Sidst revideret: 9. juli 2024
Dødsulykker 2018
Her finder du en kort beskrivelse af de dødsulykker, der er sket i 2018, samt hvad du kan gøre for at forebygge de pågældende ulykkestyper.
En dødsulykke beskrives på denne liste, hvis der er tale om en arbejdsrelateret dødsulykke eller hvis der er en formodning om, at der kan være tale om en arbejdsrelateret dødsulykke.
Dødsulykker (og alle andre arbejdsulykker) har 2 datoer – en ulykkesdato (den dag ulykken er sket) og en anmeldedato (den dag ulykken er anmeldt i EASY). Arbejdstilsynets opgørelser sker ud fra anmeldedatoen. Det betyder, at en ulykke sket i et år (fx 2018) kan tælle med på barometeret over dødsulykker for det følgende år (fx 2019), hvis dødsulykken først anmeldes det følgende år (2019). 2 dødsulykker, sket i 2018, tæller af denne grund med på barometeret for dødsulykker i 2019.
December 2018
En polsk medarbejder i 20’erne mistede livet efter at have kravlet ind gennem et vindue til et iltfattigt kølerum. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet og der er givet et strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Denne dødsulykke er anmeldt i 2019 og derfor tæller den med på barometeret over af dødsulykke for 2019.
En dansk medarbejder i 60’erne har mistet livet efter et fald fra gaflerne på gaffeltruck. Medarbejderen stod på gaflerne, som var hævet. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken af afsluttet og der er givet et strakspåbud om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Forebyg ulykker med transport-, løfte- og hejseudstyr
En litauisk lastbilchauffør i 50’erne har mistet livet i forbindelse med en brand i en lastbil. Arbejdstilsynet afventer yderligere undersøgelser, bl.a. brandtekniske undersøgelser.
En russisk medarbejder i 50’erne er død efter fald på ca. 9 meter. Afdøde færdedes på lugerne over et skibs lastrum, hvor han faldt gennem en åbning og landede på bunden af det tomme lastrum. Dødsulykken falder ind under Søfartsstyrelsens myndighedsområde, da det vurderes, at der ikke er tale om lastning og losning. Derfor undersøges ulykken af Søfartsstyrelsen. Denne dødsulykke vil derfor ikke fremgå af Arbejdstilsynets såkaldte ”ulykkesbarometer”.
En dansk medarbejder i 60’erne mistede livet, da en skiltevogn blev påkørt. Afdøde var i gang med at reparere et hul i kørebanen foran skiltevognen. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet og der er givet et strakspåbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Forebyg ulykker ved vejarbejde
November 2018
En dansk lastbilchauffør i 20’erne har mistet livet i en trafikulykke. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er ikke afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
September 2018
En dansk borger i 50’erne har mistet livet i forbindelse med arbejde med en brændekløver. Der er givet et påbud til den virksomhed, der ejer brændekløveren. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Denne dødsulykke er anmeldt i 2019 og derfor tæller den med på barometeret over af dødsulykke for 2019.
August 2018
En dansk ansat i 40’erne har mistet livet ved svovlbrinteforgiftning i forbindelse med rengøring af en tømt svinestald. Der er givet et undersøgelsespåbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Oktober 2018
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet efter et fald på ca. 9 meter ned i en elevatorskakt i forbindelse med opsætning af konsoller. Arbejdstilsynet undersøgelse af ulykken er afsluttet, og der er afgivet 2 påbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
En dansk bygningsmedarbejder i 20’erne kom ud for en alvorlig arbejdsulykke og afgik ved døden på sygehuset. Ulykken skete under udskiftning af gamle bølge-tagplader på en ladebygning. Skadelidte har under arbejdet gået på taget, uden at der var etableret sikring mod ned- og gennemstyrtningsfare. Skadelidte styrtede under arbejdet enten gennem en åbning i taget eller gennem en tagplade 6 meter ned. Der er afgivet reaktion. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk lastbilchauffør i 50’erne har mistet livet i en trafikulykke. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
4. oktober 2018 (afgået ved døden 22. oktober 2018)
En medarbejder (statsborgerskab ukendt, polsk oprindelse) i 50’erne er afgået ved døden efter at være ramt af en truck. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet, og der er afgivet 2 påbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
Ulykker ved færdsel på virksomheden
September 2018
En medarbejder har mistet livet i en trafikulykke. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er ikke afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet, da den lastbil, afdøde sad i, brød i brand pga. en højspændingsledning. Arbejdstilsynets har i forbindelse med ulykken afgivet 2 strakspåbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Forebyg ulykker med transport-, løfte og hejseudstyr
Elinstallationer og elanlæg - Sikkerhedsstyrelsen
August 2018
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet i en trafikulykke på vej fra kursussted til arbejdsplads. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven
En dansk lastbilchauffør i 50’erne mistet livet i forbindelse med læsning af fjernvarmerør. Afdøde stod oppe på rørene på en lastbil. Rørene rullede ned af ladet og afdødes brystkasse kom i klemme mellem rørene. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Der er afgivet strakspåbud om at sikre de ansatte mod nedstyrtning og om at sikre fjernvarmerør og andre ustabile emner mod sammenskridning under arbejdet med lastning og losning på trailerlad. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet i forbindelse med arbejdet med at trække en fastkørt skovmaskine fri. Medarbejdere fra 2 virksomheder samarbejdede om at trække den fastkørte skovmaskine fri ved anvendelse af en gummiged og et træktov. I forbindelse hermed svigter fastgørelsesudstyret, og træktovet med anhugningsgrej slynges tilbage gennem bagruden i gummigeden, og rammer afdøde i hovedet. Der er givet påbud til begge involverede virksomheder. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet efter en skoldningsulykke i forbindelse med arbejde på et automatisk vaskeanlæg. Der er givet flere påbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Juli 2018
En dansk brandmand i 40’erne har mistet livet efter at være blevet kørt over af en bakkende tankvogn under slukning af en markbrand. Slukningsarbejdet blev udført af flere enheder fra brandvæsnet. 2 personer fra en enhed, herunder afdøde, opholdt sig bag tankvognen, der kom fra en anden enhed, da tankvognen begyndte at bakke. Der er afgivet 2 strakspåbud, ét til hver af de to enheder. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk mand i 40’erne har mistet livet efter at være væltet med en truck. Afdøde stod i forbindelse med aflæsning af nogle varer på en styreplatform på en truck med truckens gafler hævet helt op. Afdøde drejede trucken uden at sænke gaflerne, og ramte derved nogle loftsspær, som fik trucken til at vælte. Der er afgivet et strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Juni 2018
En dansk medarbejder i 50’erne beskæftiget med sandblæsning har mistet livet på en metalvirksomhed efter at være blevet ramt af en tung jernkonstruktion, der væltede ned over ham. Der er afgivet to strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk taxichauffør i 50’erne har mistet livet i forbindelse med kørsel af minibus med passagerer. Afdøde skulle under kørsel krydse en ubevogtet jernbaneoverskæring. Minibussen rammes af tog, der kører ca. 60 km i timen. Afdøde blev dræbt på stedet. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er endnu ikke afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
1. juni 2018
En dansk maskinfører i 30’erne har mistet livet på en landejendom. Afdøde var kommet i klemme mellem forhjulet på en traktor og ballastklodserne på en hegnsklipper, der skulle monteres på traktorens front. Der er afgivet strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Maj 2018
En dansk lastbilchauffør i 60’erne har mistet livet, efter at være klemt mellem containerside og lastbilmonteret kran. Der er afgivet et påbud. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk medarbejder i 50’erne har mistet livet på en virksomhed. Stående i en personløfter var afdøde i færd med at afrense et betonelement. Betonelementet var ophængt i et løfteåg monteret på en traverskran samtidig med, at det hvilede på to afsætningsklodser. Kranens wire var ikke opspændt, og da den ene afsætningsklods gav efter for betonelementets vægt, væltede betonelementet delvist forover og ramte personløfteren, der væltede med den afdøde i kurven. Der er afgivet to strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En lærling under 20 år har mistet livet på en virksomhed. Afdøde var i færd med at demontere en gearmotor på et stort specialbygget industri hæve-sænkebord. Under dette arbejde styrter bordet sammen, og afdøde kommer i klemme under det. Der er afgivet strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk kloakmester i 60’erne har mistet livet i en udgravning. Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulykken på ulykkesstedet er afsluttet, og det tyder på, at afdøde stod og gravede nede i udgravningen med en skovl, da udgravningen skrider sammen og begraver afdøde. Der er afgivet to strakspåbud til entreprenørvirksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
April 2018
En dansk gårdejer i 40’erne har mistet livet på sin gård. I forbindelse med nedrivning af en gammel gylletank, som bestod af en række betonelementer, fik afdøde et af elementerne ned over sig. Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulykken på ulykkesstedet er afsluttet, og der er afgivet to strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt ift. Arbejdsmiljøloven.
En dansk ansat i 20’erne har mistet livet på en virksomhed. Afdøde kom i klemme mellem en robotarm og samleværktøj. Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulykken er afsluttet. Der er afgivet reaktioner til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
En dansk geolog i 30’erne mistede livet. Afdøde formodes at være druknet. Arbejdstilsynet afventer politirapporten i sagen. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til arbejdsmiljøloven.
Et dansk avisbud i 70’erne mistede livet efter at være styrtet på budcyklen. Afdøde formodes at have ramt en bom under kørslen. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Der er ikke givet påbud. Dødsulykken tæller ikke med på Arbejdstilsynets barometer over dødsulykker, da afdøde ikke var på arbejde.
En dansk lastbilchauffør i 40’erne har mistet livet. Afdøde formodes at være faldet ned fra anhængeren på sin lastbil. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt i forhold til Arbejdsmiljøloven.
Februar 2018
En dansk lastbilchauffør i 30’erne har mistet livet. Afdøde førte en saltspreder, som kørte af vejen og ramte et træ. Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken er afsluttet. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt ift. Arbejdsmiljøloven.
En litauisk lastbilchauffør i 30’erne har mistet livet. Afdøde blev klemt mellem liftbagsmækken på sin lastbil og bagenden på en bakkende lastbil. Efter Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulykken på ulykkesstedet og efterfølgende på hjemmevirksomheden, blev der afgivet en afgørelse uden handlepligt til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt ift. Arbejdsmiljøloven.
Januar 2018
En dansk ansat i 50’erne har mistet livet på en virksomhed. Afdøde blev klemt ihjel, da en støbespand afdøde reparerede, faldt af det løfteåg, som den var hængt op i forbindelse med reparationen. Efter Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulykken på ulykkessted, så blev der afgivet et strakspåbud til virksomheden. Efter fast praksis vurderes ulykken strafferetligt ift. Arbejdsmiljøloven.