   Ved eksisterende byggeri kan det af mange grunde være svært at overholde kravet om rumhøjde på 2,5 m, samtidig med, at lokalerne kan være udmærkede, hvis der tages hensyn til den lave rumhøjde. Det er derfor generelt mere acceptabelt med mindre højde i eksisterende byggeri.
   
   
3. En rumhøjde under 2,3 m kan accepteres efter en konkret vurdering, hvis der er tale om fredede bygninger. Der skal ved vurderingen lægges vægt på antallet af beskæftigede, arbejdstidens længde og de bygningsmæssige forhold, herunder især ventilation. I ganske særlige tilfælde kan en sådan højde også accepteres i bygninger der ikke er fredede. Der skal her lægges vægt på mulighederne for at øge rumhøjden og antallet af beskæftigede i forhold til rumstørrelsen.
   
   
4. Efter en konkret vurdering kan der i ganske særlige tilfælde accepteres mindre rumhøjder. Ved vurderingen lægges vægt på arbejdets art, antallet af beskæftigede, arbejdstidens længde og de bygningsmæssige forhold, herunder ventilationsforholdene. I området 2,3 – 2,4, bør der udvises større tilbageholdenhed end i området 2,4 - 2,5 m.
   
   
5. Højden kan accepteres når det drejer sig om mindre arbejdslokaler og plads- og ventilationsforholdene er gode.

Generelt skal lokaleforholdene være afpasset efter arbejdets art. Fx må fritliggende bjælker ikke ligge så lavt, at det kan være forbundet med risiko for de ansatte.

Større rumhøjde vil efter omstændighederne kunne kræves. Arbejdstilsynet lægger i vurderingen heraf vægt på, om der er tale om velventilerede lokaler, og antallet af personer, der normalt skal opholde sig i lokalerne. Endvidere lægger Arbejdstilsynet vægt på, hvor mange timer dagligt de pågældende lokaler skal anvendes, samt på inventaret og de processer, der skal foregå i arbejdsrummet.

3. Dagslys og udsyn

3.1 § 25, stk. 1 Dagslys

"Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald."

Ifølge Arbejdstilsynets praksis vil dagslystilgangen under normale forhold være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til mindst 10% af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7%, At–vejledning 1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

En anden udformning er imidlertid mulig. De 10% og 7% er en vejledning, der ved normal placering af bygningen og normal udformning af lokalerne normalt vil give acceptable forhold. Der kan forekomme situationer, hvor en sådan dagslystilgang ikke kan anses for tilstrækkelig. Omvendt kan forholdene efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2% ved arbejdspladserne.

En dagslysfaktor er belysningsstyrken målt på arbejdsstedet inden døre divideret med belysningsstyrken på et frit sted udendørs omregnet til %. Faktoren bør ikke måles i sollys.

Det kan således efter omstændighederne accepteres, at dagslystilgangen er indirekte (flere lag glas med rum imellem, fx i overdækkede gader i storcentre). Dog bør der i denne type sager tages forbehold for ny viden vedrørende effekten af lysets kvalitative ændring.

Kravet om dagslystilgang kan fraviges under henvisning til arbejdets art, eller såfremt der er tale om afgørende ulempe for virksomhedens drift, jf. § 25, stk. 4. Se nedenstående gennemgang af praksis efter denne bestemmelse.

En egentlig dispensation fra kravet om dagslystilgang vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor der er henvist til andre forhold end hensynet til arbejdets art eller virksomhedens drift, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, jf. § 66. En dispensation kan eksempelvis være begrundet i byplanmæssige hensyn og fredningsbestemmelser. Herudover kan der efter omstændighederne meddeles
dispensation for en periode, hvor der er tale om midlertidige forhold, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt.

Hvis det skønnes at være nødvendigt med en egentlig dispensation, gives denne af Kontor for Videngrundlag, jf. At-intern instruks nr. 12/2004.

3.2 § 25, stk. 2 Udsyn

"Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende."

Udsyn til omgivelser skal som udgangspunkt forstås som "udeomgivelser".

Der kræves udsyn fra arbejdsrummet. Derimod er der ikke noget krav om, at der skal være udsyn fra den enkelte arbejdsplads.

Det kan efter omstændighederne accepteres, at de ansatte fra rummet kan fornemme vejrliget eksempelvis gennem etablerede glaspartier til et andet lokale, hvor der er udsyn til store glasoverdækkede arealer. Det bør dog kræves, at der et tale om udsyn til store områder, der giver tilnærmelsesvis samme effekt som udsyn til udeomgivelser.

Kravet om udsyn kan fraviges under henvisning til arbejdets art, eller såfremt der er tale om afgørende ulempe for virksomhedens drift, jf. § 25, stk. 4. Se nedenstående gennemgang af praksis efter denne bestemmelse.

En egentlig dispensation fra kravet om udsyn vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor der er henvist til andre forhold end arbejdets art eller virksomhedens drift, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, jf. § 66. En dispensation kan eksempelvis være begrundet i byplanmæssige hensyn og fredningsbestemmelser. Herudover kan der efter omstændighederne meddeles dispensation for en
periode, hvor der er tale om midlertidige forhold, og hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt.

Vær opmærksom på bekendtgørelsens § 70, stk. 2, hvorefter udsynskravet ikke finder anvendelse på virksomheder der inden 1. januar 1993 lovligt efter de hidtil gældende arbejdsmiljøregler har arbejdsrum indrettet i lokaler uden udsyn.

Hvis det skønnes at være nødvendigt med en egentlig dispensation, gives denne af Kontor for Videngrundlag, jf. At-intern instruks nr. 12/2004.

3.3 § 25, stk. 4 hensynet til arbejdets art/virksomhedens drift

"Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvor arbejdets art ikke tillader dagslys. Bestemmelserne kan desuden fraviges helt eller delvis, hvis deres gennemførelse ville betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift."

Grundene til, at arbejdets art ikke tillader dagslys, eller at det vil være til afgørende ulempe for virksomhedens drift, kan være af forskellig art, men kan som hovedregel henføres til de forhold, der omtales nedenfor.

Det kan være vanskeligt i det konkrete tilfælde præcist at angive den eller de grunde, der måtte tale
for rimeligheden i en vurdering, der afviger fra de normale krav. Som regel indgår flere af de følgende forhold i en berettiget argumentation. I en del tilfælde er det indlysende, at produktionen ikke
kan udføres med dagslys. I de tilfælde, hvor det ikke er indlysende, bør der kræves fornøden dokumentation for nødvendigheden heraf.

Produkternes eller arbejdsprocessernes lysfølsomhed

Arbejdets art tillader ikke dagslys, hvor det drejer sig om fotokemiske processer, som fx ved mørkekamre, eller lokaler, hvor der foretages målinger, der kræver udeladelse af dagslys. Ofte foretrækkes det dog at forsyne lokalerne med vinduer, der kan mørkelægges under den lysfølsomme arbejdsproces, men som giver mulighed for tilgang af dagslys, når lokalerne i øvrigt benyttes.

En del råvarer eller færdige produkter tåler ikke opbevaring i dagslys. Dette gælder fx smør, ost og kartofler. Ofte vil det være tilstrækkeligt at indrette lagre med nedsat tilgang af dagslys, hvorimod produktionen ofte vil kunne foregå i velbelyste lokaler uden direkte solindfald.

Krav om fastlagte livsvilkår for levende dyr, gærings- og modningsprocesser

Ved en række gærings- og modningsprocesser kan det af hensyn tilprocessen være nødvendigt at have ganske nøje fastlagte temperaturer og fugtighedsgrader, ligesom tilgang af dagslys kan være uønsket. Ved forsøg med dyr kan det bl.a. være nødvendigt at bestemme tilgang af lys i kvantum og tider, fx 12 timers mørke og 12 timers dagslys.

Vurdering af billeder, farver og instrumentaflæsning

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte tilgangen af dagslys ved vurdering af ovenstående på grund af dagslysets varierende farvegengivende egenskaber.

Afskærmning mod støj, lydbølger, svingninger og radioaktivitet

På videnskabelige institutter og lignende kan det af hensyn til afskærmning mod støj, svingninger og stråling udefra være nødvendigt at indrette arbejdsrum uden vinduer, fx i lyddøde rum.

Det vil dog ofte være muligt at begrænse det tidsrum, de ansatte skal opholde sig i denne type lokaler, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

Rationel tilrettelæggelse af arbejdsprocesser og placering af arbejdspladser

Herved forstås bl.a. det forhold, at det på grund af virksomhedens art kan være hensigtsmæssigt at indrette sig i byggerier med stor husdybde, hvor det af hensyn til en rationel udnyttelse af kernen i byggeriet kan være vanskeligt at skaffe fuld tilgang af dagslys til en række arbejdslokaler.

Under forudsætning af, at faste arbejdspladser er placeret i de dele af lokalet, der har rimelig om end indirekte tilgang af dagslys, kan Arbejdstilsynet efter omstændighederne acceptere disse arbejdspladser.

Virksomhedens drift

Efter en afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet har Arbejdstilsynet ændret sin praksis, så økonomisk eller arbejdsorganisatoriske vanskeligheder også kan begrunde en fravigelse efter hensynet til virksomhedens drift. Se At–vejledning A.1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder: