Arbejdsmiljøvejviser til landbrug

Akut fysisk overbelastning 

Når I skal vurdere, om der er risiko for akut fysisk overbelastning, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis det, I skal løfte, trække eller skubbe, er tungere eller sværere at håndtere, end I regnede med
• Hvis I kommer ud af balance, fx fordi I træder skævt, snubler, glider på sne, is eller andet glat underlag som fx glatte staldgulve eller på grund af dårlige sko
• Hvis I har for travlt 
• Hvis I ikke regner opgaven for en risiko – måske fordi det plejer at gå godt
• Hvis I ikke ved, hvordan man løfter rigtigt
• Hvis I ikke har mulighed for at bruge et teknisk hjælpemiddel – eller ikke bruger det, fordi det er for besværligt. 

Løft, bæring, træk og skub er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.

Ulykkerne sker på grund af akut overbelastning og medfører ofte skader på ryggen. Risikoen for skader bliver større, hvis I samtidig vrider eller drejer i kroppen.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller som smerter i en sene. Skaden kan være så alvorlig, at man bliver invalid af den.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.  
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
• Brug tekniske hjælpemidler til løft af fx kalve og drivbrædder til drivning af svin. Sørg for, at materialer og dyr skal flyttes og løftes så få gange som muligt. Få sækkevare leveret på paller og lad sækkene glide over i stedet for at løfte dem.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre – også i god løfteteknik. Husk også, at alle skal være oplært og instrueret i, hvordan de bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt. 

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder - AT-vejledning F.0.4

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Arbejdsulykker – Temaside

Fald og snublen

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller snuble, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis der er rod og uorden eller står genstande som fx paller og maskindele på gulvet i laden og værkstedet, eller fordi der står genstande i græsbevoksningen omkring bedriften
• Hvis der er huller i jorden eller i gulvet, niveauforskelle som fx trin eller ramper, kanter eller hvis underlaget er ujævnt
• Hvis der er glat på grund af is og sne, eller fordi der er spildt vand på gulvet.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
• Hvis der er dårligt lys
• Hvis I har travlt eller er trætte
• Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.    

Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. Sørg for at rydde op og få bortkørt udslidt materiel eller indret en egnet skrotplads til gammelt jern.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
• Hold god orden på arbejdspladsen. Genstande, som man kan snuble over som fx værktøj, bør sættes på plads efter brug. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for, at gulvet i staldene er skridsikkert – fx ved at fræse riller eller indbygge skridsikring i spalterne. Sørg for god belysning.
• Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller: Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren og sørg for, at der ikke er frosne pytter. Undgå at placere gamle harvetænder, aksler, tråd og udslidte bygningsdele i højt græs på eller langs med gangarealerne.

Faldrisiko på gulv - AT-vejledning A.1.6

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed - AT-vejledning F.0.6

Snubleulykker – Temaside

Fald til lavere niveau

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde ned, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis I arbejder på stiger uden at have en hånd fri til at holde fast.
• Hvis I arbejder på lofter, plansiloer eller tage
• Hvis I arbejder på kørende maskiner under reparation eller ved transport.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget – fx på stiger og trapper.
• Hvis I har travlt, løber eller ikke ser jer for.
• Hvis I har svært ved at se, hvor I sætter fødderne, og ikke har hænderne fri til at holde fast eller tage fra.
• Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – også selv om det kun er kort tid.

Husk, at der også kan være risiko for at styrte gennem et usikkert underlag fx på taget af en lade eller ned i brønde, hvis er ikke er overdækning eller afskærmning. Vær opmærksom på, at der ofte også er forgiftningsrisiko i forbindelse med brønde.

Fald fra plansiloer, stiger og bygninger resulterer ofte i alvorlige skader, der både kan føre til invaliditet og dødsfald. Faldulykkerne skyldes typisk, at man mister balancen.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
• Vurder risikoen ved opgaven, så I ved, hvordan I skal undgå den. 
• Sørg for, at der er rækværk, afspærring eller andre effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis I skal arbejde eller færdes på steder, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning igennem tagplader. Sørg for, at der er skridsikring på stiger, og at de er vedligeholdt.
• Sørg for, at der er afskærmning, overdækning eller andre effektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis der er risiko for, at I kan styrte ned gennem åbninger og huller i tagfladen eller ned i brønde.
• Sørg for, at alle kender de farlige faser i arbejdet, og hav gode sikkerhedsprocedurer, hvis der opstår fejl og svigt.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.

Fald fra højden – Temaside

Intern transport og færdsel 

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker ved intern færdsel, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis I bruger kørende maskiner forkert eller til noget andet, end det er beregnet til
• Hvis I ikke læsser kørende maskiner korrekt
• Hvis udsynet fra transportmidlet er dårligt på grund af fx hævede byrder eller skovle eller på grund af snavsede ruder og spejle
• Hvis der er dårlig koordination mellem den, der kører, og den, der færdes på bedriften. De farlige situationer kan også opstå, hvis der er risiko for, at der færdes børn omkring arbejdsområderne.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I blander gående og kørende trafik
• Hvis færdselsvejene er dårligt markerede, rodede eller dårligt vedligeholdt
• Hvis der ikke er ordentlig plads til både transport og færdsel
• Hvis der er dårligt lys
• Hvis I kører hurtigt, usikkert, har travlt eller er trætte.

Ulykker med kørende maskiner sker både ude, hvor der fx kører traktorer, faldvogne, højtipvogne og entreprenørmaskiner, og inde, hvor der fx kører traktorer.

Ulykker med kørende maskiner får ofte alvorlige konsekvenser.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
• Hold den kørende og den gående færdsel adskilt. Sørg for, at det er tydeligt – fx ved hjælp af skilte og afstribning – hvor der er kørende transport og hvor der er gående færdsel.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger transportmidlerne korrekt. Alle transportmidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
• Sørg for, at I har de nødvendige lovpligtige uddannelser til fx at køre truck.
• Hold god orden på bedriften og sørg for, at der er gode oversigtsforhold. Lav faste rutiner for oprydning og vedligeholdelse på alle områder og sørg for, at der ikke ligger rod eller står materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for god planlægning og markering af, hvor materialerne skal oplagres.

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder - AT-vejledning F.0.7

Ulykker ved færdsel på virksomheden – Temaside

Ulykker med håndværktøj

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med håndværktøj og håndholdte maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis I bruger værktøjet til noget andet, end det er lavet til
• Hvis værktøjet er af dårlig kvalitet, defekt eller dårligt vedligeholdt
• Hvis I er uopmærksomme.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge fx kanyler, boltpistoler og motorsave
• Hvis I har travlt eller er trætte. Så er der større risiko for, at værktøjet ”smutter”, går i stykker, bliver tabt eller at det rammer forkert.

Ulykker med håndværktøj som fx boltpistoler, kanyler, hobbyknive, sømpistoler og boremaskiner resulterer ofte i alvorlige skader på fingre og hænder. Ulykkerne skyldes typisk, at I får fingrene i klemme eller kommer i kontakt med de dele af værktøjet, der fremskydes, skærer, stikker eller roterer. Mange ulykker skyldes manglende brug af værnemidler fx ved brug af motorsav, eller at dyrene ikke fastholdes under bedøvelsen eller bliver forskrækkede under indstik.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
• Brug det værktøj, der er bedst egnet til opgaven. Brug kun værktøjet til det, det er beregnet til.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger værktøjet korrekt. Alle tekniske hjælpemidler som fx boltpistoler, motorsave, vinkelslibere og boremaskiner leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Sørg for, at værktøjet er korrekt vedligeholdt.
• Kasser defekt værktøj med det samme.

Forebyg ulykker med håndværktøj og håndmaskiner – Temaside

Ulykker med maskiner

Når I skal vurdere, om der er risiko for ulykker med maskiner, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis de bevægelige dele på maskinerne ikke er sikret med afskærmning, lysgitter e.l.
• Hvis I bruger maskinerne til noget andet end det, de er lavet til
• Hvis der ikke er nødstop på maskinerne
• Hvis I sætter sikkerhedsudstyret ud af funktion – fx under opstart, ved reparation, ved opstilling eller ved indkøring
• Hvis maskinerne ikke er ordentligt vedligeholdt.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I ikke har fået tiltrækkelig instruktion i at bruge maskinerne rigtigt
• Hvis I har travlt eller er trætte.

Ulykker med maskiner som fx høstmateriel, gylleanlæg og vogne resulterer ofte i alvorlige skader på fingre, hænder og arme. Ulykkerne skyldes typisk, at I kommer i kontakt med maskindele, der roterer eller er i drift, mens I justerer på dem. Ulykker sker også under sammenkobling af vogne og maskiner.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave. 
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger maskinerne korrekt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan – og til hvad – de skal bruges. Følg altid anvisningerne, og sørg for, at sikkerhedsudstyret fungerer, som det skal. Sørg for, at maskinerne er korrekt vedligeholdt.
• Sørg for, at alle forstår, hvor vigtigt det er, at sikkerhedsudstyret ikke sættes ud af funktion. Hvis det – fx i forbindelse med eftersyn, opstilling eller rengøring – er nødvendigt at sætte sikkerhedsudstyret ud af drift i en kort periode, må maskinen ikke kunne startes.

Arbejdsulykker – Temaside

Maskiner og maskinanlæg - AT-vejledning B.1.3

Arbejdsstillinger

Når I skal vurdere, om arbejdsstillinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel-skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I arbejder i den samme stilling i lang tid – fx går eller står i mange timer i træk, når I arbejder med dyr i staldene. 
• Dårlige arbejdsstillinger, stående og gående arbejde er mere belastende for kroppen, hvis I samtidig løfter og holder fx smågrise, arbejder i fastlåste stillinger eller med urolige dyr, eller hvis jeres bevægelsesfrihed er hæmmet af personlige værnemidler.
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.
• Arbejde i dårlige arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær i ryg, skuldre, nakke, arme og knæ. Det er mere belastende for ryggen, hvis I samtidigt flytter tunge ting eller udfører andet kraftbetonet arbejde. Meget stående og gående arbejde belaster ryg og hofter.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Arbejde med foroverbøjet ryg, løftede arme og på hug hænger ofte sammen med dårlig planlægning af arbejdet, dårlig indretning af arbejdspladsen, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum som fx dyrebokse.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
• Indret arbejdspladsen, så den både passer til den enkelte medarbejder og den arbejdsopgave, der skal udføres. 
• Sørg for, at der er gode pladsforhold, så medarbejderne kan variere arbejdsstillingen.
• Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler som fx sækkevogne, palleløftere, fodervogne, medicinvogne og rulleborde til rådighed, så de kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt indstillet, så de passer til de medarbejdere, der skal bruge dem. Vær opmærksom på, at man kan få sæder til at sidde på i dyreboksene.
• Sørg for, at udstyr og hjælpemidler altid er vedligeholdt og i orden.
• Begræns arbejde under knæhøjde og over skulderhøjde mest muligt ved at bruge egnede redskaber som fx sæder i dyreboksene og egnede fodervogne.
• Sørg for, at medarbejderne har mulighed for at sidde ned, hvis arbejdet uden ulemper kan foregå siddende. Hvis arbejdet foregår stående eller gående skal medarbejderne, så vidt det er muligt, have mulighed for at sidde ned i deres pauser o.l.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - At-meddelelse 4.05.3

Arbejdsstillinger og -bevægelser - Temaside

Ensidigt, belastende arbejde

Når I skal vurdere, om ensidigt, belastende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Det er ensidigt, belastende arbejde (EBA), når kroppen belastes på samme måde over længere tid. Det er fx tilfældet, når I arbejder i fastlåste arbejdsstillinger som fx, når I udfører pløjning med drejet nakken, arbejder med opgaver, der kræver stor koncentration, som fx når I kastrerer mange smågrise, aftørrer og afrenser yvere og påsætter malkekopper, eller når I holder et værktøj i den samme position i længere tid.
• Risikoen for muskel-skeletbesvær er større, hvis I udfører det ensidigt belastende arbejde ofte og længe, eller hvis arbejdet stiller krav til kraft og koncentration som fx arbejde med kastrationer.
• EBA kan medføre træthed, muskel-skeletbesvær i særligt nakke, skuldre, arme og hænder, nedsat opmærksomhed samt øge risikoen for nedslidning og nedsat arbejdsevne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så der er variation i arbejdet eller passende pauser. Indfør fx en rotationsordning, hvor medarbejderne skiftes til at varetage forskellige typer af opgaver.
• Indret arbejdspladsen, så den både passer til medarbejderen og den arbejdsopgave, der skal udføres. Det vil sige, at fx arbejdshøjde, rækkeafstand, placering af arbejdsemner og betjeningsorganer både skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven.
• Sørg for, at medarbejderne har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så alle kan arbejde i gode arbejdsstillinger og undgå uhensigtsmæssige bevægelser.

Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde - AT-vejledning D.3.2

Ensidigt, belastende arbejde - Temaside

Træk og skub

Når I skal vurdere, om træk og skub er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Træk og skub af tunge trillebøre, fodervogne, kadavervogne, trækvogne, løftevogne og andre tekniske hjælpemidler kan være belastende for kroppen – især for ryg og skuldre. Belastningen afhænger bl.a. af, hvor længe og hvor tit I udfører opgaverne.
• I skal bruge flere kræfter, hvis hjulene ruller dårligt på underlaget, hvis grebene sidder uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete opgave, hvis hjælpemidlet ikke er egnet til opgaven, eller hvis det er i stykker eller dårligt vedligeholdt.
• Træk og skub er mere belastende for kroppen, hvis underlaget er skråt, ujævnt eller glat – eller hvis der er huller eller andre niveauforskelle.
• Det kan være nødvendigt at bruge mange kræfter, hvis der er dårlig plads, eller hvis I skal starte, bremse og vende vognene mange gange undervejs – eller pludselig skal ændre retning.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis hjælpemidlerne er dårligt udformet eller lastet for tungt, så I kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger. Det er fx tilfældet, hvis  vognene er læsset så højt, at I har svært ved at se, hvor I kører. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige træk og skub ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte materialerne flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de opgaver, der skal udføres, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem. 
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Tunge løft

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Tunge løft af fx sække med foder, maskindele, kalve og andre tunge emner kan føre til muskel og skeletbesvær.
• Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store. Løft af levende dyr er ofte vanskeligt på grund af dyrenes pludselige bevægelser.
• Mange gentagne løft eller løft af mange kilo i løbet af en dag kan give muskel og skeletbesvær. I skal derfor være opmærksomme på, om I fx løfter mange smågrise, kalve eller sække i løbet af en arbejdsdag. Tunge løft kan også give risiko for ulykker, fx når I løfter kalve, der pludselig foretager en uventet bevægelse. Vær opmærksom på, at løft på glatte gulve udgør en ulykkesfare.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Brug vakuumløfteudstyr eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder. Sørg for, at sække kan skubbes i påslaget i stedet for at løfte sækkene fra gulvniveau. Husk, at to-personers løft ikke kan erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
• Planlæg arbejdet, så I undgår unødige løft ved fx at sørge for, at I ikke skal flytte sække og dyr flere gange end højst nødvendigt, og ved at bruge tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Løft, træk, skub og bæring – Temaside

Høj støj

Når I skal vurdere, om høj støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Høj støj på arbejdspladsen kan skade jeres hørelse. Støjen er for høj, hvis I må råbe, for at kunne kommunikere med en person, der står ½-1 m væk.
• Der er risiko for høreskader, hvis I arbejder med meget støjende maskiner som fx motorsave og vinkelslibere eller i svinestalde i mere end ½ time om dagen.
• Både meget støjende maskiner, der bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner, der bruges i længere tid, kan skade jeres hørelse.
• Risikoen for høreskader er større, hvis I også er udsat for høj støj fra ventilationsanlæg og andre meget støjende maskiner, som bruges af andre.
• Høj støj er også generende. Det betyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet.
• Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt. Planlæg arbejdet, så I ikke skal arbejde de steder, hvor andre udfører støjende arbejde.
• Nedbring støjen ved fx at akustikregulere i staldene.
• Indkøb så støjsvage maskiner som muligt, og vedligehold dem godt. Det skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis maskinen støjer over 70 dB(A).
• Lav støjindkapsling af støjende maskiner som fx kompressorer.
• Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner.
• Opsæt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer.
• Lav midlertidige afskærmninger af arbejdsområdet, når der udføres meget støjende reparationsarbejde med fx vinkelsliber.
• Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.

Støj – At-vejledning D.6.1

Støj – Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger

Når I skal vurdere, om manglende hjælp og støtte fra ledelse og kolleger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det. Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø.
• Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne.  God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver fx i forbindelse med høst, udslusning af dyr eller andre situationer, hvor arbejdet er presset.
• Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.
• Vær særlig opmærksom på unge og nyansattes arbejdsmiljø. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejdsmæssige problemer og udveksle råd og erfaringer. 
• Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid. Vikardækning ved fravær og ekstra personale ved spidsbelastninger er andre eksempler på støtte.
• Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
• Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
• Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder alene, uden for dagtimerne eller uden for virksomheden.

Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback – Temaside

Krænkende handlinger

Når I skal vurdere, om krænkende handlinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre nedværdigende handlinger.
• Der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om krænkende handlinger. Det afgørende er, at den eller dem, som det ’går ud over’, opfatter adfærden som nedværdigende.
• Krænkende handlinger kan være sårende bemærkninger, forskelsbehandling, ubehagelige drillerier, fysiske overgreb eller trusler herom, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale.
• Krænkende handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan fx være berøringer, opfordringer til samkvem, sjofle vittigheder, visning af pornografisk materiale eller nedsættende behandling på baggrund af køn eller seksualitet.
• Ny­ansatte, unge, midlertidige ansatte, etniske minoriteter, elever, studerende og praktikanter kan være i særlig risiko for at blive udsat for krænkende handlinger.
• Reaktioner på krænkende handlinger kan spænde fra svag uro til kronisk stress. Hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige reaktioner. Generne kan blive kroniske, hvis den krænkende handling er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.
• Krænkende adfærd fra mennesker, som ikke er ansatte eller arbejdsgivere i virksomheden, betegnes som fysisk og psykisk vold fra eksterne.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for, at I har fælles og velkendte normer og værdier for god omgangstone og adfærd, og at medarbejderne ved, hvilken adfærd der ikke tolereres. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at krænkende adfærd er uacceptabel.
• Sørg for, at I har klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår krænkende handlinger på arbejdspladsen. Retningslinjerne kan fx være i form af en beredskabsplan.
• Tal om, hvordan I behandler og taler til hinanden, og hvor jeres grænser går. Mennesker er forskellige og har forskellige grænser for, hvad der er krænkende.
• Det er vigtigt, at ledelsen tager henvendelser om krænkende handlinger alvorligt. Sørg for, at krænkende handlinger aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
• Vær opmærksom på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå krænkende handlinger. 

Hotline om krænkende handlinger på arbejdspladsen

I kan ringe anonymt til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 12 12 88, hvis I har brug for råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Krænkende handlinger - temaside

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - AT-vejledning 4.3.1

Spørgeskema fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som I kan bruge til at undersøge, om der er seksuel chikane på arbejdspladsen

Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav

Når I skal vurdere, om stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Problemer med for mange opgaver og tidspres kan fx opstå, hvis I ofte bliver forstyrret af fx alarmer, hyppige nedbrud af materiel, som dyrene er afhængige af, eller hvis tidsplanerne for driften er så stramme, at I ikke har tid til uforudsete opgaver.
• Problemerne viser sig bl.a. ved, at I ikke har tid til at holde pauser, at I ofte må arbejde i et højt tempo, at det er svært at overholde deadlines, eller at I ofte må arbejde over for at nå jeres opgaver. Manglende tid til at sikre en rolig og ordentlig pasning af dyrene kan give problemer i driften.
• Vær opmærksom på, om der er kolleger, som har mere travlt og er mere pressede end andre, fx fordi de har mange forskellige opgaver.
• Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Stor arbejdsmængde og tidspres kan også øge risikoen for arbejdsulykker.
• Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister. Modstridende krav kan bringe jer i svære dilemmaer – fx hvis der stilles høje krav til kvaliteten af jeres arbejde samtidig med, at I skal løse opgaverne på kort tid.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Sørg for god planlægning, så medarbejderne kan udføre arbejdsopgaverne i en fornuftig rækkefølge og uden unødige afbrydelser.
• Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx vikarer eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning. Sørg for, at medarbejderne er bredt uddannet, så I kan trække på dem til forskellige opgaver, samt at der er mulighed for at holde jævnlige pauser.
• Sørg for klare retningslinjer for, hvad I forventer af medarbejderne fx i forhold til arbejdsmængde og kvalitetsniveau, og instruer dem i, hvordan de skal prioritere, hvis de ikke kan nå det hele.
• Sørg for at give konstruktiv feedback og anerkendelse i forhold til de opgaver, som de ansatte udfører.
• Sørg for at medarbejderne trygt kan hente hjælp og sparring, hvis de oplever uklare eller modstridende krav. 

Arbejdsrelateret stress – Publikation

Stor arbejdsmængde og tidspres - Temaside

Uklare krav og modstridende krav - Temaside

Infektionsrisiko

Der er risiko for at få infektioner på grund af bakterier, svampe, mider og virus, som overføres fra dyr, og åndedrætsbesvær på grund af mikroorganismer i organisk støv fra korn, mel og mælkepulver.

I kan blive smittet eller generet i luftvejene:

• Hvis I har sår i huden.
• Hvis I indånder støv og dampe, der indeholder mikroorganismer som bakterier og virus.
• Hvis I får sprøjt eller stænk i munden.
• Hvis I ikke vasker hænderne grundigt efter arbejde med dyr og derfor overfører smitte fra hænderne til munden. Dårlig håndvask kan også give infektioner i øjnene. Også tøj, der ikke er vasket ved tilstrækkeligt høje temperaturer, kan sprede smitte. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I kan undgå infektioner og luftvejsproblemer ved at sørge for:

• Instruktion og sikre arbejdsrutiner – Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal arbejde, så risikoen bliver så lille som muligt. 
  Husk fx at gøre opmærksom på, at medarbejderne skal fjerne ure, ringe o.l., da de kan samle mikroorganismer. Man skal også undlade at tage sin mobiltelefon med ind i beskidte områder. Tøj, der har været brugt i stalde med risiko for MRSA, skal vaskes ved 60 grader. Brug engangshåndklæder i forrum.
  Indfør sikre rutiner og procedurer, så I får mindst mulig kontakt med blod og kropsvæsker.
  Tilrettelæg arbejdet, så udsættelsen for organisk støv er så lille som muligt.
• Ventilation – Sørg for god ventilation, så I undgår at indånde dampe, vandråber (aerosoler) og støv, der indeholder smittefarlige mikroorganismer som bakterier og virus.
  Hvis I ikke kan undgå, at der dannes dampe, støv og aerosoler, skal I indkapsle processerne eller sørge for, at der er god udsugning. Alternativt kan det kan være nødvendigt, at medarbejderne bruger åndedrætsværn.
• God hygiejne – Sørg for, at alle vasker hænder omhyggeligt efter arbejde med dyr og jord, efter toiletbesøg og ved fyraften. Brug engangshåndklæder og hånddesinfektion.
  Tag altid bad efter endt arbejdsdag på din arbejdsplads.
  Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj. Vask tøjet ved 60 grader, hvis der er risiko for MRSA.
• Personlige værnemidler – Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker, maske og overtrækstøj, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde.
  Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten. 
  Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer den medarbejder, der skal bruge dem, så de beskytter ordentligt. Og sørg for, at de er godt vedligeholdt.

Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet - AT-vejledning C.0.18

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) - AT-vejledning C.0.15

Farlige stoffer og materialer

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. I kan bruge faremærkningen til at finde ud af, hvilke farer der er forbundet med produkterne.

Husk, at affald også kan indeholde farlige kemiske stoffer og materialer.

I landbruget skal I særligt være opmærksomme på, at:

• Bekæmpelsesmidler som fx plantebeskyttelsesmidler, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler, kan indeholde stoffer, som kan give luftvejslidelser, allergi og kræft. Stofferne kan optages i kroppen, hvis I indånder dem eller får dem på huden. I kan blive udsat for stofferne, når I opblander og fortynder midlerne, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringning og ved rengøring af sprøjte og tanke. I kan også komme i kontakt med midlerne, når I rører ved behandlede planter, jord, redskaber eller inventar, eller hvis I arbejder i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler.
• Desinficerings- og rengøringsmidler kan indeholde stoffer, som virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje Andre stoffer i produkterne kan give irritationseksem og allergi, hvis I bruger dem ofte. Stofferne kan optages i kroppen gennem indånding og gennem huden. I kan blive udsat for stofferne, når I rengør og desinficerer stalde, malkeanlæg og planteborde, når I vander, højtryksrenser, tågesprøjter eller ryger. Formalin til klovbadning er desuden kræftfremkaldende og give skader på hud og luftveje.
• Flydende ammoniak til nedfældning er giftig og ætsende. Ammoniakdampe virker irriterende og kan ætse luftvejene. Man kan dø øjeblikkeligt ved høje koncentrationer.

For virksomheder, der arbejder med farlig kemi er det lovpligtigt at gennemføre en kemisk risikovurdering. Risikovurderingen skal dække den mulige udsættelse for farlig kemi i de arbejdsprocesser, produkterne indgår i.

Guide: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (rengøring)

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Første skridt er, at I – på baggrund af den kemiske risikovurdering – skal vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Det er vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som mulig. Det kaldes STOP-princippet – Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

1. Udskift farlige stoffer og materialer med nogen, der er ufarlige eller mindre farlige. Brug altid det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsmetode. Undlad fx at bruge formalin til klovbadning.(Substitution).
2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, aerosoler eller dampe til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning. Ventilation og udluftning er nødvendig efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet eller højtryksspulet. (Tekniske foranstaltninger).
3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder samt ved at sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx affald, klude, håndværktøj og personlige værnemidler. Vær opmærksomme på, at mange bekæmpelsesmidler er hormonforstyrrende eller kan give fosterskader, og at der derfor skal tages hensyn til gravide og ammende i organiseringen af arbejdet. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for. Brug handsker, åndedrætsværn og øjenværn ved tilberedning og udbringning af bekæmpelsesmidler, ved højtryksspuling og ved andre arbejder med desinfektionsmidler. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger de kemiske stoffer og materialer på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (rengøring)

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Støv, gasser og røg

Når I håndterer eller bearbejder naturmaterialer og andre materialer som fx flis, rådne fisk eller gylle, kan der frigives farlige stoffer til luften i form af støv, gas og røg. Der kan fx dannes støv, når I høster eller på anden måde arbejde med hø, halm og korn. Der kan også afdampe farlige stoffer som fx nitrøse gasser fra ensilage.

I landbruget skal I særligt være opmærksomme på, at:

• Støv kan give luftvejslidelser som astma, bronkitis, høfeber og infektioner samt tærskerstøvlunge (allergisk alveolitis) og ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome). I kan bl.a. blive udsat for støv, når høster eller på anden måde arbejder med flis, hø, halm og korn, eller når I rydder efter produktion af en plantekultur. Støv kan også indeholde kemikalierester, mens staldstøv kan indeholde medicinrester. Hø, halm og andre organiske materialer, der har været våde, udvikler hurtigt skimmelsvampe, der kan give gener som irritation af øjne og slimhinder, hoste, træthed og overfølsomhedsreaktioner.
• Gylle og ensilage indeholder ætsende og giftige gasser. I ensilage udvikles kuldioxid og livsfarlige nitrøse gasser. I gylleanlæg dannes ammoniak, me­than og svovlbrinte, som I bl.a. kan komme i kontakt med, når gyllen omrøres i fortank og lagertank, og når I bagskyller eller omrører inde i stalden. Der er særlig stor fare for gyllegas, hvis I går ned i lukkede gødningsbeholdere som fx ajlebeholdere, fortanke, lagertanke og gyllekanaler. Der kan også være en risiko, hvis gylleanlægget er forbundet med gårdens øvrige kloaksystem. Vær også opmærksom på, at brønde, siloer og lukkede områder kan være iltfrie.
• Ammoniak irriterer og ætser luftveje, øjne og hud, og I kan få lungebetændelse, astma og vand i lungerne. Svovlbrinte påvirker nervesystemet og åndedrætsorganerne. Svovlbrinte kan være dødelig ved selv små koncentrationer. Methan er en lugtfri og farveløs gas, som medvirker til, at gyllegas kan være meget brandfarlig og eksplosiv, når den blandes med luft.
• Udstødningsgasser fra diesel- og benzinmotorer kan give kræft, skade luftvejene og føre til hjerte-kar-sygdomme. Udstødningsgasser kan også skade nervesystemet og evnen til at få børn. Udstødningsgasser kan være giftige, hvis I indånder dem.
• Svejserøg indeholder gasser, tungmetaller og andre skadelige stoffer. Mængden afhænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrken og af det materiale, der svejses i. Indånding af svejserøg kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene.
  Hvis materialet er overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller plastbelagt, eller hvis det indeholder rester af affedtningsmidler, kan røgen og dampene indeholde andre skadelige stoffer.
• Planter og plantesaft kan give allergisk kontakteksem. Det gælder fx for planter som primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer samt for nogle grøntsager. Nogle plantesafter kan samme med sollys give allergisk kontakteksem. Det ses hyppigst ved kontakt med bjørneklo, men også berøring af vild pastinak, vild gulerod, selleri, fennikel eller dild kan give en allergisk reaktion.

For virksomheder, der har arbejdsprocesser, hvor der kan frigives farlige stoffer til luften, er det lovpligtigt at gennemføre en kemisk risikovurdering.

Guide: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (svejsning og termisk skæring i metal)

Sådan arbejder I med at løse problemerne

1. Brug den mindst forurenende arbejdsmetode, så I begrænser, hvor meget støv, damp og røg, der frigives til luften. (Substitution).
2. Brug et lukket anlæg eller få på anden måde arbejdsprocessen indkapslet, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og I ikke kan undgå, at der frigives støv, dampe og røg til luften, skal I sørge for, at der er effektiv procesudsugning eller egnet filterenhed på redskabet, når i håndtere flis. Når I har højtryksspulet indendørs, er ventilation og udluftning nødvendig. Sørg for, at gylleanlægget er intakt, så det har de nødvendige afskærmninger ned til gyllefladen. Sørg også for, at medarbejderne aldrig kravler ned i forbrønde o.l. Overlad det til professionelle, hvis gylleanlægget skal repareres. Pas på ved bagskylning og omrøring, da der kan frigives farlig svovlbrintegas. (Tekniske foranstaltninger).
3. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for støv, damp, stænk og røg – og sørg for, at forureningen ikke spredes. Det kan fx være ved at adskille eller afgrænse arbejdsområder, sørge for grundig rengøring og god hygiejne i forbindelse med håndtering af fx dunke og værnemidler. I kan formindske indholdet af ammoniak i staldluften ved at holde godt rent, bruge strøelse og sørge for effektiv ventilation.(Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod støvet og de farlige stoffer i røg og dampe, I kan blive udsat for. Brug personlige værnemidler ved højttryksspuling. (Personlige værnemidler).

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen.

Arbejdstilsynets værktøj til kemisk risikovurdering (svejsning og termisk skæring i metal)

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Våde eller fugtige hænder

Når I skal vurdere, om vådt arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om vådt arbejde, hvis I arbejder med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø i mindst 2 timer i løbet af en arbejdsdag. Hyppig og intensiv håndvask er også vådt arbejde.
• Vådt arbejde medfører risiko for eksem, fordi det udtørrer huden og ødelægger dens overflade. 
• Risikoen for hudlidelser bliver større, hvis I bruger kemikalier som fx pesticider eller rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

Når I skal forebygge hudlidelser på grund af vådt arbejde, skal I følge STOP-princippet. Hvis I arbejder med kemikalier som fx pesticider eller rengørings- og desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, skal det indgå i vurderingen. STOP står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler:

1. Det er generelt svært at erstatte vådt arbejde med noget andet uden samtidig at bruge flere kemikalier. Et eksempel på substitution er at bruge alkoholbaseret hånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede.  Hvis I bruger rengørings- eller desinfektionsmidler i forbindelse med det våde arbejde, kan de erstattes med produkter, som ikke indeholder parfume eller konserveringsmidler, som kan give allergi. (Substitution).
2. Overvej, om I kan begrænse medarbejdernes udsættelse for vådt arbejde med tekniske foranstaltninger.  Brug fx rengøringsredskaber, der begrænser hudkontakten med vand. (Tekniske foranstaltninger).
3. Begræns medarbejdernes risiko for hudlidelser ved at begrænse den tid, de er udsat for vådt arbejde. Det kan I fx gøre ved at holde passende pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. (Organisatoriske foranstaltninger).
4. Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I stille egnede og effektive handsker til rådighed for medarbejderne. Vælg en handsketype, som passer til den konkrete arbejdsopgave og til varigheden af det våde arbejde. Handskeleverandøren kan hjælpe jer med at træffe det rigtige valg. Vær opmærksom på, at nogle mennesker kan få allergi af visse handsketyper som fx latexhandsker. Brug eventuelt en svedabsorberende inderhandske i forbindelse med længerevarende brug af gummihandsker eller skift handskerne ud undervejs til tørre handsker. Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at bruge handsker, så de opnår en tilstrækkelig beskyttelse mod hudlidelser. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. (Personlige værnemidler).

Vådt arbejde - AT-vejledning 12.1.1

Hud og kemi - AT-vejledning 12.1.2

Kemisk arbejdsmiljø – Temaside

Helkropsvibrationer

Når I skal vurdere, om helkropsvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Vibrationer fra køretøjer og maskiner påvirker hele kroppen og kan især skade lænderyggen. 
• Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 0,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken ved almindelig brug fremgår af de tekniske specifikationer og brugsanvisningen.
• De mest vibrerende køretøjer og maskiner i branchen er traktorer, hørtmateriel og minilæssere.
• Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende køretøjer i kort tid og mindre kraftigt vibrerende køretøjer i længere tid. Risikoen bliver mindre, jo flere hvileperioder I har. 
• Risikoen for skader er større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes at underlaget er ujævnt, er også med til at øge risikoen for skader. Også køretøjer, der ikke er affjedret, og køretøjer med massive hjul øger risikoen for skader. 

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, skal I undersøge det nærmere. I kan fx få lavet målinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
• Aktionsværdien for daglig vibrationsbelastning på 0,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien for daglig vibrationsbelastning på 1,15 m/s2 må aldrig overskrides.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, som den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
• Varier arbejdet, hvis arbejdet foregår over en hel dag.  
• Køb vibrationssvage maskiner. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen.
• Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rigtige dæktryk.
• Afstem hastigheden i forhold til underlaget.
• Brug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Sørg for, at der er god rygstøtte – især lændestøtte – i køretøjet, og at sædet nemt kan indstilles, så det passer til føreren. 
• Sørg for god vedligeholdelse af sædet.

Helkropsvibrationer - AT-vejledning D.6.7

Hånd-armvibrationer

Når I skal vurdere, om hånd-armvibrationer er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er risiko for at få en vibrationsskade, når I arbejder med kraftigt vibrerende værktøj som fx motorsave og højtryksrensere.
• Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke og af, hvor længe I er udsat for dem. Hvis vibrationsstyrken er større end 2,5 m/s2, bør I undersøge, om vibrationerne er skadelige. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. Hvis håndværktøjet er slidt og dårligt vedligeholdt, er vibrationsstyrken efter al sandsynligvis noget højere, end det fremgår af brugsanvisningen.
• Vær opmærksom på, at der både er risiko ved at bruge kraftigt vibrerende værktøj i kort tid og mindre kraftigt vibrerende værktøj i længere tid. 
• De mest vibrerende værktøj i branchen er motorsave, vinkelslibere og højtryksrensere.
• Det første tegn på en skadelig påvirkning er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig som anfald af hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. ”Hvide fingre” øger risikoen for arbejdsulykker, fordi fingrene er følelsesløse.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

• Aktionsværdien for den daglige vibrationsbelastning på 2,5 m/s2 skal overholdes, hvor det er muligt. Grænseværdien for den daglige vibrationsbelastning på 5 m/s2 må aldrig overskrides. Begge værdier skal forstås som “gennemsnit” over en arbejdsdag på 8 timer. Kortvarige perioder med kraftig vibration er derfor tilladt.
• Hvis I er i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om der er risiko for skader.
• Planlæg arbejdet, så medarbejderne udsættes mindst muligt for vibrationer. Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, hvor den enkelte medarbejder udsættes for vibrationer.
• Køb vibrationssvagt værktøj, og vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Vibrationsstyrken fremgår af brugsanvisningen. 
• Hold hænderne varme. Det nedsætter risikoen for anfald af hvide fingre – selv om det ikke dæmper vibrationspåvirkningen. 

Hånd-armvibrationer - AT-vejledning D.6.2