Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer

Vejledning om arbejde med smittefarlige mikroorganismer (biologiske agenser) samt arbejde, der medfører risiko for påvirkning fra mikroorganismer

1. Område

At-vejledningen omfatter alt arbejde, hvor man kan blive udsat for mikroorganismer mv., herunder fremstilling, brug, udvikling og bestemmelse af mikroorganismer og pleje af mennesker.

Bekendtgørelsen gælder alt arbejde, hvor man kan blive udsat for mikroorganismer. Selv om man ikke arbejder direkte med organismerne, kan arbejdet godt medføre en påvirkning (fx i sundhedsplejen, på slagterier, ved håndtering af organisk affald og i kloakker). Disse typer arbejde er derfor også omfattet af bekendtgørelsen.

Påvirkninger, der stammer fra mikroorganismer i indeklimamæssige sammenhænge, behandles i At-vejledning om indeklima (1).

At-vejledningen oplyser om de bestemmelser i ”Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø” (”bekendtgørelsen”), der er relevante for arbejde med biologiske agenser (kaldes herefter ”mikroorganismer”) i laboratorier og med industrielle processer. “Arbejde med industrielle processer” betyder i denne At-vejledning først og fremmest den tekniske brug af mikroorganismer til fremstilling af fx enzymer, lægemidler og tilsætningsstoffer til fødevarer og nydelsesmidler.

At-vejledningen beskriver desuden de bestemmelser i bekendtgørelsen, der er relevante for andet arbejde, som indebærer risiko for påvirkning fra mikroorganismer på grund af sin art eller de forhold, det foregår under. Dette dækker en lang række meget forskellige arbejdsområder, hvorfor de enkelte områder ikke er beskrevet i detaljer.

For alle disse arbejdsområder giver At-vejledningen nærmere retningslinjer for, hvornår bestemmelserne skal bruges, og for, hvordan de kan opfyldes. At-vejledningen dækker ikke alle andre relevante krav til fx indretning af arbejdsrum og vedligeholdelse af ventilationsanlæg, her henvises til relevante andre bekendtgørelser og At-vejledninger.

At-vejledningen oplyser om anmeldelse af arbejde med mikroorganismer og udstikker retningslinjer for de oplysninger, der skal indgå i anmeldelserne.

I At-vejledningen beskrives kravene til, hvordan man skal forholde sig, hvis man arbejder med mikroorganismer (fx dyrker dem) henholdsvis hvis man arbejder med materiale, der kan indeholde mikroorganismer, men hvor disse ofte kan betragtes som en forurening. De to situationer er beskrevet under samme overskrifter.

Der er væsentlig forskel på de foranstaltninger, der er nødvendige ved arbejde med mikroorganismer i fx et laboratorium eller en industriel proces, hvor mikroorganismerne dyrkes, ved arbejde i større anlæg, fx biobrændselsanlæg og ved pleje af mennesker og dyr. Derfor beskrives disse tre områder hver for sig i At-vejledningens bilag 1-3.

Arbejde med mikroorganismer, der er genetisk modificerede, er omfattet af bekendtgørelsen om genteknologi og arbejdsmiljø. Man skal dog være opmærksom på, at genetisk modificerede organismer, der opfylder definitionen for biologiske agenser (mikroorganismer), også er omfattet af kravene i bekendtgørelsen – selv om disse krav ikke fremgår af bekendtgørelsen om genteknologi og arbejdsmiljø. Det gælder for § 9 om at føre lister over ansatte, der er udsat for mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4, og for § 10 om adgang for de ansatte til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse.

Endelig er arbejde, hvor de ansatte kommer i forbindelse med kloakslam og spildevand, også omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde mv.

2. Definitioner

Biologiske agenser er mikroorganismer (herunder genetisk modificerede mikroorganismer), cellekulturer og endoparasitter hos mennesker, som kan fremkalde infektion, allergi eller toksisk effekt.

En mikroorganisme er en cellulær eller ikke-cellulær mikrobiologisk enhed, som er i stand til at opformere eller overføre genetisk materiale. Mikroorganismer er typisk bakterier, virus, svampe og protozoer (encellede dyr).

En cellekultur er resultatet af in vitro dyrkning af celler fra flercellede organismer, fx fra mus, rotter, aber eller mennesker. Ved cellekulturer er det ikke kulturen selv, der er at betragte som en biologisk agens, men de eventuelle agenser (fx virus), der kan være til stede i cellerne.

Endoparasitter er organismer, der snylter på værtsorganismen (her: mennesket). Parasitisme er en livsform, hvor én organisme (parasitten) udnytter en anden organisme (værten) til livets opretholdelse, normalt til ulempe for værten. Eksempler på endoparasitter er indvoldsorme (fx bændelorme og leverikter) og visse encellede dyr (giver fx amøbedysenteri, malaria og sovesyge). Virus er også parasitter.

3. Sundhedsfarer

Mikroorganismer klassificeres i fire risikogrupper (1, 2, 3 og 4) på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme, se afsnit 5.1. Klassifikationen er koblet til en tilsvarende inddeling af laboratorier (bilag 1, pkt. 1.2) og industrielle processer (bilag 1, pkt. 1.3) i henholdsvis laboratorieklasser og indeslutningsniveauer, hvor jo højere klasse/indeslutningsniveau, jo mere indesluttede er mikroorganismerne.

Der findes mange typer infektionssygdomme lige fra harmløs forkølelse til alvorlige sygdomme, fx meningitis, AIDS og kolera. En række mikroorganismer er beskrevet mere uddybende i At-vejledning om arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tick Borne Encephalitis (TBE) (2).

Ud over infektioner kan mikroorganismer også give andre sygdomme, hvis de får mulighed for at formere sig i stort tal. Bakterier og svampe er mikroorganismer, der som alt andet levende kræver fugt og næring for at vokse. Små mængder organisk materiale giver under fugtige betingelser rig mulighed for vækst af mikroorganismer. Mikroorganismer vokser særdeles godt i organisk husholdningsaffald, hvor der er plante- og kødrester. Fugtigt papir og pap giver også mulighed for vækst af mikroorganismer, især af skimmelsvampe.

Erfaringer fra brancher, hvor der håndteres organiske materialer, fx slam, husholdningsaffald, fødevarer eller biobrændsel, viser, at der er risiko for, at de ansatte kan pådrage sig en række sygdomme, der skyldes påvirkning fra mikroorganismer og/eller deres bestanddele. Påvirkningen kan ske ved ind ånding, men der er også mulighed for påvirkning via munden, når forurenede hænder føres til munden.

Når bakterier dør, kan der frigøres giftstoffer, der betegnes endotoksiner. Når skimmelsvampe vokser, danner de sporer. Bakterier, sporer og endotoksiner spredes let i luften som støv eller med vandtåger (aerosoler). Visse mikroorganismer, mange sporer og endotoksiner er så små, at de ved indånding kan trænge helt ned i lungerne og derved udgøre en yderligere sygdomsrisiko.

Det er sandsynligt, at organiske materialer, som gylle, slam, husholdningsaffald mv., indeholder bakterier, fx Salmonella, der kan give infektioner.

Indånding af organisk støv med indhold af mikroorganismer, endotoksiner og svampesporer kan give symptomer fra luftvejene, karakteriseret ved åndenød, hoste og astma (sammentrækning af luftvejene), eventuelt i forbindelse med feber, træthed og muskel- eller ledsmerter. Den mest kendte sygdom med disse symptomer er Toksisk Alveolitis også kaldet ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome, en irritativ lungebetændelse, der ikke skyldes infektion).

Mave-tarmsygdomme og influenzalignende symptomer kan også fremkaldes ved udsættelse for mikroorganismer, endotoksiner og eventuelt de gasser, som visse mikroorganismer danner.

Lang tids påvirkning med organisk støv indeholdende endotoksiner, bakterier og svampe kan fremkalde eksemer. Eksemerne kan være både allergiske og irritative.

4. Biologisk arbejdspladsvurdering (APV)

Reglerne om arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, stiller supplerende krav i forhold til den generelle APV. Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, skal der udarbejdes en særlig biologisk APV (arbejdspladsvurdering), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, også kaldet risikovurdering. Den biologiske APV skal som minimum revideres, når der skal arbejdes med nye organismer eller udføres nye typer forsøg, undersøgelser o.l.

Den biologiske APV skal sikre medarbejderne på arbejdsstedet, fx laboratoriet, omgivelserne (resten af virksomheden og det ydre miljø) og samfundet. Det sidste er primært relevant for de mikroorganismer, der giver meget alvorlige infektioner.

I forbindelse med den biologiske APV skal arbejdsgiveren vurdere arten, graden og varigheden af påvirkningen fra mikroorganismer og risikoen derved og angive en klassifikation af den eller de anvendte mikroorganismer, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

Den biologiske APV skal foretages på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, navnlig:

Klassificeringen af de relevante mikroorganismer. Klassifikationen af en lang række mikroorganismer fremgår af bekendtgørelsens bilag 8.
Oplysninger om mulige allergiske eller toksiske risici i forbindelse med påvirkning fra mikroorganismer, uafhængigt af, hvilken risikogruppe mikroorganismen tilhører.
Retningslinjer fra offentlige myndigheder (fx Sundhedsstyrelsen) om, at den konkrete mikroorganisme bør bekæmpes for at sikre de ansattes eller det omgivende samfunds sikkerhed og sundhed.
Oplysninger om sygdomme, som de ansatte kan pådrage sig i forbindelse med arbejdet.
Oplysning om de arbejdsprocesser, der kan indebære påvirkning fra mikroorganismer, herunder graden og varigheden af den eventuelle påvirkning.

Bilag 4 indeholder en række spørgsmål, der kan være fornuftige at overveje i forbindelse med den biologiske APV.

Konklusionen af den biologiske APV fortæller, hvilken klasse eller hvilket indeslutningsniveau der skal arbejdes i, og hvilke krav der er nødvendige for arbejdet.

Hvis udsættelsen for mikroorganismer kun kan ske, fordi der arbejdes med materiale, hvor mikroorganismerne kan være til stede, skal disse ikke klassificeres. Dette gælder fx ved affaldshåndtering og ved håndtering af biobrændsel og tilsvarende organiske materialer.

5. Vurdering af mikroorganismer

5.1. Definition af risikogrupper

For at mikroorganismer kan forårsage sygdom, skal der være en infektionsvej, dvs. mikroorganismerne skal ind i personen, enten via brud på huden eller via svælg eller slimhinder. Derudover skal der en vis dosis til for at forårsage sygdom. Størrelsen af dosis afhænger af den enkelte mikroorganisme.

Risikogrupperne er baseret på alvorligheden af sygdommen, hvorvidt det er en individuel eller samfundsmæssig risiko, hvorvidt der er mulighed for behandling (fx vaccine eller antibiotika), hvorvidt sygdommen naturligt findes i området i forvejen mv.

Mikroorganismer klassificeres i fire risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko:

Risikogruppe 1 mikroorganismer fremkalder ikke infektioner.

Risikogruppe 2 mikroorganismer fremkalder infektioner og kan give fx hud- eller tarminfektioner, der normalt kan behandles tilfredsstillende.

Risikogruppe 3 og 4 mikroorganismer kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis ingen effektiv forebyggelse eller behandling. Forskellen mellem klasse 3 og 4 baseres hovedsageligt på risikoen for spredning i samfundet.

5.2. Klassifikation af mikroorganismer, der ikke står opført i bekendtgørelsens bilag 8

Arbejdsgiveren skal selv foreslå en klassifikation af de mikroorganismer, der skal arbejdes med, hvis den ikke findes på bekendtgørelsens liste i bilag 8.

Mikroorganismer, som ikke er opført på listen i risikogruppe 2, 3 eller 4, klassificeres ikke automatisk i risikogruppe 1. Grunden til, at en mikroorganisme ikke findes på bekendtgørelsens liste, kan være, at den endnu ikke er klassificeret (“nye” mikroorganismer), eller at den ikke giver infektionssygdom hos mennesker (risikogruppe 1). Spørgsmål, der i denne forbindelse bør over vejes, er, om der fx findes epidemiologiske data, viden fra dyreforsøg, eller om der kan drages paralleller fra andre beslægtede mikroorganismer om smitteveje og dosis.

En mikroorganisme, der ikke findes på bekendtgørelsens liste, og som ikke med sikkerhed kan klassificeres i én risikogruppe, skal foreløbigt klassificeres i den højeste af de risikogrupper, der kan være tale om.

5.3. Mikroorganismer i risikogruppe 3

Nogle af de mikroorganismer, der er klassificeret i risikogruppe 3, udgør i visse tilfælde kun en begrænset smittefare for de ansatte, da de normalt ikke overføres via luft. Disse mikroorganismer er i bekendtgørelsens bilag 8 mærket med *).

Stjernemarkeringen betyder, at visse foranstaltninger i hhv. klasse 3 og indeslutningsniveau 3 ikke nødvendigvis skal iværksættes ved arbejde med den pågældende mikroorganisme. Hvis mikroorganismen ikke smitter via luft, kan det derfor i visse tilfælde overvejes at undlade brugen af de foranstaltninger i bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der sigter mod beskyttelse mod spredning gennem luften (se fx bilag 1, pkt. 1.2.2 for foranstaltninger i laboratorier i klasse 3).

6. Foranstaltninger

Der skal i alle led træffes effektive foranstaltninger for at undgå påvirkning fra mikroorganismer, sporer, endotoksiner, organisk støv og aerosoler. Alt organisk materiale indeholder mikroorganismer, og dette må der tages højde for i arbejdstilrettelæggelsen bl.a. via den biologiske APV.

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i arbejdsmiljøet skal holdes på det lavest mulige niveau, og kendskab til mikroorganismer og deres levevilkår er en forudsætning for at imødegå forurening af arbejdsmiljøet.

Det er yderst vigtigt at overveje, hvor i arbejdsprocessen mikroorganismerne vil kunne gro, og så træffe foranstaltningerne dér. Fx ved at sterilisere proces vandet, hvis det genbruges og kan indeholde mikroorganismer.

Det vigtigste forebyggelsesprincip er derfor at indkapsle og så vidt muligt bruge lukkede anlæg. Dernæst kan et højt rengøringsniveau være med til at forhindre, at der forekommer unødig vækst og ophobning af mikroorganismer. Den personlige hygiejne er ligeledes meget betydende for den enkelte ansattes helbred og for sikring mod spredning af mikroorganismer. Anvendelse af personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn, anses kun for at være en løsning i sådanne tilfælde, hvor andre foranstaltninger slår fejl eller ikke kan lade sig gøre at gennemføre, som for eksempel ved oprydning i forbindelse med driftsstop.

Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af mikroorganismer, der er arbejdet med, skal ske i særlige, mærkede beholdere. Beholderne skal være egnede til formålet, dvs. de skal kunne lukkes, og mikroorganismerne må ikke kunne trænge ud. Inden bortskaffelsen skal affaldet dekontamineres, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion. Affald, der ikke er dekontamineret, skal behandles som klinisk risikoaffald, jf. Miljøstyrelsens regler.

Der er altid forbud mod:

Indtagelse af mad eller drikke i arbejdslokaler eller andre områder i tilknytning til disse (fx kølerum og gangarealer).
Mundpipettering. Ved mundpipettering er der risiko for indtagelse af den pipetterede væske. Væsken kan suges så kraftigt op i pipetten, at den suges op i munden, selv om pipetten er forsynet med vatprop. Der dannes derudover aerosoler over væsken, hvorved der er risiko for indsugning af aerosoler i munden. Endelig kan fingrene være forurenet med sygdomsfremkaldende materiale, der afsættes på pipetten, der hvor den føres ind i munden.
Recirkulering af udsugningsluften. Den skal føres til det fri.

Der skal foreligge skriftlig instruktion om de relevante sikkerhedsprocedurer, arbejdsforskrifter e.l. til de ansatte, om fornødent ved opslag. Hvis mikroorganismerne kan forårsage alvorlig fare, skal der være opslag på arbejdspladsen om forholdsreglerne ved ulykker og uheld.

7. Vaccination

Arbejdsgiveren skal tilbyde og betale for vaccination, hvis det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan ikke kræve, at de ansatte lader sig vaccinere, men omvendt må en ansat, der ikke ønsker at blive vaccineret, ikke udføre arbejde, hvor vaccination er påkrævet. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at forflytte den ansatte til andet arbejde eller eventuelt at afskedige vedkommende, hvis omplacering ikke er mulig.

Risikoen ved mikroorganismer skal primært nedbringes ved hjælp af arbejdshygiejniske foranstaltninger, herunder en grundig instruktion af de ansatte. Det er kun, hvis dette vurderes ikke at være tilstrækkeligt – også i ulykkes situationer – at der bør tilbydes vaccination.

I bekendtgørelsens bilag 8 over mikroorganismer er der angivet et “V” ud for de organismer, der kan vaccineres effektivt imod. Der er altså ikke tale om, at vaccination generelt kræves imod disse sygdomme.

Ansatte, som kommer i forbindelse med spildevand, kloakvand og kloakslam i en væsentlig del af deres arbejdstid, kræver Arbejdstilsynet vaccineret mod en række mikroorganismer (3).

8. Liste over ansatte

Arbejdsgiveren skal udarbejde en liste over de ansatte, der er udsat for mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4. Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbevares i mindst ti år efter sidst kendte eksponering.

Listen skal dog opbevares i 40 år efter sidst kendte eksponering for:

Mikroorganismer, der vides at kunne fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner, fx Hepatitis D.
Mikroorganismer, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere, fx variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom.
Mikroorganismer, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid, fx Human Immunodeficiency Virus (HIV).
Mikroorganismer, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling, fx Human Immunodeficiency Virus (HIV).
Mikroorganismer, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på langt sigt, fx Hepatitis B og Hepatitis C.

Sådanne mikroorganismer er i bekendtgørelsens bilag 8 mærket med et “D”.

9. Anmeldelse af arbejde med mikroorganismer

9.1. Hvornår skal arbejdet anmeldes?

En virksomhed skal anmelde arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 2, 3 eller 4 til Arbejdstilsynet senest 30 dage, før arbejdet påbegyndes. Arbejdstilsynet skal ikke godkende arbejdet, men vil gennemgå og kvittere for anmeldelsen. Et forslag til, hvordan anmeldelsen kan se ud, findes i bilag 5. Arbejde med risikogruppe 1 mikroorganismer skal ikke anmeldes.

Det skal derfor i god tid, inden arbejdet med mikroorganismer iværksættes, vurderes, om mikroorganismen tilhører en af risikogrupperne 2, 3 eller 4.

Arbejde med materiale, der kan medføre påvirkning fra mikroorganismer, skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis de ansatte er udsat for påvirkning fra mikroorganismer. Hvis den biologiske APV viser, at de trufne foranstaltninger er tilstrækkelige, skal arbejdet dog ikke anmeldes.

9.2. Anmeldelsens indhold

Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

Navn og adresse på virksomheden, herunder CVR-nummer.
Navne på eventuel sikkerhedsleder og sikkerhedsrepræsentant.
Resultaterne af den biologiske APV samt de oplysninger, der ligger til grund herfor.
Arten af den eller de mikroorganismer, der skal arbejdes med. Hermed menes den biologiske art, normalt angivet som slægtsnavn og artsnavn (fx Escherichia coli). Der bør desuden så vidt muligt angives trivialnavn. Systematikken er ikke altid gennemførlig, for så vidt angår virus, der tit er navngivet efter dens første findested, den person, der først isolerede den, eller den sygdom, den giver (fx Human Immunodeficiency Virus, HIV).
Beskrivelse af de foranstaltninger, som den biologiske APV giver anledning til. Her beskrives de konkrete foranstaltninger, der er iværksat. Desuden angives valg af laboratorieklasse eller indeslutningsniveau (se bilag 1). Under dette punkt skal der endvidere tages stilling til de enkelte foranstaltninger, fx påvisningsmetoder, affaldsprocedurer, vaccination, brug af personlige værnemidler og brug af mærke til angivelse af biologisk betinget fare. Derudover skal der tages stilling til de af foranstaltningerne i bekendtgørelsens bilag 5 og 6 (uddybet i At-vejledningens bilag 1, pkt. 1.2 og pkt. 1.3), der er afhængige af den biologiske APV.

Bilag 5 er et eksempel på, hvordan et anmeldelsesskema kan se ud.

9.3. Fornyet anmeldelse

Virksomheden skal indsende en revideret eller en ny anmeldelse til Arbejdstilsynet, hvis ét af de følgende punkter er opfyldt:

Der skal arbejdes med mikroorganismer, som tilhører en anden risikogruppe end den, der fremgår af den tidligere indsendte anmeldelse.
Der skal arbejdes med en ny mikroorganisme i risikogruppe 4. Laboratorier, der foretager diagnostisk arbejde i forbindelse med mikroorganismer i risikogruppe 4, er dog undtaget fra dette krav og skal kun indgive anmeldelse af deres hensigt og formål samt angivelse af de mikroorganismer, der er størst sandsynlighed for at finde. Hvis diagnosearbejdet når et stadium, hvor kulturerne skal videredyrkes, fx med henblik på typebestemmelse, og arten af mikroorganismen er kendt, skal arbejdet dog anmeldes ved hver ny mikroorganisme i risikogruppe 4.
Der skal arbejdes med en ny mikroorganisme, som arbejdsgiveren selv har klassificeret som tilhørende risikogruppe 3, jf. retningslinjerne i afsnit 5.
Der indtræder væsentlige ændringer i processer, herunder kulturvolumenet eller procedurer, der er af betydning for sikkerhed eller sundhed. Dvs. hvis der indføres rutiner, processer eller procedurer, der ikke fremgår af den foregående anmeldelse, skal der indsendes en ny anmeldelse. Dette gælder også, når der oprindeligt er blevet anmeldt arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 3, som ikke smitter via luften (jf. afsnit 5.3), og virksomheden derpå skal arbejde med andre organismer i risikogruppe 3, som kan smitte via luft. I et sådant tilfælde kan der blive tale om ændring af processer eller procedurer, herunder brug af særligt udstyr, til at imødegå ændrede risici. Den konkrete stillingtagen til brugen af de enkelte foranstaltninger finder sted i forbindelse med den biologiske APV.

Jens Jensen