Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordan grænseværdier kan bruges ved en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer.
At-vejledningen oplyser om proceduren ved fastlæggelse af grænseværdier for stoffer og materialer. Vejledningen indeholder endvidere nærmere retningslinjer for, hvordan grænseværdier med udgangspunkt i arbejdsmiljøreglerne kan bruges ved en vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer samt ved vurdering af arbejdsorganisatoriske og tekniske foranstaltninger.
Bilagene omfatter lister over grænseværdier samt lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende. Listerne revideres hvert andet år.
Listerne træder i kraft den 1. september 2007. Tilføjede eller ændrede grænseværdier træder i kraft 6 måneder efter listernes udgivelse.
Forslag om tilføjelser eller ændringer til næste liste fremsendes til Arbejdsmiljørådets medlemmer. Skriftligt begrundede indsigelser mod forslagene skal sendes til Arbejdstilsynet inden seks måneder fra datoen for fremsendelsen af forslag.
Der er ved fastsættelse af grænseværdier taget hensyn til de vejledende grænseværdier, der er fastsat i Kommissionens direktiver 91/322/EØF, 96/94/EF og 2000/39/EF.
1. Grænseværdier – fastsættelse og funktion
1.1. Indledning
Det overordnede mål med reguleringen af stoffer og materialer på arbejdspladsen er, at alle sikres mod udsættelse for sundhedsskadelig påvirkning.
Et af midlerne til at nærme sig dette mål er, at Arbejdstilsynet fastsætter administrative normer for luftforureningen i form af grænseværdier (GV) for en række stoffer og materialer, hvor der foreligger dokumentation for, at de er sundhedsfarlige. Grænseværdien udtrykker værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men omfatter herudover også korttidsværdier og loftværdier.
1.2. Fastsættelse
Grænseværdier for stoffer og materialer fastsættes i medfør af lovens § 39, stk.1.
Grænseværdier fastsættes efter følgende procedure, som er godkendt af Arbejdsmiljørådet:
Udgangspunktet for fastsættelse og revision af grænseværdier er som hovedregel en videnskabelig dokumentation (både sundhedsmæssig og kontrolteknisk) fra EU (SCOEL), USA (ACGIH, NIOSH, OSHA), Tyskland (MAK), Holland (DECOS), nordiske lande, den nordiske ekspertgruppe (NEG) og Arbejdstilsynets bearbejdning af erfaringer fra danske arbejdspladser. Grænseværdier fastsættes efter forudgående varsling og behandling af eventuelle indsigelser. Varslingen udarbejdes af Arbejdstilsynet og angives normalt med et konkret tal, der følger de foretrukne tals værdi (1, 2, 5, 10, 20, …).
Den sundhedsmæssige dokumentation vurderes af et videnskabeligt kvalitetsudvalg. Det gælder dog ikke forslag, der bygger på vedtagne amerikanske og tyske grænseværdier samt anbefalinger fra EU, da disse som udgangspunkt ikke diskuteres.
Efterfølgende foretages en teknisk/økonomisk vurdering af grænseværdiniveauet i Arbejdsmiljørådets udvalg om grænseværdier, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmiljørådet afgiver på denne baggrund en indstilling til direktøren for Arbejdstilsynet, som fastsætter og bekendtgør grænseværdierne i en særlig grænseværdiliste (bilag til At-vejledningen).
I tilfælde af uenighed i Arbejdsmiljørådet fastsætter direktøren grænseværdien ud fra følgende retningslinjer:
- Grænseværdien bør som hovedregel ikke være strengere end i de lande, som Danmark normalt kan sammenlignes med. Det vil først og fremmest sige de nordiske lande, men også Tyskland og USA.
- Oplysninger om betydelige meromkostninger som følge af grænseværdiændringen for de berørte virksomheder må sammenholdes med tvivl om den medicinske dokumentation.
I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdstilsynet fastsætte grænseværdier, uden at den generelle procedure følges. Det er, når der foreligger oplysninger om en særlig risiko ved at bruge stofferne.
1.3. Lovgrundlag
Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) er stoffer og materialer, der er optaget i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier og dens bilag, bl.a. omfattet af bekendtgørelsens regler om substitution.
Substitution vil sige, at farlige stoffer og materialer ikke må bruges, hvis de kan erstattes med et ufarligt, et mindre farligt eller et mindre generende stof eller materiale.
Derudover stiller lovgivningen følgende krav:
- Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg, damp, stærk hede eller stank, som udvikler sig i enkelte arbejdsrum eller i dele af bedrifter, skal så vidt muligt fjernes på udviklingsstedet og hindres i at trænge ind i andre arbejdsrum.
- Hvor sundhedsskadelig forurening af luften ikke kan undgås, skal der træffes enhver mulig foranstaltning til beskyttelse af de ansatte.
- Unødig påvirkning fra farlige stoffer og materialer skal undgås. Påvirkning fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Fastsatte grænseværdier skal overholdes.
Lovgrundlaget indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt blot at overholde grænseværdien, hvis de foranstående bestemmelser ikke er opfyldt. En overholdelse af grænseværdien kan således ikke benyttes som eneste kriterium ved vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Der skal med andre ord altid foretages en konkret vurdering af arbejdsmiljøforholdene og eventuel sundhedsfare ved brug af stoffer og materialer med henblik på nødvendige foranstaltninger.
1.4. Funktion
Selv om grænseværdien ikke er udtryk for et stofs giftighed, kan den være vejledende for en vurdering af stoffet ud fra et hygiejnisk synspunkt, når man sammenholder grænseværdien med stoffets virkemåde, flygtighed og andre egenskaber. Herved får man et vist indtryk af, hvor stor risiko der vil være ved at bruge det pågældende stof.
Ifølge den fastlagte procedure fastsættes grænseværdier som hovedregel ud fra sundhedsmæssige hensyn, der er baseret på den aktuelle viden om stoffernes virkning. En given grænseværdi kan dog også være udtryk for en afvejning af sundhedsaspektet over for de teknisk/økonomiske aspekter eller kontroltekniske muligheder.
Denne afvejning, forskelle i personers følsomhed og den eventuelt begrænsede viden om stoffernes sundhedsfarlige egenskaber betyder, at der kan opstå gener/symptomer eller arbejdsbetingede lidelser ved koncentrationer under grænseværdien.
Det følger af regelgrundlaget og forbeholdene ved fastsættelse af grænseværdier, at grænseværdier kun kan være vejledende ved en vurdering af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, og at koncentrationen af alle luftforureninger derfor generelt bør holdes så langt under grænseværdien som muligt.
Hvis der ikke er fastsat en grænseværdi for et stof, er det ikke udtryk for, at stoffet nødvendigvis er mindre farligt end et stof på grænseværdilisten. Årsagen til, at et stof ikke har en grænseværdi, kan bl.a. være manglende videnskabelig dokumentation for stoffets sundhedsskadelige egenskaber, fx nye kemiske stoffer, eller for stoffer med meget begrænset udbredelse.
2. Foranstaltninger
2.1. Indledning
Afgørelsen af, i hvilket omfang der skal foretages foranstaltninger i forbindelse med arbejde med stoffer og materialer, må altid bero på en konkret vurdering. Uanset om der er foretaget målinger eller ej, og selv om grænseværdien er overholdt, skal der etableres (yderligere) foranstaltninger, hvis påvirkningen er unødig, eller hvis arbejdet ikke udføres forsvarligt.
Ved helt uacceptable luftforureningsforhold må arbejdet kun fortsætte, hvis faren straks kan afværges ved brug af personlige værnemidler som midlertidig foranstaltning, indtil luftforureningen er mindsket/elimineret gennem permanente tekniske foranstaltninger.
Hvis det viser sig, at gennemførelsen af de nødvendige tekniske foranstaltninger er tidskrævende, skal personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, bruges som midlertidig foranstaltning, indtil den permanente tekniske foranstaltning er etableret.
Koncentrationen af alle luftforureninger bør som nævnt generelt holdes så langt under grænseværdien som muligt.
2.2. Retningslinjer
Sundhedsskadelige påvirkninger fra stoffer og materialer skal så vidt muligt undgås eller nedbringes ved
- at forhindre forureningsdannelse, hvor forureningsdannelsen mindskes ved valg af stoffer og materialer (substitution), materialehåndtering, procesændringer o.l.
- at forhindre forureningsspredning, hvor spredningen af forureningerne fra kilden til omgivelserne mindskes ved hjælp af indkapsling og/eller ventilationsteknik.
- at forhindre forureningsudsættelse, hvor de ansattes udsættelse for forurening reduceres ved hjælp af automatisering, fjernmanøvrering, indkapsling af de ansatte og, hvor dette ikke er muligt, personlige værnemidler.
Ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet skal mulighederne for at undgå påvirkninger søges udnyttet i den nævnte rækkefølge.
Til brug for virksomhedens og sikkerhedsorganisationens vurdering af luftforureningsforholdene mv. og stillingtagen til, hvorvidt der skal træffes (yderligere) foranstaltninger, er der i det følgende opstillet en række vejledende retningslinjer for, hvilke faktorer der bør inddrages ved vurderingen.
Udgangspunktet er, at der skal træffes foranstaltninger,
- hvis forholdene ikke er forsvarlige, eller
- hvis påvirkningen er unødig.
Det gælder, uanset om der er foretaget målinger eller ej, og selv om grænseværdien er overholdt.
2.2.1. Ikke-forsvarlige forhold
Arbejdet kan ikke betragtes som udført forsvarligt, hvis der fx optræder sygdom, skader, bivirkninger og gener/symptomer i forbindelse med arbejdet.
Uanset usikkerhed om luftforureningens art eller at målinger viser værdier, der ligger langt under grænseværdien, kan arbejdet ikke siges at blive udført forsvarligt, hvis der optræder påviselige gener/symptomer, skadelige gener eller arbejdsbetingede lidelser, der kan henføres til de aktuelle arbejdsforhold.
Ved vurderingen af arbejdsforhold skal der endvidere tages hensyn til, om de forurenende stoffer eller materialer har særlige egenskaber. Det gælder fx, når der er tale om kræftfremkaldende, allergene eller lignende stoffer.
2.2.2. Unødig påvirkning
Unødig påvirkning, som kan fjernes ved teknisk rimelige foranstaltninger, er bl.a.:
- Påvirkning, der skyldes, at maskiner ikke er normalt vedligeholdt eller opstillet, at ventilationsanlægget ikke er renset og kontrolleret med henblik på anlæggets effektivitet, eller at ventilationsanlægget ikke er tilpasset den pågældende arbejdsproces.
- Påvirkning, der skyldes manglende ventilation, hvor ventilation er praksis eller krævet god standard i branchen.
- Påvirkning fra en arbejdsproces, som de pågældende ansatte ikke selv deltager i, hvilket fx kan skyldes,
- at den forurenende proces ikke er forsøgt indkapslet, fx manglende sprøjtekabine ved sprøjtemaling eller manglende afskærmning af processen fx med plastforhæng
- at der ikke er etableret lokalafsugning eller sektionering af afdelingen
- at opvarmning eller ventilation af arbejdslokaler sker ved indblæsning af forurenet luft
- at der ikke er indrettet specielle rum til tørring af forurenende elementer, fx lakerede emner.
- Påvirkning, der skyldes, at arbejdet udføres i små lukkede rum uden ventilation, så koncentrationen er stigende i dagens løb, fx fotokopieringsrum.
- Påvirkning, der skyldes, at afhjælpende foranstaltninger ikke er gennemført, selv om de kun medfører en lille økonomisk belastning af virksomheden, fx låg på spande eller beholdere med stoffer og materialer.
- Påvirkning fra sekundære forureningskilder (støv o.l.), som kan fjernes ved passende rengøring.
2.3. Projektering
Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens vurdering af luftforureningsforholdene og mulighederne for stofsubstitution mv. ud fra bl.a. ovenstående retningslinjer kan medføre, at der skal projekteres eller ændres et ventilationsanlæg for at nedbringe forureningen.
Ved brug af grænseværdier til vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved arbejde med stoffer og materialer, hvor der er etableret eller planlægges ventilationsanlæg som teknisk foranstaltning, skal der bl.a. tages hensyn til
- de generelle forbehold i forbindelse med fastsættelsen af grænseværdier (mangelfuld viden om stoffernes virkning, afvejning af sundhedsmæssige hensyn over for tekniske eller økonomiske hensyn)
- usikkerhed i forbindelse med prøvetagnings- og analyseudstyrs nøjagtighed og usikkerhed ved den statistiske vurdering af målingerne
- en supplerende teknisk sikkerhedsfaktor, bl.a. med henblik på en “fremtidssikring” af anlægget.
Ved projektering af ventilationsanlæg bør der benyttes varslede nedsættelser af grænseværdien, ligesom sumformlen bør benyttes, når der er flere stoffer til stede.
Ved projekteringen skal der endvidere inddrages eventuelle belastninger fra
- luftforureninger, hvis sammensætning ikke er velkendt, herunder vanskeligt målbare tilstedeværende stoffer, fx ved røgudvikling og højtryksspuling
- tilstedeværelse af stoffer, der ikke har en grænseværdi
- urenheder i materialer.
3. Bilag: Grænseværdilisten mv.
3.1. Indledning
Bilaget omfatter dels en ordliste med stikord og forklaringer, som skal lægges til grund ved brug af grænseværdier/lister, dels grænseværdilister og lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende.
3.2. Ordliste – stikord og forklaringer
Arbejdshygiejniske målinger
Målinger af arten og koncentrationen af luftforureninger kan vise, hvad, og i hvilket omfang, den enkelte udsættes for ved arbejde med stoffer og materialer, påvise virkningen af forskellige tekniske foranstaltninger eller opspore forureningskilder og vurdere deres kildestyrke.
Ved enhver arbejdshygiejnisk måling skal virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages, så man får sikkerhed for, at målingerne udføres under normale, repræsentative driftsforhold, indbefattet de særligt belastende faser af forskellige arbejdsprocesser.
CAS-nr.
CAS-numre angiver et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service. Til stofgrupper og stoffer, der forekommer i flere isomere former, kan der være knyttet flere CAS-numre. De anførte CAS-numre er derfor vejledende og ikke altid udtømmende. Det understreges, at grænseværdien – henholdsvis optagelse på kræftlisten – er knyttet til navnet og ikke til det eller de anførte CAS-numre.
Enheder
Grænseværdier for gasser og dampe angives normalt som ppm (parts per million = dele pr. million), svarende til antal kubikcentimeter forureningsstof pr. kubikmeter luft.
Koncentrationen kan også angives i mg/m3. Det vil sige milligram forureningsstof pr. kubikmeter luft.
Koncentrationsangivelsen ppm og mg/m3 kan omregnes ved hjælp af følgende formel:
koncentrat ion i koncentrat ion i ppm
hvor M er stoffets molekylvægt.
For stoffer, der findes som fibre i luften (fx asbest), kan grænseværdien angives som antal fibre pr. cm3 luft.
Partikulær forurening angives i mg/m3.
Gennemsnitsværdier
Grænseværdier angiver normalt stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, for en ottetimers arbejdsdag.
Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig overskride 2 x grænseværdien.
Gennemsnitsberegning
Som regel vil koncentrationen af et luftforureningsstof på en arbejdsplads variere i løbet af arbejdsdagen.
Ved at foretage målinger af forureningsstoffets koncentration i forskellige perioder kan man få et billede af koncentrationsvariationerne.
Ved beregning af det tidsvægtede gennemsnit indgår en koncentration målt i en bestemt periode med en vægt, der svarer til periodens længde, som vist i følgende eksempel:
Beregning af tidsvægtet gennemsnit
| Måleperiode | Varighed (min.), b | Koncentration (mg/m³), c | b∙c |
|---|---|---|---|
| 1 | 30 | 10 | 300 |
| 2 | 60 | 40 | 2.400 |
| 3 | 40 | 50 | 2.000 |
| 4 | 35 | 20 | 700 |
| 5 | 50 | 30 | 1.500 |
| Sum | 215 | 6.900 |
Hudgennemtrængelige stoffer
En del stoffer, især væsker, kan trænge igennem huden og på denne måde optages i organismen. Når det er kendt, at et stof kan optages gennem huden, er det markeret med et H i kolonnen “Anmærkninger” i grænseværdilisten.
For disse stoffer er forudsætningen for at kunne bruge den angivne grænseværdi som vurderingsgrundlag, at der ikke samtidig sker optagelse gennem huden.
Kræftfremkaldende stoffer
Stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, er opført på en særlig liste (bilag 3.6). Stofferne på listen opfylder de kriterier, som er beskrevet i Arbejdsmiljøinstituttets rapport nr. 7/1981 om kræft og kemiske stoffer, og bygger i øvrigt på lister over humancarcinogene og dyrecarcinogene stoffer, der er offentliggjort af WHO's kræftforskningsinstitut IARC (International Agency for Research on Cancer) samt vurderinger foretaget af De Europæiske Fællesskaber.
Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, anses materialer, der som udgangspunkt indeholder 0,1 pct. eller derover af et stof, der er optaget på Arbejdstilsynets ovennævnte liste, for at være farlige for sikkerhed og sundhed.
Oplysning om, at et stof eller at et materiale, der som udgangspunkt indeholder 0,1 pct. eller derover af et stof, af Arbejdstilsynet anses for at være kræftfremkaldende, skal fremgå af leverandørbrugsanvisningens afsnit om sundhedsoplysninger.
Stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende er markeret med et K i kolonnen “Anmærkninger” i grænseværdilisten.
Organiske opløsningsmidler
Stoffer, som Arbejdstilsynet anser for at være organiske opløsningsmidler, er opført på en særlig liste (bilag 3.4.1).
Oplysning om korttidsvirkninger og virkning af langvarig eller gentagen belastning fra organiske opløsningsmidler samt materialer, der indeholder et organisk opløsningsmiddel, skal fremgå af leverandørbrugsanvisningens afsnit om sundhedsoplysninger. Herudover skal navnet på det organiske opløsningsmiddel oplyses i brugsanvisningen.
Loftværdi
Der findes en gruppe stoffer, som har en så hurtig akut virkning, at overskridelse af grænseværdien ikke på noget tidspunkt kan tillades. Stoffer i denne gruppe, som specielt omfatter en række irriterende gasser, tildeles en særlig grænseværdi, en loftværdi.
Ved kontrol af, om en loftværdi er overholdt, er en måleperiode af en vis varighed nødvendig. Den fundne koncentration bliver således gennemsnitskoncentrationen over måleperioden.
Den nødvendige minimale måleperiode (prøvetagningsperiode) vil være forskellig fra stof til stof. Måleperioden må dog højst være 15 minutter. For akut narkotiske eller stærkt ætsende stoffer anbefales så kort en måleperiode som muligt – af måletekniske grunde højst 5 minutter.
I grænseværdilisten er sådanne stoffer markeret med et L i kolonnen “Anmærkninger”.
Luftforureningsmålinger
Ved arbejdshygiejniske undersøgelser kan der benyttes tre typer af luftforureningsmålinger:
- Eksponeringsmålinger, hvor der foretages en bedømmelse af den enkelte ansattes udsættelse for forureningen. Ved disse målinger benyttes personbåret måleudstyr.
Ved prøvetagning i forbindelse med eksponeringsmålinger skal det således bl.a. sikres,
- at prøvetagningen som hovedregel foretages i den beskæftigedes indåndingszone
- at prøvetagningen foregår under normale driftsforhold med normal ventilation indbefattet de særligt belastende faser af forskellige arbejdsprocesser
- at prøvetagningstiden er så lang, at den viser en repræsentativ gennemsnitsværdi
- at der ved planlægningen af prøvetagningen foretages en kortlægning af eventuelle koncentrationsvariationer under arbejdsprocessen eller arbejdsdagen.
- Emissionsmålinger eller kildestyrkemålinger, hvor de enkelte maskiners og/eller processers afgivelse af forurening bedømmes.
- Immissionsmålinger, hvor en arbejdsplads’ eller et lokales almene luftforureningssituation bedømmes. Ved disse målinger benyttes faste (stationære) målesteder.
Sumformel
Når flere stoffer forekommer samtidigt, kan de have en forstærkende (synergistisk) eller afsvækkende (antagonistisk) virkning.
Hvis der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning, må der i det mindste regnes med en sammenlagt (additiv) virkning.
Følgende formel bruges til beregning af den samlede påvirkning:
hvor C er luftkoncentrationen af de respektive stoffer, og GV de tilsvarende grænseværdier.
En brøksum på 1 svarer til grænseværdien for den samlede påvirkning.
Ved samtidig forekomst af følgende stoffer bruges sumformlen normalt ikke:
- Benzen og tetrachlormethan
- Bly og svovlsyre.
3.3 Anmærkninger
Nye stoffer på listen eller ændringer af grænseværdier i forhold til tidligere liste er siden 1994 markeret med årstal for tilføjelsen/ændringen.
Hvor grænseværdien for støv er angivet i fibre/cm3, er enheden placeret i kolonnen mg/cm3.
E betyder, at stoffet har en EF-grænseværdi.
L markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides.
H betyder, at stoffet kan optages gennem huden.
K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (bilag 3.6).
3.4. Grænseværdier for luftforurening
Se listen over grænseværdier for gasser, dampe og partikulær luftforurening i bilag 2, afsnit A, i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
Grænseværdier for stoffer og materialer - Bekendtgørelse 1426 - 2021
3.4.1.Vejledende liste over organiske opløsningsmidler
Ved brug af listen over organiske opløsningsmidler skal følgende lægges til grund:
Tentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier ved fastsættelse af MAL-faktorer (der bruges til fastsættelse af kodenumre for malevarer), indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er kun vejledende.
En del opløsningsmidler er optaget på listen under flere navne. Stoffer opført på grænseværdilisten er på denne liste optaget under det oftest brugte navn. Andre navne for disse stoffer findes i bilag 3.4.
| Tentativ grænseværdi | |||
|---|---|---|---|
| CAS-nr. | Stof | ppm | |
| 75-07-0 | Acetaldehyd (1996) | ||
| 67-64-1 | Acetone | ||
| 75-86-5 | Acetonecyanhydrin, beregnet som CN (2000) | ||
| 75-05-8 | Acetonitril (2007) | ||
| 98-86-2 | Acetophenon (1996) | ||
| Acetylacetone, se 2,4-pentandion | |||
| 107-02-8 | Acrolein (2000) | ||
| 107-13-1 | Acrylonitril | ||
| 79-10-7 | Acrylsyre (1994) | ||
| Alkylbenzener, se aromatiske carbonhydrider | |||
| 107-18-6 | Allylalkohol | ||
| 107-11-9 | Allylamin (1994) | ||
| 107-05-1 | Allylchlorid | ||
| 106-92-3 | Allylglycidylether | ||
| 2179-59-1 | Allylpropyldisulfid | ||
| 141-43-5 | 2-Aminoethanol (1996) | ||
| 124-68-5 | 2-Amino-2-methyl-1-propanol (1994) | 3 | |
| 123-92-2 620-11-1 624-41-9 625-16-1 626-38-0 628-63-7 |
Amylacetat, alle isomere (1996) | ||
| 62-53-3 | Anilin | ||
| 90-04-0 | o-Anisidin | ||
| 104-94-9 | p-Anisidin | ||
| 128601-23-0 | Aromatiske carbonhydrider, C9 (1994) | 10 | |
| Aromatiske carbonhydrider, C10 (1994) | 25 | ||
| Aromatiske carbonhydrider, højere kogende (1994) | 25 | ||
| Aromatiske kulbrinter, se aromatiske carbonhydrider | |||
| 71-43-2 | Benzen (1996) | ||
| Benzin, se ekstraktionsbenzin | |||
| 100-44-7 | Benzylchlorid | ||
| 542-88-1 | Bis(chlormethyl)ether | ||
| Bis(3-methyl-4-aminocyclohexyl)methan, se 4,4'-diamino-3,3'-dimethyldicyclohexylmethan | |||
| 151-67-7 | 2-Brom-2-chlor-1,1,1-trifluorethan | ||
| 74-96-4 | Bromethan (1994) | ||
| 75-25-2 | Bromoform | ||
| 106-99-0 | 1,3-Butadien | ||
| 71-36-3 75-65-0 78-83-1 78-92-2 35296-72-1 |
Butanol, alle isomere | ||
| 78-93-3 | Butanon (1994) | ||
| 96-29-7 | 2-Butanonoxim | 25 | |
| 109-79-5 | 1-Butanthiol | ||
| 7580-85-0 | 2-tert-Butoxyethanol (1994) | ||
| 2-Butoxyethylacetat, se butylglycolacetat | |||
| 1-Butoxy-2-propanol, se propylenglycolbutylether | |||
| 105-46-4 110-19-0 123-86-4 540-88-5 |
Butylacetat, alle isomere | ||
| 141-32-2 | n-Butylacrylat (1996) | ||
| 75-64-9 78-81-9 109-73-9 13952-84-6 |
Butylamin, alle isomere | ||
| 1,2-Butylenoxid, se 1,2-Epoxybutan | |||
| 2426-08-6 | n-Butylglycidylether | ||
| 111-76-2 | Butylglycol (2000) | ||
| 112-07-2 | Butylglycolacetat (1999) | ||
| 138-22-7 | n-Butyllactat | ||
| 97-88-1 | n-Butylmethacrylat (1996) | ||
| 89-72-5 | o-sec-Butylphenol | ||
| 98-51-1 | p-tert-Butyltoluen (1996) | ||
| 96-48-0 | γ-Butyrolacton (1994) | 50 | |
| 75-15-0 | Carbondisulfid | ||
| 558-13-4 | Carbontetrabromid | ||
| C9-aromater, se aromatiske carbonhydrider, C9 | |||
| C10-aromater, se aromatiske carbonhydrider, C10 | |||
| 107-20-0 | Chloracetaldehyd | ||
| 78-95-5 | Chloracetone (1994) | ||
| 79-04-9 | Chloracetylchlorid | ||
| 108-90-7 | Chlorbenzen (2007) | ||
| 74-97-5 | Chlorbrommethan | ||
| 126-99-8 | 2-Chlor-1,3-butadien | ||
| 75-68-3 | 1-Chlor-1,1-difluorethan (1996) | ||
| 75-45-6 | Chlordifluormethan (1994) | ||
| 107-07-3 | 2-Chlorethanol | ||
| 600-25-9 | 1-Chlor-1-nitropropan | ||
| 67-66-3 | Chloroform (2002) | ||
| 76-06-2 | Chlorpicrin | ||
| 598-78-7 | 2-Chlorpropionsyre (1994) | ||
| 2039-87-4 | o-Chlorstyren | ||
| 95-49-8 | o-Chlortoluen | ||
| 75-72-9 | Chlortrifluormethan (1996) | ||
| 95-48-7 106-44-5 108-39-4 1319-77-3 |
Cresol, alle isomere | ||
| 26447-14-3 | Cresylglycidylether | ||
| 123-73-9 4170-30-3 |
Crotonaldehyd | ||
| 110-82-7 | Cyclohexan (1996) | ||
| 1,2-Cyclohexandiamin, se 1,2-diaminocyclohexan | |||
| 108-93-0 | Cyclohexanol | ||
| 108-94-1 | Cyclohexanon (1996) | ||
| 110-83-8 | Cyclohexen | ||
| 108-91-8 | Cyclohexylamin | ||
| 542-92-7 | Cyclopentadien | ||
| 287-92-3 | Cyclopentan | ||
| 120-92-3 | Cyclopentanon (1994) | ||
| 91-17-8 493-01-6 493-02-7 |
Decahydronaphthalener | 25 | |
| 34464-38-5 | Decan, andre isomere end n-decan (1994) | ||
| 124-18-5 | n-Decan (1994) | ||
| 123-42-2 | Diacetonealkohol | ||
| Diacetonemethylether, se 4-methoxy-4-methyl-2-pentanon | |||
| 694-83-7 | 1,2-Diaminocyclohexan (1994) | 3 | |
| 6864-37-5 | 4,4'-Diamino-3,3'-dimethyldicyclohexylmethan (1994) | 1 | |
| 96-12-8 | 1,2-Dibrom-3-chlorpropan | ||
| 75-61-6 | Dibromdifluormethan | ||
| 106-93-4 | 1,2-Dibromethan | ||
| 111-92-2 | Dibutylamin | 5 | |
| 102-81-8 | 2-N-Dibutylaminoethanol (1996) | ||
| 107-66-4 | Dibutylphosphat | ||
| 7572-29-4 | Dichloracetylen | ||
| 95-50-1 | 1,2-Dichlorbenzen (2002) | ||
| 106-46-7 | 1,4-Dichlorbenzen (1996) | ||
| 764-41-0 | 1,4-Dichlor-2-buten (1996) | ||
| 111-44-4 | 2,2'-Dichlordiethylether | ||
| 75-71-8 | Dichlordifluormethan (1994) | ||
| 75-34-3 | 1,1-Dichlorethan (2002) | ||
| 107-06-2 | 1,2-Dichlorethan | ||
| 75-35-4 | 1,1-Dichlorethen | ||
| 156-59-2 156-60-5 540-59-0 |
1,2-Dichlorethen | ||
| 75-43-4 | Dichlorfluormethan | ||
| 75-09-2 | Dichlormethan (1994) | ||
| 594-72-9 | 1,1-Dichlor-1-nitroethan | ||
| 78-87-5 | 1,2-Dichlorpropan | ||
| 542-75-6 | 1,3-Dichlorpropen | ||
| 78-88-6 563-54-2 563-57-5 563-58-6 26952-23-8 |
Dichlorpropen, alle isomere | ||
| 76-14-2 | 1,2-Dichlor-1,1,2,2-tetrafluorethan (1994) | ||
| 111-42-2 | Diethanolamin (1996) | ||
| 109-89-7 | Diethylamin (1996) | ||
| 100-37-8 | 2-Diethylaminoethanol (1996) | ||
| 111-46-6 | Diethylenglycol | ||
| 111-77-3 | Diethylenglycolmonomethylether (2007) | 10 | |
| 111-40-0 | Diethylentriamin | ||
| 60-29-7 | Diethylether (1996) | ||
| 75-61-6 | Difluordibrommethan | ||
| 2238-07-5 | Diglycidylether | ||
| 108-83-8 | Diisobutylketon | ||
| 108-18-9 | Diisopropylamin | ||
| 108-20-3 | Diisopropylether | ||
| 109-87-5 | Dimethoxymethan | ||
| 127-19-5 | N,N-Dimethylacetamid | ||
| 108-01-0 | 2-(Dimethylamino)ethanol | 10 | |
| 7005-47-2 | 2-Dimethylamino-2-methyl-1-propanol (1994) | 3 | |
| 121-69-7 | N,N-Dimethylanilin | ||
| 108-84-9 | 1,3-Dimethylbutylacetat | ||
| Dimethylethanolamin, se 2-(dimethylamino)ethanol | |||
| 115-10-6 | Dimethylether (1994) | ||
| 598-56-1 | N,N-Dimethylethylamin (2005) | ||
| 68-12-2 | N,N-Dimethylformamid | ||
| 57-14-7 | 1,1-Dimethylhydrazin (2000) | ||
| 77-78-1 | Dimethylsulfat | ||
| 67-68-5 | Dimethylsulfoxid (2005) | ||
| 123-91-1 | 1,4-Dioxan | ||
| 138-86-3 | Dipenten | 75 | |
| 101-84-8 | Diphenylether | ||
| 34590-94-8 | Dipropylenglycolmethylether (1994) | ||
| 91-14-5 105-06-6 108-57-6 1321-74-0 |
Divinylbenzen, alle isomere | ||
| 64-19-7 | Eddikesyre | ||
| 108-24-7 | Eddikesyreanhydrid | ||
| Ekstraktionsbenzin 60/80 | 50 | ||
| Ekstraktionsbenzin 80/110 | 400 | ||
| Ekstraktionsbenzin 100/140 | 300 | ||
| 13838-16-9 | Enfluran | ||
| 106-89-8 | Epichlorhydrin | ||
| 106-88-7 | 1,2-Epoxybutan (1994) | 5 | |
| 556-52-5 | 2,3-Epoxy-1-propanol | ||
| 64-17-5 | Ethanol | ||
| 75-08-1 | Ethanthiol | ||
| 111-35-3 1569-02-4 19089-47-5 52125-53-8 |
Ethoxypropanol, alle isomere (1994) | 100 | |
| 57350-24-0 94825-54-4 98516-30-4 |
Ethoxypropylacetat (1994) | 100 | |
| 141-78-6 | Ethylacetat (1994) | ||
| 140-88-5 | Ethylacrylat | ||
| 75-04-7 | Ethylamin (1996) | ||
| 100-41-4 | Ethylbenzen | ||
| 7085-85-0 | Ethylcyanoacrylat | ||
| 107-15-3 | Ethylendiamin | ||
| 107-21-1 | Ethylenglycol (1996) | ||
| 151-56-4 | Ethylenimin | ||
| 763-69-9 | Ethyl-3-ethoxypropionat (1994) | 100 | |
| 109-94-4 | Ethylformiat | ||
| 110-80-5 | Ethylglycol | ||
| 111-15-9 | Ethylglycolacetat | ||
| 16219-75-3 | Ethylidennorbonen | ||
| 97-64-3 | Ethyllactat (1994) | 10 | |
| 97-63-2 | Ethylmethacrylat (1996) | ||
| 100-74-3 | N-Ethylmorpholin | ||
| 109-92-2 | Ethylvinylether (1994) | 25 | |
| 406-90-6 | Fluroxen | ||
| 75-12-7 | Formamid | ||
| 98-01-1 | Furfural (1994) | ||
| 98-00-0 | Furfurylalkohol | ||
| 617-89-0 | Furfurylamin (1994) | 3 | |
| 111-30-8 | Glutaraldehyd | ||
| 7397-62-8 | Glycolsyre-n-butylester (1994) | 25 | |
| 142-82-5 | n-Heptan (1994) | ||
| 110-43-0 | 2-Heptanon (2002) | ||
| 106-35-4 | 3-Heptanon (2002) | ||
| 123-19-3 | 4-Heptanon | ||
| 112-06-1 5921-82-4 5921-83-5 5921-84-6 |
Heptylacetat, alle isomere (1994) | 50 | |
| 87-68-3 | Hexachlor-1,3-butadien | ||
| 77-47-4 | Hexachlorcyclopentadien | ||
| 822-06-0 | Hexamethylendiisocyanat | ||
| Hexan, andre isomere end n-hexan (1994) | |||
| 110-54-3 | n-Hexan (2007) | ||
| 591-78-6 | 2-Hexanon | ||
| 107-41-5 | Hexylenglycol | ||
| 693-02-7 | 1-Hexyn (1994) | 10 | |
| 302-01-2 | Hydrazin (2000) | ||
| 61788-32-7 | Hydrogenerede terphenyler | ||
| 818-61-1 | 2-Hydroxyethylacrylat | ||
| 999-61-1 | 2-Hydroxypropylacrylat | ||
| 95-13-6 | Inden | ||
| 4439-24-1 | 2-Isobutoxyethanol (1994) | ||
| 97-85-8 | Isobutylisobutyrat (1994) | 100 | |
| 97-86-9 | Isobutylmethacrylat (2000) | ||
| 17980-47-1 | Isobutyltriethoxysilan (1994) | 25 | |
| 4098-71-9 | 3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat (2005) | ||
| 26952-21-6 | Isooctylalkohol | ||
| 78-59-1 | Isophoron | ||
| 109-59-1 | 2-Isopropoxyethanol (1996) | ||
| 110-48-5 3944-36-3 3944-37-4 29387-84-6 |
Isopropoxypropanol, alle isomere (1994) | 100 | |
| 108-21-4 | Isopropylacetat (1994) | ||
| 67-63-0 | Isopropylalkohol (2005) | ||
| 75-31-0 | Isopropylamin | ||
| 768-52-5 | N-Isopropylanilin | ||
| 98-82-8 | Isopropylbenzen (1994) | ||
| 4016-14-2 | Isopropylglycidylether | ||
| Krystalolier | 100 | ||
| 141-79-7 | Mesityloxid | ||
| 79-41-4 | Methacrylsyre | ||
| 67-56-1 | Methanol | ||
| 2517-43-3 | 3-Methoxy-1-butanol (1994) | 25 | |
| 4435-53-4 | 3-Methoxybutylacetat (1994) | 25 | |
| 2-(2-Methoxyethoxy)ethanol, se diethylenglycolmonomethylether | |||
| 76-38-0 | Methoxyfluran | ||
| Methoxyhexanon, se 4-methoxy-4-methyl-2-pentanon | |||
| 108-65-6 | 2-Methoxy-1-methylethylacetat (2002) | ||
| 107-70-0 | 4-Methoxy-4-methyl-2-pentanon | 50 | |
| 107-98-2 | 1-Methoxy-2-propanol (1994) | ||
| 1589-47-5 | 2-Methoxy-1-propanol (1994) | ||
| 70657-70-4 | 2-Methoxypropylacetat (1994) | ||
| 79-20-9 | Methylacetat (1994) | ||
| 96-33-3 | Methylacrylat (2000) | ||
| 126-98-7 | Methylacrylonitril | ||
| 109-83-1 | 2-Methylaminoethanol (1994) | 3 | |
| 100-61-8 | N-Methylanilin | ||
| 563-80-4 | 3-Methyl-2-butanon | ||
| 137-05-3 | Methyl-2-cyanoacrylat | ||
| 108-87-2 | Methylcyclohexan (1994) | ||
| 583-59-5 589-91-3 590-67-0 591-23-1 25639-42-3 |
Methylcyclohexanol, alle isomere | ||
| 583-60-8 | 2-Methylcyclohexanon | ||
| Methyldiglycol, se diethylenglycolmonomethylether | |||
| N-Methyl-2-ethanolamin, se 2-methylaminoethanol | |||
| Methylethylketoxim, se 2-butanonoxim | |||
| 107-31-3 | Methylformiat (1996) | ||
| 109-86-4 | Methylglycol | ||
| 110-49-6 | Methylglycolacetat | ||
| 541-85-5 | 5-Methyl-3-heptanon (2002) | ||
| 110-12-3 | 5-Methyl-2-hexanon (2002) | ||
| 60-34-4 | Methylhydrazin (2000) | ||
| 74-88-4 | Methyliodid | ||
| 108-10-1 | Methylisobutylketon (2002) | ||
| 624-83-9 | Methylisocyanat | ||
| 99-87-6 527-84-4 535-77-3 25155-15-1 |
Methylisopropylbenzen (1994) | ||
| 80-62-6 | Methylmethacrylat (1996) | ||
| 109-02-4 | N-Methylmorpholin (1994) | ||
| 108-11-2 | 4-Methyl-2-pentanol | ||
| 872-50-4 | N-Methyl-2-pyrrolidon (2000) | ||
| 681-84-5 12002-26-5 63148-57-2 |
Methylsilikat | ||
| 98-83-9 | α-Methylstyren | ||
| Monopropylenglycolmonoethylether, se ethoxypropanol | |||
| 110-91-8 | Morpholin (2007) | ||
| 64-18-6 | Myresyre | ||
| 98-95-3 | Nitrobenzen (2007) | ||
| 79-24-3 | Nitroethan | ||
| 75-52-5 | Nitromethan (1996) | ||
| 108-03-2 | 1-Nitropropan (1994) | ||
| 79-46-9 | 2-Nitropropan | ||
| 88-72-2 99-08-1 99-99-0 1321-12-6 |
Nitrotoluen, alle isomere | ||
| 111-84-2 | Nonan | ||
| 111-65-9 | Octan (1994) | ||
| 76-01-7 | Pentachlorethan | ||
| 87-86-5 | Pentachlorphenol (1994) | ||
| 78-78-4 109-66-0 463-82-1 |
Pentan, alle isomere | ||
| 123-54-6 | 2,4-Pentandion (1994) | 5 | |
| 71-41-0 75-84-3 75-85-4 123-51-3 137-32-6 584-02-1 598-75-4 6032-29-7 13403-73-1 30899-19-5 |
Pentanol, alle isomere | ||
| 107-87-9 | 2-Pentanon | ||
| 96-22-0 | 3-Pentanon | ||
| 594-42-3 | Perchlormethylmercaptan | ||
| 382-21-8 | Perfluorisobutylen (1994) | ||
| Petroleum, redestilleret C9-C14, med < 5 pct. aromater (1996) | |||
| PGDA, se Propylenglycoldiacetat | |||
| 108-95-2 | Phenol (1994) | ||
| 101-84-8 | Phenylether | ||
| 122-60-1 | Phenylglycidylether (1996) | ||
| 100-63-0 | Phenylhydrazin | ||
| 108-98-5 | Phenylmercaptan | ||
| 110-85-0 | Piperazin og salte heraf (2002) | ||
| 71-23-8 | 1-Propanol | ||
| Propansyre ethenylester, se vinylpropionat | |||
| 107-19-7 | Propargylalkohol | ||
| 57-57-8 | β-Propiolacton | ||
| 79-09-4 | Propionsyre | ||
| 2807-30-9 | 2-Propoxyethanol | ||
| Propoxypropanol, se propylenglycolpropylether | |||
| 109-60-4 | n-Propylacetat (1994) | ||
| 5131-66-8 15821-83-7 29387-86-8 |
Propylenglycolbutylether | 100 | |
| 623-84-7 | Propylenglycoldiacetat (1994) | 100 | |
| 1569-01-3 10215-30-2 30136-13-1 |
Propylenglycolpropylether | 100 | |
| 75-55-8 | Propylenimin | ||
| 75-56-9 | 1,2-Propylenoxid | ||
| 627-13-4 | n-Propylnitrat | ||
| 110-86-1 | Pyridin | ||
| 100-42-5 | Styren (1994) | ||
| 61791-55-7 | N-Talg-trimethylendiamin (1994) | 5 | |
| Terpener (2007) | |||
| 8052-41-3 | Terpentin, mineralsk, max. 20 pct. aromater (1994) | ||
| 8006-64-2 | Terpentin, vegetabilsk (1994) | ||
| 79-27-6 | 1,1,2,2-Tetrabromethan | ||
| 76-11-9 | 1,1,1,2-Tetrachlor-2,2-difluorethan | ||
| 76-12-0 | 1,1,2,2-Tetrachlor-1,2-difluorethan (1994) | ||
| 79-34-5 | 1,1,2,2-Tetrachlorethan | ||
| 127-18-4 | Tetrachlorethen (1994) | ||
| 56-23-5 | Tetrachlormethan (1996) | ||
| 78-10-4 | Tetraethylorthosilikat | ||
| 109-99-9 | Tetrahydrofuran (2000) | ||
| 119-64-2 | 1,2,3,4-Tetrahydronaphthalen | 25 | |
| 68-11-1 | Thioglycolsyre | ||
| 108-88-3 | Toluen (1996) | ||
| 584-84-9 | 2,4-Toluendiisocyanat | ||
| 91-08-7 | 2,6-Toluendiisocyanat | ||
| 95-53-4 | o-Toluidin | ||
| 106-49-0 | p-Toluidin | ||
| 108-44-1 | m-Toluidin | ||
| 126-73-8 | Tributylphosphat | ||
| 87-61-6 | 1,2,3-Trichlorbenzen (1996) | ||
| 120-82-1 | 1,2,4-Trichlorbenzen (1996) | ||
| 108-70-3 | 1,3,5-Trichlorbenzen (1996) | ||
| 71-55-6 | 1,1,1-Trichlorethan (1994) | ||
| 79-00-5 | 1,1,2-Trichlorethan | ||
| 79-01-6 | Trichlorethen (1994) | ||
| 75-69-4 | Trichlorfluormethan (1994) | ||
| 96-18-4 | 1,2,3-Trichlorpropan (2000) | ||
| 76-13-1 | 1,1,2-Trichlor-1,2,2-trifluorethan | ||
| 102-71-6 | Triethanolamin (1994) | ||
| Triethoxyisobutylsilan, se isobutyltriethoxysilan | |||
| 121-44-8 | Triethylamin (1996) | ||
| 95-63-6 108-67-8 526-73-8 |
Trimethylbenzen (2002) | ||
| 25551-13-7 | Trimethylbenzen | ||
| 16938-22-0 | 2,2,4-Trimethylhexamethylen-1,6-diisocyanat | ||
| 15646-96-5 | 2,4,4-Trimethylhexamethylen-1,6-diisocyanat | ||
| 121-45-9 | Trimethylphosphit | ||
| 110-62-3 | Valeraldehyd | ||
| 108-05-4 | Vinylacetat | ||
| 593-60-2 | Vinylbromid | ||
| 100-40-3 | 4-Vinylcyclohexen (1996) | ||
| 106-87-6 | 4-Vinylcyclohexendiepoxid | ||
| Vinylethylether, se ethylvinylether | |||
| 105-38-4 | Vinylpropionat (1994) | 10 | |
| 100-80-1 611-15-4 622-97-9 25013-15-4 |
Vinyltoluen, alle isomere | ||
| 95-47-6 106-42-3 108-38-3 1330-20-7 |
Xylen, alle isomere (1996) | ||
| 1477-55-0 | m-Xylen-α,α'-diamin | ||
| 87-62-7 | 2,6-Xylidin (1994) | ||
| 87-59-2 95-64-7 95-68-1 95-78-3 108-69-0 1300-73-8 |
Xylidin, alle isomere (1994) |
3.4.2. Liste over grænseværdier for støv
Se listen over grænseværdier for støv i bilag 2, afsnit B, i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
Grænseværdier for stoffer og materialer - Bekendtgørelse 1426 - 2021
Ved brug af grænseværdier for støv skal følgende lægges til grund:
- For støv af veldefinerede kemiske forbindelser gælder de grænseværdier, der er angivet under de enkelte kemiske forbindelser i bilag 3.4.
- Respirabel støvmængde er den mængde støv, som ved prøveopsamling passerer forudskilleren og optages på filtret.
Hvor grænseværdien er angivet som gældende for respirabelt støv, skal der ved målingen bruges en forudskiller med følgende karakteristik:
- Hvor intet er angivet, skal der bestemmes totalstøv, hvorved forstås støv, der opsamles uden brug af forudskiller ved en hastighed i indsugningsåbningen på ca. 1,25 m/s.
- Ved fibre forstås partikler, der er længere end 5 mikrometer, har en diameter, der er mindre end 3 mikrometer, og et længde-til-bredde-forhold på mindst 3:1.
3.4.3. Procesbetingede grænseværdier (svejsning)
Se listen over procesbetingede grænseværdier (svejsning) i bilag 2, afsnit C, i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
Grænseværdier for stoffer og materialer - Bekendtgørelse 1426 - 2021
Ved brug af grænseværdier for svejsning skal følgende lægges til grund:
- For svejserøgens faste bestanddele beregnes den resulterende grænseværdi (GVres) ved følgende formel:
hvor
C = den totale koncentration i mg/m3
Cj = koncentrationen af stoffet “j” i mg/m3
GVj = grænseværdien for stoffet “j” i mg/m3
CR = koncentrationen af den rest, der ikke er bestemt ved analyse
CR = C - (C1 + C2 + ... + Cj) i mg/m3
GVR = grænseværdien for restrøgen, 5 mg/m3 (respirabel del). - For svejserøgens luftformige bestanddele beregnes den resulterende grænseværdi ved følgende formel:
hvor
Cj = koncentrationen af stoffet “j” i ppm
GVj = grænseværdien for stoffet “j” i ppm. -
Følgende formel bruges til beregning af den samlede påvirkning:
For de nævnte processer kan GVres for partikler erstattes af den anførte procesbetingede GV (PGV).
En vurdering efter hidtidige regler (kemisk analyse af svejserøgen) er fortsat mulig.
3.5. Biologisk eksponeringsværdi
Se listen over biologisk eksponeringsværdier i bilag 3 i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
Grænseværdier for stoffer og materialer - Bekendtgørelse 1426 - 2021
3.6. Lister over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende
Se listen over stoffer og materialer samt arbejdsprocesser, der anses for at være kræftfremkaldende, i bilag 1 og 2 i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Listerne over stoffer og processer angiver, hvor der er dokumentation for at antage en kræftrisiko hos mennesker. De er udarbejdet efter kriterier, der er forhandlet med Arbejdsmiljørådet.
Listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (liste I), er en fælles liste for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, idet den fra Miljøstyrelsen er vejledende.
På listen er optaget stoffer, der af EU er anerkendt som kræftfremkaldende eller mutagene i henhold til EF-direktiv 67/548/EØF om klassicificering, emballering og etikettering af farlige stoffer til og med 29. tilpasning. Klassificeringerne offentliggøres i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om listen over farlige stoffer.
Ca. 700 stoffer på listen over farlige stoffer, som alle er kul- og olieafledte, er alene vurderet for to specifikke sundhedseffekter, herunder den kræftfremkaldende effekt. I listen i bind 2 er disse kul- og olieafledte stoffer identificeret både med CAS-nr., EF-nr. og Index-nr.
Stofferne er derfor automatisk omfattet af Arbejdstilsynets liste over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende. For overskuelighedens skyld er navne på stofferne ikke gentaget, men opført på listen under grupper med betegnelserne “Kulafledte stoffer”, “Gasolier” og “Olieafledte stoffer” med en henvisning til den til enhver tid gældende liste over farlige stoffer.
Endvidere er optaget stoffer, der er vurderet som kræftfremkaldende hos mennesker, sandsynligt kræftfremkaldende hos mennesker eller muligt kræftfremkaldende hos mennesker. Vurderingerne er foretaget og offentliggjort af WHO's kræftforskningscenter (International Agency for Research on Cancer, IARC) i IARC Monographs Supplement 7 i 1987, samt i IARC Monographs bind 43-92 udgivet 1987-2006.
Endelig er enkelte stoffer optaget på listen efter den af Arbejdstilsynet tilknyttede varslingsprocedure.
På liste II er optaget processer fra Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer.
Dokumentationsgrundlag
De vigtigste kriterier for, at et stof kan betragtes som kræftfremkaldende for mennesker, er, at epidemiologiske undersøgelser eller velgennemførte dyreforsøg påviser kræftforekomst.
Efter EF-reglerne vurderes et stof som kræftfremkaldende, såfremt oplysningerne kan kategoriseres i én af tre kategorier:
Carc1: Stoffer, der vides at fremkalde kræft hos mennesker. Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhæng mellem menneskers udsættelse for stoffet og udvikling af kræft.
Carc2: Stoffer, der bør anses for at fremkalde kræft hos mennesker. Der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at nære stærk formodning om, at stoffets påvirkning af mennesker kan fremkalde kræft, generelt på grundlag af:
- egnede langtidsforsøg i dyr
- andre relevante oplysninger.
Carc3: Stoffer, der giver anledning til betænkelighed, da de muligvis kan fremkalde kræft hos mennesker, men for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurdering. Der er visse tegn fra relevante dyreforsøg, men disse er utilstrækkelige til at placere dem i kategori Carc2.
Placering af et stof i kategori Carc1 eller Carc2 medfører, at det skal mærkes med symbol T “Giftig” og med risikosætning 45 “Kan fremkalde kræft” eller risikosætning 49 “Kan fremkalde kræft ved indånding”. Placering i kategori Carc3 medfører mærkning med symbol Xn “Sundhedsskadelig” og risikosætning 40 “Mulighed for kræftfremkaldende effekt”.
I EU's kræftregulering er mutagene stoffer i kategori Mut1 eller Mut2 nu også blevet omfattet. Placering af et stof i Mut1 eller Mut2, medfører at det skal mærkes med symbol T “Giftig” og med risikosætning 46 “Kan forårsage arvelige genetiske skader”.
På stoflisten er endvidere optaget stoffer på grundlag af IARC's dokumentationer. IARC giver ikke anbefalinger med hensyn til regulering, men udgiver monografier med dokumentation til brug for bl.a. nationale og internationale myndigheders risikovurdering og lovgivning om kræftrisici i arbejdsmiljø, ydre miljø m.m. IARC inddeler sine vurderinger i fem grupper:
1. Stoffer, der er kræftfremkaldende hos mennesker.
2a. Stoffer, der er sandsynligt kræftfremkaldende hos mennesker.
2b. Stoffer, der er muligt kræftfremkaldende hos mennesker.
3. Stoffer, der ikke er klassificerbare med hensyn til kræftfremkaldende effekt hos mennesker.
4. Stoffer, der sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende hos mennesker.
Opdelingen af stofferne er udelukkende baseret på, hvor omfattende dokumentationen for kræftfremkaldende effekt hos mennesker er – det vil sige hvor sikkert vidensgrundlaget er – og siger intet om stoffernes indbyrdes farlighed.
I listerne er der ud for hvert enkelt stof og proces anført foranledningen til optagelsen på listen.
På liste II er angivet visse “processer” fra industri og håndværk. Dokumentationen for at anse disse processer som kræftfremkaldende er en registreret overhyppighed af kræft blandt de personer, der har været beskæftiget med de pågældende arbejdsprocesser (epidemiologiske undersøgelser). Det er ikke muligt med sikkerhed at udpege de faktorer ved arbejdet, som har resulteret i øget kræfthyppighed, og kræftrisikoen behøver ikke at være knyttet til slutproduktet.
Forskel i risiko
Konkret viden om et stofs indplacering i IARC-grupperne eller dets tildeling af enten risikosætning 40, risikosætning 45, risikosætning 46 eller risikosætning 49 kan ikke benyttes til en vurdering af kræftrisikoen i arbejdsmiljøet.
For alle de nævnte stoffer gælder, at de har en iboende egenskab til at kunne fremkalde kræft i forsøgsdyr eller hos mennesker. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan denne egenskab kan komme til udtryk. For eksempel kan den måde, man udsættes for stoffet på, være af afgørende betydning. Et stof som krystallinsk siliciumdioxid (fx i form af kvarts) regner man med kun udgør en risiko for lungekræft efter indånding – det vil sige kvartsen skal være støvformig med en partikelstørrelse, der er respirabel (diameter under 5 mikrometer). For syntetiske mineralfibre gælder tilsvarende, at de skal være tilstrækkeligt små til at kunne inhaleres for at udgøre en kræftrisiko. For andet træstøv end træstøv fra løvtræ vurderes, at risikoen for kræft i praksis kun kan forekomme ved udsættelse for træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid.
Der er endvidere stor forskel på styrken af stoffernes kræftfremkaldende effekt. For svampegiften aflatoxin gælder fx, at selv meget små mængder udgør en kræftrisiko for mennesker.
Der arbejdes i disse år nationalt og internationalt med en styrkeinddeling af stofferne efter deres kræftfremkaldende effekt. For ca. 150 af stofferne på denne liste vil Arbejdstilsynet publicere de litteraturdata, der er tilgængelige om styrkebestemmelse. I forsøgene er benyttet en metode, som beregner den dosis (i dyreforsøg), der har medført en øgning i antallet af tumorer på fx 25 pct. (TD25).
Styrkebestemmelse er dog kun ét led i en egentlig risikovurdering. For at kunne vurdere en konkret risiko ved arbejde med et kræftfremkaldende stof er det nødvendigt at inddrage dette forhold tillige med oplysninger om muligheder for optagelse i kroppen, eksponeringens størrelse m.m.
Regulering
Stofferne på liste I anses for farlige for eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller sundhed i henhold til § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer med senere ændring.
Materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, og som indeholder over en nærmere fastsat grænse (som regel 0,1 pct.) af stofferne, er også omfattet af ovennævnte bestemmelse.
CAS-nr.
De fleste stoffer har fået tildelt et CAS-nummer (Chemical Abstract Service-nummer), der i reglen fungerer som en entydig kemisk identifikation af et stof. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor et stofnavn eller -navne dækker over flere CAS-numre. Listens angivelse af CAS-numre skal betragtes som eksempler, jævnfør for eksempel visse stofgrupper eller stoffer i forskellige isomerformer.
Anmærkninger
| ud for et stof betyder, at stoffet er nyt på listen, eller at dokumentationsgrundlaget eller mærkningen er ændret i forhold til 2005-listen.
° markerer, at stoffet ikke er optaget på listen over farlige stoffer (bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005). Producenter og importører er derfor forpligtet til at vurdere stoffets farlighed i henhold til de kriterier, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, med senere ændringer.
°° markerer, at stoffet er optaget på listen over farlige stoffer (bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005) uden klassificering for kræftfremkaldende effekt.