Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

30 metoder til forebyggelse af arbejdsulykker

Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udgivet 30 metoder til forebyggelse af arbejdsulykker. Metoderne har alle været brugt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er udarbejdet af professionelle rådgivere, der har brugt metoderne i praksis.

De 30 metoder er udarbejdet i 2000 af Arbejdstilsynet, BST-Midtjylland, Carl Bro, COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Det Norske Veritas, Danmark, Forskningscenter Risø, Holstberg Management, IMPRO Consulting & Training, INNOVATION Virksomhedsrådgivning, maskinsikkerhed.dk og SINTEF.

Resumeer

Forebyggelse af arbejdsulykker - Overblik

Forebyggelse af arbejdsulykker - Resumé til mindre virksomheder

De 30 metoder

Sikkerhedsledelse og -politik

1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik

Rapporten gennemgår centrale aktiviteter og metoder i sikkerhedsledelse dels med henblik på risikoidentifikation og tekniske løsninger, dels med henblik på påvirkning af personerne i organisationen. Desuden præsenteres ISRS (International Safety Rating System), der er et værktøj til udvikling og vurdering af sikkerhedsledelse. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Det Norske Veritas, Danmark i 2000.

1.2 Sikkerhedsledelse - elementer og arbejdsformer

Effektivt sikkerhedsarbejde forudsætter en god og synlig ledelse, godt værktøj og gode metoder til sikkerhedsstyring samt tilstrækkelig kompetence til at vurdere risici. 
Rapporten er fra 2000 og giver en oversigt over de elementer og arbejdsmåder, der indgår i den sammenhængende sikkerhedsledelse. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af SINTEF.

1.3 Forandringsledelse og orkestrering

1.3 Bilag

Det er en central indsigt, at der ikke findes én metode til at forebygge alle risici. Der er behov for, at virksomheden sætter mange metoder sammen, og for at den løbende lærer og prøver nye ting af. Rapporten fokuserer derfor på forandringsledelse og sammensatte indsatser, såkaldt "orkestrering". Det anbefales at udvikle en gruppe af medarbejdere og ledere, der kan være drivkraft i fornyelsen. Rapporten er fra 2000. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet.

1.4 Målstyring og måldialog

1.4 Bilag

Målstyring og måldialog er to metoder, der kan hjælpe virksomheden med at sætte sikkerhed på dagsordenen på lige fod med kunderelaterede og indtjeningsbaserede mål. Metoderne er fra 2000 og kan bruges til at gøre sikkerhedsarbejdet nærværende for virksomhedens medarbejdere, og de kan være en hjælp til at afstemme mål på tværs i virksomheden. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af INNOVATION Virksomhedsrådgivning.

Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

2.1 Intern sikkerhedsdokumentation

2.1 Bilag

Rapporten er fra 2000 og er en vejledning i, hvordan virksomheden kan indsamle, udarbejde og distribuere sin sikkerhedsdokumentation. Formålet er at fastholde data, resultater, beslutninger, regler og procedurer, der har med sikkerheden at gøre. Det giver virksomheden fordele, både internt i sikkerhedsarbejdet og eksternt i forhold til parter, som myndigheder og kunder, der måtte kræve bevis for indsatsen. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Holstberg Management.

2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation

2.2 Bilag

Rapporten er fra 2000 og beskriver forskellige former for intern dokumentation, der kan hjælpe til at forebygge arbejdsulykker. Det er bl.a. ulykkesrapporter, brugsanvisninger for kemikalier og maskiner, procedurer, eftersyn og fortegnelser over personalets kompetencer. Metoden lægger vægt på at udnytte eksisterende oplysninger, så virksomheden trinvis kan opbygge et system, der passer til dens behov og omfang. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Forskningscenter Risø.

2.3 ISOBAR - intern sikkerhedsgennemgang

2.3 Bilag 1

2.3 Bilag 2

2.3 Bilag 3

Rapporten er fra 2000 og præsenterer en metode til sikkerhedsgennemgang, ISOBAR, hvor de bagvedliggende årsager til uønskede hændelser undersøges. ISOBAR er baseret på en tjekliste og fokuserer på hændelser, der kan føre til personskader. Metoden er et hjælpemiddel til systematisk indhentning af information og til opfølgning internt i virksomheden. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af SINTEF.

2.4 "Mønsterarbejdspladsen" - metode til intern sikkerhedsdokumentation

2.4 Bilag

Metoden gør det muligt for ledelse og ansatte at kontrollere, i hvor høj grad virksomheden lever op til sin egen sikkerhedsstandard - og hjælper til at udpege de områder, hvor effekten af en forebyggende indsats er størst. Metoden afslører afvigelser fra den vedtagne standard og dokumenterer, om forholdene bliver rettet op igen, og hvor hurtigt det går. Metodebeskrivelsen og fra 2000 og er udarbejdet af Carl Bro.

Økonomisk vurdering af sikkerhed

3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker

3.1&2 Bilag

3.1 - Vurdering af nu-omkostninger
Metoden er en brugsanvisning til registrering og kortlægning af direkte og indirekte økonomiske nu-omkostninger ved arbejdsulykker. Metoden er fra 2000 og baseret på den generelle økonomiske ABC-model (Activity Based Costing).
3.2 - Vurdering af afledte effekter
Metoden er en guideline til konkretisering af de mere uhåndgribelige og langsigtede effekter af aktuelle arbejdsulykker. Sådanne effekter - fx forværret image, manglende tiltrækning af arbejdskraft og tab af goodwill hos kunder - kan ikke altid opgøres i penge her og nu, men deres vigtighed/signifikans kan opgøres ved hjælp af metodens rating-systematik. Metoden er fra 2000 og baseret på Balanced Scorecard. 

Sikkerhedskultur

4.1 Ændring af sikkerhedskulturer

Metoden er fra 2000 og kan bruges til at påvirke eller ændre sikkerhedskulturer. Den har fokus på adfærd, og baserer sig på en funktionel model for adfærdsregulering, som virksomheden selv kan bruge. I forbindelse hermed gennemgås succesfaktorer og forhindringer for programmer til ændring af sikkerhedsadfærd. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Det Norske Veritas, Danmark.

4.2 Analyse af sikkerhedskulturer

Metoden er fra 2000 og sætter virksomheden i stand til at beskrive og analysere sine sikkerhedskulturer. Analysen afdækker barriererne for en mere sikker adfærd og giver virksomheden et godt udgangspunkt for at vurdere, hvilke indsatser der skal igangsættes for at højne sikkerheden, og hvilke aktiviteter og procedurer der skal fastholdes. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet.

Læring af ulykker

5.1 Tabsårsagsmodellen

5.1 Bilag

Rapporten er fra 2000 og præsenterer en model, som ledere og andet nøglepersonale i sikkerhedsarbejdet kan bruge til at analysere de bagvedliggende årsager
til ulykker og tilløb til ulykker. Fremgangsmåden omfatter rapportering og undersøgelse af hændelser, analyse af undersøgelsesresultater samt opfølgning, så resultaterne kan bruges i det forebyggende arbejde. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Det Norske Veritas, Danmark.

5.2 Tripod - metode til læring af ulykker

Tripod er en internationalt anerkendt metode, der belyser de dybereliggende årsager til ulykker. Der er udviklet to varianter: Tripod-Delta bruges til generel ulykkesforebyggelse, og Tripod-Beta bruges ved udredningen af en aktuel ulykke. Rapporten er fra 2000 og beskriver de mest centrale elementer i Tripod-konceptet og giver et indblik i, hvordan Tripod-Beta bruges i praksis. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet.

5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

5.3 Bilag 1-3

Metoden uddyber det værktøj til undersøgelse af ulykker, som Arbejdstilsynet udviklede i 1999. Første del præsenterer den ulykkes- og analysemetode, der ligger til grund for det praktiske værktøj. Anden del giver anvisninger på værktøjets brug ud fra hidtidige erfaringer. Tredje del oplyser om, hvordan resultaterne fra ulykkesundersøgelsen kan bruges til statiske formål. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i 2000.

Medarbejderinvolvering

6.1 Sikkerheds Element Metoden

6.1 Bilag 1

6.1 Bilag 2

Sikkerheds Element Metoden (SEM) anskuer sikkerhedsarbejdet som en trappe med fem trin/niveauer. Virksomhedens medarbejdere afdækker gennem en gruppeproces, hvilket niveau sikkerhedsarbejdet i virksomheden befinder sig på, dernæst hvilket trin de mener, at det bør være på, og endelig hvordan de ønskede forbedringer kan opnås. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af SINTEF i 2000.

6.2 ERFO - inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker

Grundtanke i ERFO er at inddrage medarbejdernes erfaringer i forebyggelsen af arbejdsulykker. Metoden kombinerer en medarbejderundersøgelse med gruppediskussioner, der udmunder i et forslag til handlingsprogram, som formidles videre til ledelsen. Efter et år gentages proceduren i en regelbunden aktivering af sikkerhedsarbejdet. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet i 2000.

6.3 RIV - inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker

6.3 Bilag

RIV er en metode til identifikation og forebyggelse af risici ved automatiserede maskiner og anlæg. Metoden inddrager de medarbejdere, der i det daglige betjener maskinerne, i en systematisk risikovurdering. Det er disse medarbejdere, der har den mest konkrete indsigt i, hvor og hvornår risikosituationer opstår. Forløbet munder ud i konkrete forslag til, hvordan sikkerheden kan forbedres. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet i 2000.

6.4 Systematisk orden og ryddelighed - 5*S

Arbejdspladser med rod og uorden øger risikoen for arbejdsulykker dramatisk. Effektivt sikkerhedsarbejde bør derfor omfatte programmer for orden, ryddelighed og god organisering. 5*S er et sådant program, der inddrager alle på virksomheden i en systematisk indsats. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af INNOVATION Virksomhedsrådgivning i 2000.

Sikkerhedstræning

7.1 Sikkerhedstræning for ledere

Rapporten beskriver et system til sikkerhedstræning af ledere og andre nøglepersoner med særligt ansvar for sikkerheden i organisationen. Systemet omfatter alle sikkerhedstræningens faser - fra kortlægning af behovet, over planlægning og gennemførelse, til opfølgning. Der gives praktiske forslag til indholdet og arbejdsformen på interne kurser. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Det Norske Veritas, Danmark i 2000.

7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden

Rapporten beskriver et uddannelseskoncept, der har til formål at træne alle virksomhedens ansatte i at forudse farlige situationer og uheld, før de opstår. Omdrejningspunktet er én-dags kurser i ulykkesforebyggende adfærd, som samtlige ansatte deltager i. Efter kurset følger en fase med iværksættelse af tiltag til forbedring af sikkerheden. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Holstberg Management i 2000.

7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd

Metoden er et program for sikkerhedstræning, der omfatter alle virksomhedens ansatte. Træningen er færdighedsorienteret. Den omfatter holdningsdannelse i organisationen, observation og registrering af forhold med betydning for sikkerheden, samt systematisk indførelse af metoder til ulykkesforebyggelse. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af IMPRO Consulting & Training i 2000.

Identificering af risici

8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse

8.1 Bilag

Arbejdssikkerhedsanalyse (ASA) er en metode, der bruges til at finde en sikker fremgangsmåde til udførelse af en arbejdsopgave. En simpel ASA bruges som forberedelse til en bestemt arbejdsopgave. En detaljeret ASA kan gennemføres som grundlag for at planlægge større opgaver, udarbejde arbejdsinstrukser, planlægge oplæring eller dokumentere sikkerhedstiltag. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af SINTEF i 2000.

8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler

8.2 Bilag

Metoden bruges til at kontrollere, at arbejdsopgaver ved maskiner og tekniske hjælpemidler kan udføres uden risiko for de ansatte. Risikovurderingen sigter på at finde de faremomenter, der kan forvolde skade, vurdere hvilke skader de kan forårsage, vurdere om risikoen er stor eller lille, samt om det er muligt at gøre risikoen mindre. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af maskinsikkerhed.dk i 2000.

8.3 Vejledning i risikoanalyse

8.3 Bilag

Rapporten er en vejledning i, hvordan ikke-eksperter kan udføre risikoanalyse af et kendt teknisk system. Vejledningen gennemgår fem metoder, der kan indgå i en analyse. For hver metode beskrives formålet, hvornår metoden er hensigtsmæssig at bruge, og hvordan man gør i praksis. Rapportering af risikoanalysen beskrives punkt for punkt i et selvstændigt afsnit. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af Forskningscenter Risø i 2000.

8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici

8.4 Bilag

Rapporten beskriver en metode til identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici i anlæg med farlige stoffer og/eller farlige maskiner. Metoden indfører en HAZOP-analyse af procesudstyr og arbejdsprocedurer samt brug af barrierediagrammer til kortlægning af hændelsesforløb og opsummering af risiko. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af COWI i 2000.

Krav til leverandører

9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler

9.1&2 Bilag

9.1 - Opstilling af krav før køb
Metoden anviser, hvordan virksomheden kan opstille relevante krav til sikkerheden i forbindelse med udbud og ordregivning på maskiner og tekniske hjælpemidler. Formålet er at stille de krav, som tilsvarer virksomhedens mål for arbejdsmiljøet.
9.2 - Tilpasninger efter køb, før levering
Metoden vejleder om, hvordan virksomheden kan betinge sig en projektvurdering af maskinens sikringsløsninger, der gør det muligt at indarbejde ønskede ændringer, mens maskinen endnu er under konstruktion, før den fremstilles eller samles.
De to metoder er udarbejdet af maskinsikkerhed.dk i 2000.

9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde

9.3 Bilag

Metoden viser, hvordan kundevirksomheder kan stille krav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde, og hvordan tjenesteydende virksomheder kan dokumentere, at de lever op til kravene. Metoden består i at kundevirksomhederne går sammen om at etablere og drive en godkendelsesordning for tjenesteydere. Metodebeskrivelsen, der tager udgangspunkt i ordningen "Godkendelse af Entreprenørers Sikkerhedsarbejde", er udarbejdet af COWI i 2000.

Beredskab

10.1 Planlægning af beredskab - herunder beredskabsplan for krisehjælp

10.1 Bilag

Metoden er en vejledning, som virksomhedens arbejdsmiljøorganisation kan bruge til at gennemgå og forbedre det eksisterende beredskab, eller som udgangspunkt for arbejdet med en ny beredskabsplan. Vejledningen har fokus på ulykkestilfælde, der kan føre til personskader, og den giver anvisninger på planlægningen af et beredskab for krisehjælp. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af BST-Midtjylland i 2000. Nedenstående BST-vejledning afspejler ikke de krav, som arbejdsmiljøreglerne og Arbejdstilsynet stiller.

Henter PDF