Gå til hovedindholdet

Dødsulykker 2022

Her finder du en kort beskrivelse af de dødsulykker, der er sket i 2022, samt hvad du kan gøre for at forebygge de pågældende ulykkestyper.

En dødsulykke beskrives på denne liste, hvis den forventes at være anmeldepligtig efter reglerne i arbejdsmiljøloven.

Hvilke arbejdsulykker skal anmeldes?

Hvis en dødsulykke viser sig at være anmeldepligtig, kommer dødsulykken også på det såkaldte barometer over dødsulykker, og dermed tælles dødsulykken med i antallet af årets dødsulykker. Et dødsfald på en arbejdsplads er fx ikke en anmeldepligtig dødsulykke, hvis dødsfaldet skete pga. hjertestop. Derfor kan der være flere dødsulykker på denne liste end på barometeret over dødsulykker. Det skyldes, at Arbejdstilsynet offentliggør en kort beskrivelse af dødsfald i forbindelse med arbejde, inden den endelige vurdering af dødsfaldet er foretaget. En obduktionsrapport kan fx på et senere tidspunkt vise, at et dødsfald på arbejde skyldes hjertestop, og så er der ikke tale om en anmeldepligtig dødsulykke.

Når det er relevant, vurderes ulykken strafferetsligt i forhold til arbejdsmiljøloven.

Dødsulykker (og alle andre arbejdsulykker) har 2 datoer – en ulykkesdato (den dag ulykken er sket) og en anmeldedato (den dag ulykken er anmeldt i EASY). Arbejdstilsynets opgørelser sker ud fra anmeldedatoen. Det betyder, at en ulykke sket i et år (fx 2021) kan tælle med på barometeret over dødsulykker for det følgende år (fx 2022), hvis dødsulykken først anmeldes det følgende år (2022).

December 2022

En person i 50'erne er afgået ved døden ved at blive ramt af et højspændingskabel på en byggeplads. Kablet var løftet i 12 meters højde, men var kun anhugget med en strop. Derfor gled kablet og faldt ned. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods, hvor byggepladsen også ligger. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

Ramt af genstand

Forebyg ulykker med transport-, løfte- og hejseudstyr

En person i 60'erne er afgået ved døden ved at blive klemt mellem en hydraulisk dør og dørkarmen på en terminaltruck. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet strakspåbud.

En person i 20'erne er afgået ved døden ved at blive ramt af en sakselift, der væltede. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Metal og maskiner. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

Ramt af genstand

November 2022

En person i 50'erne er afgået ved døden ved at blive ramt af en nedstyrtende kornsæk på 1.2 tons. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Engros. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

Ramt af genstand

En selvstændig landmand i 70'erne er afgået ved døden ved at blive kørt over af en teleskoplæsser. Afdøde ejede en virksomhed i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, men har ikke givet reaktioner, da virksomheden lukkes ved ejerens død.

Færdsel på virksomheden

En person i 50'erne er afgået ved døden under beskæring af træ, hvor afdøde faldt ned fra 4-5 meters højde. Dødsfaldet er sket på en privatadresse. Arbejdstilsynet har vurderet, at ulykken er anmeldepligtig, men har ikke afgivet reaktioner.

Forebyg ulykker ved træfældning

Oktober 2022

En person i 60'erne er afgået ved døden efter at være faldet ned i en affaldsskakt under tømning af en håndstøvsuger. Afdøde udførte frivilligt arbejde og var tilknyttet en virksomhed i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje. Arbejdstilsynet har undersøgt hændelsen, og har afgivet strakspåbud. Det vurderes fortsat, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke.

Fald fra højden

En person i 50'erne er afgået ved døden ved at blive kørt over af en teleskoplæsser ved et auktionshus. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Kontor. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Forebyg ulykker ved færdsel internt på arbejdspladsen

En person i 30'erne er afgået ved døden ved at komme i klemme mellem løftearmen på en minilæsser og selve minilæsseren. Afdøde var medejer af en virksomhed i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En person i 80’erne er afgået ved døden ved at have fået en 500 kg tung jernport over sig. Afdøde var medejer af en virksomhed i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og afgivet strakspåbud.

September 2022

En person i 30'erne er afgået ved døden under færdiggørelse af betondæk ved at være faldet gennem et hul og 6 meter ned på et betongulv. Afdøde var ansat på en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor ulykken skete på en byggeplads. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Fald fra højden

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en trafikulykke, som skete i forbindelse med kørsel i arbejdstiden på vej til et job i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen.

Forebyg ulykker i trafikken

August 2022

En person i 60'erne er afgået ved døden under bakning af gaffeltruck i en lagerhal, hvor afdøde rammer ind i en jernbøjle, der er monteret i gulvet. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods, hvor ulykken skete på en fødevarevirksomhed. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En person i 40'erne er afgået ved døden under anhugning af en forskallings støbeform. Afdøde var ansat på en virksomhed i branchegruppen Anlægsarbejde, hvor ulykken skete på en byggeplads. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En person i 40'erne er afgået ved døden under renovering af sønnens garageport, der efter afmontering vælter ned over afdøde. Ulykken er sket i privat regi.

En person i 50'erne er afgået ved døden i forbindelse med fældning af træer omkring vandhul, hvor en anden person fældede et træ, der væltede ned over afdøde. Ulykken er sket i privat regi.

Forebyg ulykker ved træfældning

En virksomhedsejer i 60'erne er afgået ved døden ved at blive klemt under en aftagelig gavlsektion, der formodentligt er væltet. Ulykken er sket på en virksomhed i branchegruppen Kemi og medicin. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

En virksomhedsejer i 40'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor en fustage eksploderede og vedkommende blev ramt af dele fra fustagens lukkemekanisme. Afdøde var medejer af en virksomhed i branchegruppen Engros. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Forebyg ulykker på grund af brand og eksplosion

En 60 årig person er afgået ved døden efter en arbejdsulykke, hvor afdøde under arbejdet med at slå græs i en rabat er blevet påkørt af en bil ude på vejbanen. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og der er afgivet strakspåbud.

En person i 60'erne er afgået ved døden under montering af trapezplader efter et fald på 5-6 meter fra et tag. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Ulykken skete på en byggeplads. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud om faldsikring. 

Fald fra højden

Juli 2022

En medarbejder i 20'erne er afgået ved døden efter en ulykke i forbindelse med et firma arrangement i et go-cart center. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Restauranter og barer. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, men har ikke afgivet reaktioner.

En medarbejder under 18 år er blevet dræbt under skyderi i et storcenter. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Kultur og sport. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En alment praktiserende læge i 60'erne er afgået ved døden efter at være blevet overfaldet med kniv af en patient under et hjemmebesøg. Arbejdstilsynet har vurderet, at hændelsen ikke er anmeldepligtig, da lægen var selvstændig, hvorfor den ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Juni 2022

En medarbejder i 20'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev ramt af en jerndrager under montering af et betondæk. Afdøde var på ulykkestidspunktet indlejet til en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Ulykker med byggeelementer

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt mellem et betonelement, en betonvæg og en gummiged. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Engros. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Ulykker med byggeelementer

En medarbejder i 20'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde på en el-crosser kolliderede med en forhindring i forbindelse med et teambuilding-arrangement. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri.  Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, men har ikke afgivet reaktioner.

En medarbejder i 60'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde under tagarbejde faldt gennem et ventilationshul. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Fald fra højden

En medarbejder i 70'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt under en byrde under kranarbejde ved læsning af lastbil. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Forebyg ulykker med transport-, løfte- og hejseudstyr

Forebyg ulykker med gods

En virksomhedsejer i 60'erne er afgået ved døden efter en færdselsulykke, muligvis i forbindelse med erhvervskørsel. Afdøde var medejer af en virksomhed i branchegruppen Restauranter og barer. Ulykken skete i 2021, men er først anmeldt i juni 2022.

Forebyg ulykker i trafikken

En person i 20'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt mellem en gulvvaskemaskine og en hylde. Ulykken skete under rengøringsarbejde på en skole. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Maj 2022

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af et tog. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Rengøring. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden, muligvis som følge af en arbejdsulykke. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Engros. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En medarbejder på et udenlandsk skib er afgået ved døden i forbindelse med lossearbejde. Afdøde blev klemt under en lasteluge og faldt efterfølgende ned i lastrummet. Ulykken skete mens skibet var i havn. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

En medarbejder i 40'erne er omkommet efter en ulykke, hvor afdøde blev forbrændt under svejsearbejde på fjernevarmerør. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Færdiggørelse af byggeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Forebyg ulykker på grund af brand og eksplosion

En medarbejder i 60'erne er afgået ved døden efter at være blevet ramt af en stålbjælke i forbindelse med kranarbejde. Ulykken skete på en havnekaj. Afdøde var ansat i en virksomhed i Branchegruppe Transport af gods. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Forebyg ulykker med transport-, løfte- og hejseudstyr

April 2022

En medarbejder i 20'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt under en bil. Ulykken skete på en virksomhed i branchegruppe Metal og maskiner. Afdøde var lærling i virksomheden, men ulykken skete i privat regi. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken.

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en færdselsulykke, som skete i forbindelse med erhvervskørsel mellem to byggepladser. Afdøde var ansat i en udenlandsk virksomhed.

Forebyg ulykker i trafikken

En virksomhedsejer i 60'erne er afgået ved døden efter at være blevet fastklemt i en kartoffellæggermaskine. Ulykken skete på en virksomhed i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Arbejd sikkert med dine maskiner

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde faldt ca. 5 m ned fra en stige. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Metal og maskiner. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

Fald fra højden

En person i 70'erne er omkommet efter at være styrtet gennem et tag. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Fald fra højden

Marts 2022

En medarbejder i 40'erne er afgået ved døden efter at være blevet klemt af nedstyrtet gods i forbindelse med læsning af en trailer. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Kontor. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.

Forebyg ulykker med gods

En medarbejder i 40'erne har udviklet sygdommen COVID-19 og er senere afgået ved døden. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Undervisning. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en faldulykke i forbindelse med svejsearbejde. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Kontor. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder, om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Forebyg snubleulykker

En medarbejder i 40'erne har udviklet sygdommen COVID-19 og er senere afgået ved døden. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Undervisning. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En medarbejder i 30'erne er afgået ved døden efter en ulykke i forbindelse med nedrivningsarbejde. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken og har afgivet strakspåbud.
.

Februar 2022

En medarbejder i 50'erne er afgået ved døden efter en færdselsulykke. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods.

Forebyg ulykker i trafikken

En medarbejder i 20'erne er afgået ved døden efter en faldulykke om bord på et skib. Ulykken skete under værftsarbejde eller lignende arbejde, mens skibet lå langs kaj i en havn i Region Syddanmark. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken, og har afgivet strakspåbud.

Fald fra højden

En medarbejder i 60'erne har udviklet sygdommen COVID-19 og er senere afgået ved døden. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Færdiggørelse af byggeri. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

En person i 70'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt under arbejde med en autolift. Ulykken skete i privat regi. Arbejdstilsynet har undersøgt ulykken.

Arbejd sikkert med dine maskiner

Januar 2022

En selvstændig erhvervsdrivende i 30'erne er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt mellem en traktor og en lift. Virksomheden tilhører branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Arbejd sikkert med dine maskiner

En medarbejder i 60'erne er afgået ved døden efter en færdselsulykke, muligvis under erhvervskørsel. Afdøde var ansat i en virksomhed i branchegruppen Transport af gods. Arbejdstilsynet vurderer hændelsen, herunder om der er tale om en anmeldepligtig ulykke, hvorfor den indtil videre ikke tæller med på Arbejdstilsynets Ulykkesbarometer.

Forebyg ulykker i trafikken

Sidst revideret: 9. juli 2024

Henter PDF